Vi møder Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm på Fødevarestyrelsens adresse i Vejen, hvor hun har sin kontorplads. Ud over at være en af de dyrlæger, der udfører Fødevarestyrelsens kontrolopgaver i forhold til eksport af levende dyr, indgår hun også i fjerkræteamet, der fører tilsyn med besætningerne. Og for nylig blev hun del af beredskabsteamet vedrørende smitsomme sygdomme.
- Jeg holder meget af alsidigheden i mit job. Kontorarbejde er ikke min yndlingsopgave, så jeg nyder, at der også er meget udkørende arbejde, indleder den 31-årige dyrlæge.
I dag står den på 25 minutters kørsel østpå til Kolding. Her ligger et af landets store samlesteder, Kolding Export Center, hvor der sidste år passerede 1,7 mio. levende grise gennem sluserne på vej til udlandet. Hver eneste gris skal synes af en af Fødevarestyrelsens dyrlæger, ligesom baggrundserklæringer, transportpapirer og TRACES-dokumenter skal kontrolleres og udformes. Det er på mange måder et stykke samlebåndsarbejde, hvor gris efter gris passerer forbi Anne Dorthes kritiske blik.
- I begyndelsen tog jeg mig selv i at tænke: »Har jeg virkelig studeret i 6,5 år for at stå her?« Men opgaven skal udføres af en dyrlæge. Dels er jeg ikke i tvivl om, at det er afgørende for dyrevelfærden. Det er også helt afgørende for vores troværdighed over for tredjelande, at vi står her som en sikkerhed. Både i forhold til smitsomme sygdomme, men også for at kontrollere, at dyrene er testet for de sygdomme, som tredjelandet kræver, fortæller hun, mens en lastvogn bakker til og åbner liften mod platformen, der fører ind i den midlertidige stald.
Ikke egnet til transport
Et par hundrede grise kommer til syne i lastbilens anhænger. For få timer siden forlod de deres vante omgivelser på gården, og nu er de i transit mellem en dansk stald og en udenlandsk modtager. Grisene gennes ud fra anhængerens indelukke, hen ad den brede rampe og ind i en række bokse i stalden. På deres vej over rampen vurderer dyrlægen i første omgang deres transportegnethed.
- Ud af de op til 750 grise, der kan være på et vogntog, vil jeg gætte på, at det i gennemsnit er mellem nul og fem grise på hver transport, vi må sortere fra. Det kan fx være på grund af bylder, sår, halebid eller haltheder. Nogle skader har de fået under transporten fra landmanden, andre har været til stede, inden de blev læsset, forklarer Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm, mens hendes kollega Daria Patache udpeger en gris med tydelig navlebrok.
Chaufføren bliver bedt om at genne den ind i den sti, hvor de frasorterede grise samles og senere aflives af samlestedets personale. I en anden, blodplettet sti står yderligere tre svin – alle med tydelig rektalprolaps.
- Det er en af de lidelser, vi ofte ser. Det kan både skyldes, at de er blevet klemt under transporten, men de kan også have haft det i forvejen. Vi har nultolerance overfor rektalprolaps. Så selvom den måske er en mindre en af slagsen, og den er gået på plads af sig selv, er risikoen for, at den forværres under transporten, for stor til, at vi kan se gennem fingrene med det, beskriver dyrlægen.
Omlæsning er stressende
Dyrlægerne følger koncentreret hver eneste gris med øjnene, mens dyrene aflæsses. Især hvis de efterfølgende skal direkte op i en eksportvogn, er det om at være på mærkerne. Denne sending grise skal vente en rum tid på samlestedet, inden de afhentes af eksportbilen. De er nu ikke kun i uvante omgivelser, mens de venter på at blive omlæsset. De er også blevet blandet godt og grundigt sammen. Selv om de er fra samme besætning, befinder de sig blandt ukendte artsfæller. Det fører en hel del uro med sig. Flere af grisene slås indbyrdes og har hudafskrabninger på ørene.
Det at blive omlæsset er uden tvivl en stressende oplevelse for grisene. Jeg tror faktisk, overordnet set, at det er langt mere stressende end selve den lange transport.
- De går straks i gang med at finde en hakkeorden. Det at blive omlæsset er uden tvivl en stressende oplevelse for grisene. Jeg tror faktisk, overordnet set, at det er langt mere stressende end selve den lange transport, vurderer Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm.
Grisenes transportegnethed er næsten altid en klar afgørelse, der ikke bestrides af chaufføren, og som hviler på nogle klare og meget synlige kriterier. Sværere bliver det, når Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm og hendes kolleger skal vurdere de krav, der stilles til pladsen på lastbilerne.
En vurderingssag
Der er forskellige krav til arealet per dyr alt efter transportens længde og dyrenes vægt. Eksportørerne sender på forhånd en logbog til EKC (Eksport Kontrol Center), som foretager en vurdering af, om turens længde er realistisk, og om der er plads på lastbilen. Men virkeligheden kan overhale dokumentet, selv om turen er forhåndsvalideret.
- Det er sjældent den samme lastbil, som henter de grise, der indgår i logbogen, så arealet kan være anderledes. Ofte er grisene større, end der er angivet i papirerne. Anhængerens størrelse kan også være et tvivlsspørgsmål, fordi det lader til, at landene har forskellige måder at opgøre arealet på. Identiske biler kan have forskellige arealer alt efter, om de er indregistreret i Danmark eller fx Polen, forklarer dyrlægen. Men hvorvidt pladskravet er opfyldt, bliver ikke undersøgt objektivt. Der er hverken mulighed for at måle bilen eller grisenes vægt. Det er og bliver derfor en vurderingssag - hvis dyrlægerne da overhovedet får anledning til at inspicere eksportbilen.
- Det er kun muligt i de tilfælde, hvor grisene omlæsses med det samme. Vurderer vi, at der er en overtrædelse, kan vi give alt fra en indskærpelse til en politianmeldelse, forklarer Anne Dorthe.
I de tre år, hun har været ansat i Fødevarestyrelsen, er det kun sket en gang, at hun har måttet politianmelde en transport.
- Der var mange døde grise, som højst sandsynligt er omkommet på grund af iltmangel. Selv med luftskodder kan luften blive varm og iltfattig i vognens midte, især hvis den er overfyldt. Der er lige faldet dom i sagen, som endte med en bøde til chaufføren og transportfirmaet og en betinget frakendelse af tilladelsen til at transportere dyr.
Især i nedgangstider kan arealkravet give gnidninger mellem dyrlægen og chaufføren. Udbrud af svinepest i Østeuropa har fået efterspørgslen til at falde, og derfor kan grisene nå at vokse sig for store i de danske stalde, inden de eksporteres.
I gennemsnit er mellem nul og fem grise på hver transport,vi må sortere fra.
- Når de op på over 40 kilo, er der andre krav til loftshøjden, som betyder, at de ikke må stå i fire eller fem etager. Det bliver ikke altid vel modtaget, og der er da situationer, hvor det kan være grænseoverskridende at skulle diskutere med en chauffør eller samlestedsansat. Men generelt synes jeg, at vi har en god dialog, understreger Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm.
Den senest ankomne lastbil er tømt uden yderligere at bemærke end en enkelt gris med navlebrok, og nu går turen over til kontoret, hvor samlestedet har indrettet et lokale til dyrlægerne. Her har de adgang til computere, så de blandt andet kan udfylde de lovpligtige TRACES-certifikater.
Hvor længe dagens vagt varer, ved Anne Dorthe Lindgård Gerstrøm aldrig, når hun er ude på et samlested. Hun skal blive der til den sidste vogn er tømt, og det er ikke usædvanligt, at der sker forsinkelser i trafikken på de danske motorveje.
- Jeg plejer at sige til min mand, at jeg kommer hjem, når jeg er færdig, smiler hun.
