Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Aviær influenza (AI)

Første halvår af 2018 begyndte med en lang række fund af HPAI hos vildfugle i det nordlige Europa, hovedsagelig H5N6. I Sydeuropa – Bulgarien og Italien - fandtes udbrud i fjerkræ med den tidligere type HPAI H5N8, mens de udbrud, der blev observeret i Nordeuropa, var forårsaget af HPAI H5N6, som også fandtes hos vildfugle i området.

Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7

Der observeres løbende tilfælde af LPAI i EU-landene. De fleste af fundene er sket i forbindelse med de overvågningsaktiviteter, der gennemføres på området.

Frankrig
Belært af de dårlige erfaringer med mange udbrud af HPAI i foie gras ande- og gåsebesætninger er der i Frankrig, ud over den almindelige EU-koordinerede overvågning, indført aktiv overvågning med krav om test af ællinger før flytning. Herved blev der påvist 27 udbrud af LPAI i første halvår af 2018.

De ni af udbruddene var beliggende i den sydvestlige del af landet og 15 i den nordvestlige del (Fig. 1).

De fleste af udbruddene blev påvist i andebesætninger, men der var også enkelte kalkunbesætninger, der var ramt. De fleste udbrud var i februar-marts. Alle udbruddene var forårsaget af H5 og de fleste af N-typen N3.

Italien
Den 2. februar 2018 blev der påvist HPAI i en fritgående blandet andebesætning nær Ravenna bestående af 5.300 gråænder til udsætning og 400 moskusænder til konsum. Dyrene var inficeret med LPAI H5N7.

Den 22. marts fandtes endnu et udbrud af LPAI H5N1 i en blandet fjerkræbesætning på 1.190 dyr. Den var beliggende i Milanoområdet. Tilfældet blev påvist ved den løbende overvågning. Der var ikke observeret kliniske symptomer.

Danmark
Den 5. maj blev der påvist LPAI i en økologisk slagteandebesætning beliggende i Handbjerg nær Struer. Besætningen bestod af 9.300 otte og elleve uger gamle ællinger og 11.600 to uger gamle fugle. Markerne var beliggende ned til Limfjorden, hvorfor der er høj sandsynlighed for, at smitten er tilført med havfugle. Typen var H5, men N-typen kunne ikke identificeres.

Den 26. juni fandtes endnu et LPAI-udbrud i en gråandebesætning beliggende ved Faksinge nær Vordingborg. Besætningen bestod af 2.667 enn til fire uger gamle ællinger samt 12 høns. Infektionen skyldtes LPAI H5N2. Begge besætninger blev aflivet.

Sverige
Den 23. maj 2018 påviste de svenske veterinærmyndigheder et tilfælde af LPAI-H5N? i et fasanopdræt nær Burløv i Skåne. Opdrættet havde i alt 1.600 avlsdyr, 7.000 fasankyllinger i forskellig alder og 40.000 rugeæg. Ud over fasanerne havde ejeren 15 høns til egen husholdning. Tilfældet blev påvist ved den løbende AI-overvågning.

Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7

Italien
Efter at have registret 67 udbrud af HPAI i sidste halvår af 2017, hvoraf de fleste lå i slutningen af året, døde epidemien ud mod udgangen af december. I første halvår af 2018 blev der registreret i alt tre udbrud i marts måned. De tre udbrud var alle beliggende Lombardiet, der var hotspotområdet i efterårets epidemi.

Det første tilfælde blev rapporteret den 2. marts 2018 i en besætning med 95.000 æglæggere holdt i buranlæg. Der var observeret forøget dødelighed og fald i fødeindtag og æglægning. I første omgang troede man, at det drejede sig om en E. coli-infektion, men det viste sig, at hovedproblemet var HPAI H5N8.

Det andet tilfælde den 8. marts var også i en burhønsebesætning med 30.700 høns. Besætningen havde samme ejer som første udbrud og var blevet sat under intensiv overvågning som følge af kontakt med den første besætning via foderbil og en tekniker, der havde besøgt begge steder. Den 8. marts 2018 blev der påvist HPAI-H5N8 ved overvågningen, og besætningen blev aflivet.

Det tredje udbrud var i en kalkunbesætning på 155.000 dyr, der blev holdt i 40 separate huse. Besætningen var delt i to af en vej, der hyppigt blev benyttet af bl.a. fodertransportbiler. Fodertransportbilen, der måske var involveret i spredningen mellem første og andet udbrud, havde parkeringsfaciliteter 500 m fra den ramte kalkunbesætning.

De italienske veterinærmyndigheder besluttede at foretage forebyggende aflivning af tre besætninger beliggende nær det første udbrud. Den ene var en æglæggerbesætning, hvortil der havde været kontakt til udbrudsbesætningen, og to kalkunbesætninger, der lå tæt ved besætningen. I alt 98.400 styk fjerkræ blev aflivet i den forbindelse. Da alle tre udbrud ligger i Po-sletten, som er tilholdssted for store mængder vilde fugle, kan disse have været den primære kilde til smitten.

Holland
Holland havde i løbet af foråret registreret to udbrud af HPAI, og i begge tilfælde var det typen H5N6, der også blev isoleret fra vildfugle.

Det første udbrud var den 24. februar 2018 i en besætning med avls- og opformeringsfjerkræ på 36.000 dyr. Besætningen var beliggende nær Groningen i den nordlige del af landet. Der blev observeret øget dødelighed, og da myndighederne kom ud for at prøvetage, var 30-40 % af dyrene syge. Der var udbredt peritonitis og stase i leveren. Dyrene blev testet for både pasteurella og AI, og det viste sig at være HPAI H5N6, der var årsag til problemet.

I forbindelse med dette udbrud blev alt kommercielt fjerkræ krævet indelukket, og der blev indført forbud mod fjerkræudstillinger.

Det andet udbrud den 12. marts 2018 var i en andebesætning på 29.000 dyr beliggende nær Kamperveen ved bunden af Ijsselmeer. Mistanken var baseret på, at dyrene havde øget næseflåd og dødelighed. Der blev også i denne besætning påvist HPAI H5N6. Det blev besluttet at gennemføre forebyggende aflivning af en nabobesætning med 41.000 slagtekyllinger.

Tyskland
Den 20. marts 2018 rapporterede Tyskland om et udbrud af HPAI i en lille besætning med 173 høns, kalkuner, ænder og gæs. Besætningen var beliggende på en af de nordfrisiske øer i Nordfriesland. Udbruddet var forårsaget af HPAI H5N6. Besætningen var en samling af gamle fjerkræarter.

Sverige
Sverige rapporterede den 15. marts 2018 om et udbrud af HPAI H5N6 i en hobbybesætning med 105 forskellige fugle i Östhammar beliggende nord for Stockholm. Atten af fuglene var døde og en enkelt var syg ved prøvetagningen. Alle fuglene blev aflivet. Besætningen blev betragtet som »andre fugle i fangenskab«, hvilket afstedkom, at der ikke blev iværksat eksportmæssige restriktioner.

Bulgarien
Bulgarien rapporterede om 11 udbrud af HPAI i første halvår af 2018. Otte af disse udbrud var i april måned. De otte af udbruddene var i andebesætninger – foie gras-andebesætninger – to i konsumægbesætninger og en enkelt i et prydfuglehold. De to udbrud i konsumægbesætninger var i meget store besætninger på hhv. 139.000 og 324.000 høns. De seks af udbruddene var i Plovdiv-regionen i det centrale Bulgarien og tre i Dobric-regionen i det nordøstlige hjørne af landet ud mod Sortehavet. Alle de rapporterede tilfælde var forårsaget af typen H5N8.

Figur 2. Den geografiske udbredelse af højpatogen AI. De blå firkanter er fund i vildfugle og de røde i tamfjerkræ. I Nordeuropa drejede det sig primært om typen H5N6, mens det i Sydeuropa var H5N8.

HPAI i vildfugle

I løbet af foråret 2018 blev der påvist HPAI i vildfugle primært fra Nordeuropa (Fig 2).

Alle de ramte vildfugle var af typen H5N6, der syntes at vedblive med at cirkulere i vildtbanen i det meste af foråret og forsommeren. Antallet af fugle fordelt på lande med HPAI H5N6 fremgår af Tabel 1. Der synes at have været en spredning af H5N6 i et strøg over Nordeuropa, og de udbrud, der har været registreret i fjerkræbesætninger i dette område, har også været forårsaget af HPAI H5N6. I modsætning ses stadig udbrud af HPAI H5N8 i Sydøsteuropa.

Fundene i vildfugle var i modsætning til 2016-2017 i standfugle, og der var en meget stor repræsentation af rovfugle. I Danmark var 22 af de inficerede 29 vildfugle hhv. musvåger og havørne.

Tabel 1. Fordelingen af vildfugle med HPAI H5N6 fordelt på lande.

Newcastle disease (ND)

Tjekkiet
Den 13. april 2018 rapporterede Tjekkiet om et udbrud af ND i en baggårdsflok på 34 høns. De 11 var døde på anmeldelsestidspunktet. Hønsene havde kliniske symptomer i form af kraftige respirationsproblemer og var gået ud af æglægning. Der blev fundet aviær paramyxovirus-1 i de undersøgte dyr. Besætningen lå i Zlin-området i den østlige del af landet. I Tjekkiet er der tvungen vaccination mod ND i besætninger med avl- og opformerings- og æglæggerhøns med mere end hhv. 100 og 500 dyr. Denne besætning havde kun enkelte dyr, der stammede fra en kommerciel æglægningsbesætning og som var vaccineret - resten af hønsene var ikke vaccineret.

Belgien
Belgien registrerede i første halvår af 2018 i alt 11 udbrud af ND (Fig. 3). Det første var den 28. april 2018 nær Liege i en lille hobbybesætning med 18 prydhøns, hvoraf de ti var døde. Herefter synes problemet at være løst, men pludselig i midten af juni måned poppede 10 nye udbrud op. De otte var også i små prydhønseflokke, men det sjette udbrud var hos en prydhønsehandler med kæledyrsforretning. I slutningen af måneden fandtes sygdommen også i en hobbyfjerkræhandler med flere end 3.600 dyr. Hos denne fandtes ingen kliniske symptomer hos dyrene. Det formodes, at denne besætning og kæledyrsforretningen har været involveret i spredningen, men de epidemiologiske undersøgelser er endnu ikke afsluttet. Hobbyhøns er en risikogruppe, idet det ofte vil være svært at holde disse vaccinerede mod ND, idet vaccinepakninger ligger i størrelser med 1.000 doser, hvorfor det er forbundet med store omkostninger at indkøbe vaccinen, hvilket afholder mange hobbyhønseholdere fra at få vaccineret deres dyr.

Figur 3. Udbruddene af ND i hobbyfjerkræ havde sit fokus i Belgien, hvor to fuglehandleres salg af inficeret fjerkræ på markeder var årsag til spredningen. Fjerkræejere fra både Holland og Luxemburg havde også købt dyr og fik på denne måde indført sygdommen til deres lande.

Afrikansk svinepest (ASF)

ASF fortsætter med at brede sig i vildsvinebestanden fra øst mod vest. Udviklingen i udbrud i 1. og 2. kvartal 2017 og 1. kvartal 2018 i vild- og tamsvin fremgår af Tabel 3. I april blev der observeret endnu et spring i smittespredningen, idet der blev observeret ASF i vildsvin nær Budapest ca. 120 km fra grænsen til Ukraine, hvor sygdommen er endemisk i vildsvinebestanden. Senere i maj overskred sygdommen også den ungarsk-ukrainske grænse. Der gøres en stor indsats for at få indsamlet døde vildsvin fra skovene. En del lande er begyndt at give kontante præmier for indrapportering af døde vildsvin, hvilket kan være et yderligere incitament til indrapportering. Dette er for nylig også indført i Nordtyskland.

I Danmark blev der indgået et politisk forlig med henblik på at iværksætte en lang række forebyggende tiltag mod introduktion af ASF, herunder beslutningen om at lave et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Estland
Estland har de seneste par år ydet en stor indsats ved jagtmanagement med henblik på at reducere vildsvinebestanden. Dette, i kombination med den høje dødelighed som følge af ASF, har bevirket, at bestanden nu er reduceret fra 5-10 dyr/km2 til 0,5-1 dyr/km2. Kun i den nordøstlige del af landet er bestanden højere, og det er også primært her, der observeres ASF hos vildsvinene. Sammenligner man antallet af ASF-inficerede vildsvin fundet i 1. halvdel af 2017 med det tilsvarende for 2018 ses en halvering af antallet, hvilket afspejler den lave vildsvinetæthed (Tabel 2).

Der er ikke set udbrud i tamsvinebesætninger i 1. halvår af 2018. Dette kan til dels være forårsaget af, at der efterhånden kun er få kommercielle besætninger, alle med højt smittebeskyttelsesniveau, tilbage i landet. Antallet af svinebesætninger i Estland er faldet fra ca. 1.000 i 2014 til omkring 100 i 2018. Stort set alle baggårdsbesætninger er blevet lukket ned.

Tabel 2. Fordeling af udbrud af afrikansk svinepest i de berørte lande i 1. halvår 2018 sammenholdt med 1. og 2. halvår af 2017. De fleste udbrud i tamsvinebesætninger ses i juni-august, og de fleste fund i vildsvin sker i de sidste seks måneder af året.

Letland
Letland registrerede i alt 3 udbrud af ASF i tamsvin, hvoraf de to var i baggårdsbesætninger på henholdsvis 11 og 4 dyr, mens det sidste var i en mindre kommerciel besætning på 178 dyr. Der er i perioden fundet 406 ASF inficerede vildsvin fordelt over det meste af landet, men den største forekomst er i den vestlige del af landet, som først har fået infektionen inden for det sidste års tid.

Litauen
Der har i første halvår af 2018 været rapporteret om 20 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. Heraf var de to udbrud i kommercielle svinebesætninger, som ikke levede op til smittebeskyttelseskravene, mens resten var i baggårdsbesætninger. 

Der er påvist ASF i 1.005 vildsvin, hvoraf de fleste er dødfundne dyr.

Polen
I Polen blev der påvist 42 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. De fleste af disse udbrud var i små besætninger med ringe smittebeskyttelse. Tre af udbruddene var i januar og februar, mens den store infektionsbølge begyndte i slutningen af maj med de fleste af udbruddene i juni. De fleste udbrud var inden for områder, hvor der tidligere har været registreret udbrud, men to af udbruddene var i nye områder. Det ene nær grænsen til Kaliningrad, hvorfra smitte i vildsvinepopulationen bredte sig i slutningen af 2017, og det andet nord for restriktionsområdet omkring Warszawa.

Tjekkiet
Tjekkiet formåede ved hurtig indgriben at indeslutte den ASF-inficerede vildsvinebestand bag et elektrisk hegn, der omgiver et areal på 57 km2 (Fig. 4 og 5). I januar observerede man 10 døde ASF-inficerede vildsvin i to grupper lige udenfor hegnet. De menes at være kommet ud fra indhegningen via en vejgennemføring, der ikke er hegnet. Til alt held blev de fundet i et område, hvor der ikke er vildsvin. Der er ikke set nye tilfælde hos vildsvin siden midten af april i et flere uger gammelt kadaver, hvilket indikerer, at den tjekkiske tilgang har været en succes. Inden for det indhegnede område har man gennemført en intensiv opsporing af gamle vildsvinekadavere (3-5 måneder gamle) for at få en mulig smittekilde fjernet. I en del af disse er der påvist ASF-virus.

De tjekkiske myndigheder har i tæt samarbejde med jægere nedlagt ca. 16.000 vildsvin i et 79.000 km2 område siden fundet af ASF i foråret 2017. Området strækker sig langs grænsen til Slovakiet ca. 50 km ind i Tjekkiet, og omgiver det inficerede indelukke. Denne meget kraftige udtynding af vildsvinebestanden er også en vigtig faktor for at hindre yderligere spredning af sygdommen.

Figur 4. Tjekkiet indhegnede det inficerede område på 57 km2 nær byen Zlin tæt ved grænsen til Slovakiet med elektrisk hegn (grønne linje) og med dufthegn (den røde linje). Dufthegnets effekt har været omdiskuteret, men her synes det at have været effektivt. Der har kun været fund af to mindre grupper ASF-inficerede vildsvin, der fandtes døde udenfor området.

Figur 5. Hegnet omkring området med de inficerede vildsvin i Tjekkiet bestod af et tretrådet elektrisk hegn og et dufthegn. Dufthegnet bestod af en svamp, der var imprægneret med en for vildsvin ubehagelig lugt. (Kilde: Petr Kučínský, Tjekkiets veterinærmyndigheder).

Ungarn
Den 21. april 2018 blev der fundet et dødt vildsvin i Heves-området nord for Budapest. Området ligger ca. 120 km fra grænsen til Ukraine. Efterfølgende blev der fundet en række vildsvin, der var døde af ASF i området. Smittekilden menes at være nogle ukrainske industriarbejdere, der boede under nogle vandrehjemslignende forhold. Disse har med stor sandsynlighed illegalt medbragt mad hjemmefra, der har indeholdt ASF-virus. Vildsvin i området har sandsynligvis fourageret i skraldespande, hvori der var madrester. Der var indtil slutningen af juni fundet i alt ni ASF-inficerede vildsvin i dette område.

Den 16. maj 2018 blev der fundet et ASF-inficeret, dødt vildsvin i det østlige Ungarn, 1 km fra den ukrainske grænse. Der har fra ukrainsk side været rapporteret om mange fund af ASF hos vildsvin på grænsen til Ungarn og Rumænien. Indtil slutningen af juni blev der fundet yderligere 12 døde vildsvin i dette område. Der er iværksat intensiv jagt på vildsvin i områderne, der omgiver de inficerede områder, for at reducere bestanden og dermed smitterisikoen.

Rumænien
Rumænien rapporterede to udbrud af ASF i baggårdsbesætninger den 11. og 13. januar 2018 i Satu Mare-regionen i den nordvestlige del af landet tæt ved grænsen til Rumænien, men havde på dette tidspunkt ikke registret fund af inficerede vildsvin. Udbruddene begyndte i midten af december, men dyrlægen indrapporteret først tilfældene i første halvdel af januar, da der fortsat var dødelighed i besætningerne. Smittekilden til udbruddene var fodring med køkkenaffald, som har indeholdt ASF-virus. Da der er mange familiære forbindelser på tværs af den rumænsk-ukrainske grænse, er der stor udveksling af »illegale« varer.

I slutningen af maj og i begyndelsen af juni 2018 blev der pludselig rapporteret om fem nye udbrud og fund af fire ASF-inficerede vildsvin i Satu Mare-området.

Den 10. juni 2018 fandtes det første udbrud af ASF i en svinebesætning i Tulcea-regionen i den nordøstlige del af landet, også op mod grænsen til Ukraine. I løbet af de efterfølgende 14 dage blev der rapporteret op mod 200 udbrud i dette område. Udbruddene strækker sig over det meste af Tulcea-regionen (Fig. 6). Imidlertid fandt man også tre ASF-inficerede vildsvin i området, men det var kun i det ene hjørne af udbrudsområdet. Den meget store mængde udbrud inden for så kort en periode kan således ikke tillægges kontakt med vildsvin. Det er også usandsynligt, at det kan skyldes fodring med køkkenaffald indeholdende inficeret materiale. Der er derfor behov for en grundig epidemiologisk analyse, hvor man ser på andre faktorer, der kunne have indflydelse på spredning af smitte fx mekanisk spredning med fluer og myg.

Figur 6. Udbruddene af ASF i Rumænien var fokuseret i Tusla-området tæt ved grænsen til Ukraine. Det kan ses, at der er en del udbrud i Ukraine på grænsen til Rumænien. Da der kun er fundet ganske få ASF-inficerede vildsvin i området, kan den epidemiske spredning ikke skyldes kontakt til disse.

Ukraine
Ukraine har i første halvår af 2018 indrapporteret i alt 48 udbrud af ASF i tamsvinebesætninger. Disse udbrud har primært været i baggårdsbesætninger, og der er et kluster i grænseområdet op til Tulcea-regionen i Rumænien. Der er i samme periode indrapporteret 31 fund af ASF hos vildsvin. Her ses et kluster tæt ved grænsen til Ungarn og Rumænien. Som nævnt tidligere er det nok kun »toppen af isbjerget”, vi ser, hvad angår antallet af fund i vildsvinene, men det gælder måske også for de indrapporterede udbrud hos tamsvin.

Fåre-gedepest (Peste des Petits Ruminantes)

Bulgarien I slutningen af juni 2018 rapporterede Bulgarien om udbrud af fåre-gedepest i to besætninger beliggende tæt ved grænsen til Tyrkiet (Fig. 7). Begge tilfælde var karakteriseret af begrænset klinik og begrænset dødelighed.

Figur 7. Udbruddene af fåre-gedepest (Peste des Petits Ruminantes) i Bulgarien ligger tæt på grænsen til Tyrkiet, og smitten stammer sandsynligvis herfra.

De klassiske symptomer på PPR er pludselig opstået feber, nedstemthed og manglende appetit. Der er klart næseflåd, som efterhånden bliver tykkere og gult og danner belægninger omkring næseborene og i værste fald blokerer disse. Der kan også ses øjeninfektion med sammenklistring af øjenlågene. Mundslimhinden kan svulme op, og der kan ses sårdannelser overalt i mundhulen. Endvidere kan der ses blodig diarre med kraftig dehydrering. I terminalstadierne kan der også ses pneumoni. Prognosen er normalt dårlig med indtræden af døden indenfor 10 dage. I Bulgarien har man imidlertid kun observeret milde symptomer med næseflåd (Fig. 8). Enkelte dyr har haft diarre, men der har ikke været observeret markant dødelighed.

Den første udbrudsbesætning var på 1.408 dyr, hvoraf tre udviste svage kliniske symptomer som feber i 2-3 dage, næseflåd, læsioner i munden og blod i afføringen. Et af dyrene døde. Den anden besætning var på 538 dyr, hvoraf 10 udviste de samme symptomer som ved første udbrud, men uden dødelighed. Smitten menes overført fra Tyrkiet, hvor sygdommen forekommer, enten med illegale flytninger af dyr eller med kontaminerede fodermaterialer.

Alle dyrene i besætningerne blev aflivet. Det var første tilfælde af fåre-gedepest observeret i EU.

Figur 8. Symptomer på PPR observeret i Bulgarien. a. øjenflåd, b. gult næseflåd, der er ved at stoppe næseborene, c. skorpedannelse af indtørret næseflåd. Der blev ikke observeret dødelighed i forbindelse med de to udbrud, og dyrenes almenbefindende var kun begrænset påvirket. Kilde: Tsvyatko Alexandrov, Bulgariens veterinærmyndigheder.

Lumpy Skin Disease

Balkanhalvøen blev i 2015 med udgangspunkt i Grækenland og Bulgarien smittet med Lumpy Skin Disease, der var et spillover fra Tyrkiet. I 2016 spredte sygdommen sig til kvægbesætninger i alle balkanlandene. EU leverede hurtigt vacciner fra vaccinebanken til både EU-lande og lande udenfor fællesskabet, samtidig med at landene selv startede indkøb af vaccine fra producenterne. Denne hurtige indsats fra alle de ramte lande og Kroatien, der grænsede op til det afficerede område, sikrede, at epidemien kom under kontrol og ikke bredte sig ud af området. I 2017 blev der kun rapporteret om udbrud i Albanien og FYROM, og i 2018 har der heller ikke været rapporteret om udbrud i EU-landene i området.   

Dette er et fint eksempel på, hvordan en hurtig og effektiv indsats fra de berørte lande og EU mod en indtrængende sygdom har kunnet inddæmme og stoppe yderligere udbrud. Kilden til dette udbrud menes også at være Tyrkiet.