Værdifuld arbejdserfaring, sprogkundskaber, nye kontakter og venskaber – en masse blev samlet i rygsækken i de to år, som specialdyrlæge i hestesygdomme Ritva Kaikkonen arbejdede i Sverige.
Kaikkonen er i dag administrerende direktør og en af de tre ejere af hesteklinikken Oulun Hevosklinikka Oy. Kaikkonen havde allerede stiftet bekendtskab med hesteklinikken i tiden omkring, hvor hun blev dyrlæge i 1999. Derefter arbejdede hun fem et halvt år på Helsinki Universitets hestehospital og færdiggjorde sit residency-træningsprogram i intern medicin på Hyvinkää hestehospital.
Det var få år efter, hun vendte tilbage til Oulu i 2010, da Kaikkonen blev tilbudt muligheden at tage til nabolandet. Allerede tidligere havde hun lært svenske kollegaer at kende blandt andet på konferencer. Disse bekendtskaber førte til et jobtilbud, der var nemt at takke ja til.
- Som et stort hesteland var Sverige interessant, og jeg tog selvfølgelig af sted, når de spurgte så pænt. Da jeg havde gennemført residency-træningsprogrammet i intern medicin, havde jeg
den slags knowhow, de havde brug for. Jeg planlagde at blive et par år i Sverige og derefter vende tilbage, husker Kaikkonen.
Først arbejdede Kaikkonen i Västergötland på ATG Skara hestehospital i lidt mere end et år. Skara er et historisk sted, fordi det var netop dér, uddannelsen af dyrlæger begyndte i Sverige i 1700-tallet.Da Skara hospital skiftede ejer, flyttede Kaikkonen i otte måneder til Halland dyrehospital.
- Jeg arbejdede som hospitalsdyrlæge, det vil sige, at jeg hovedsageligt havde ansvar for patienterne på hospitalet, og i nogen grad også som reservevagt. I nærheden af
Skara var der en stor insemineringsstation, og derfor var der mange føl blandt patienterne. Generelt var der mange slags cases i patientmaterialet og en masse intensiv plejepatienter. Jeg
havde dog stor erfaring med hospitalsarbejde fra tidligere, så i sig selv var der ikke noget nyt, fortæller Kaikkonen.
Arbejdskulturen er ikke så forskellig
At sammenligne behandlingsmåder mellem lande er ifølge Kaikkonen svært, fordi der er forskelle også mellem hospitaler. Den finske og svenske arbejdskultur er dog meget tæt på hinanden, mener Kaikkonen.
- Der var i nogen grad forskelle fx i brugen af antibiotika. Doseringen af penicillin til hospitalpatienter var måske lidt mere begrænset end hos os.
Arbejdet i Sverige gav en masse professionel erfaring. Sverige har stærk heste-knowhow. Ifølge Kaikkonen viser dette sig fx ved antallet af professionelle i feltet og bredden af avlsaktiviteter.
- Hvis man kun sammenligner antallet af heste, er der i Finland omkring 74 000 og i Sverige næsten 400 000. Omkring disse arbejder mange slags professionelle – fx havde de altid deres egen beslagsmed til stede på hospitalet.
Det betaler sig at tage af sted med et åbent sind, og man skal ikke undervurdere sin egen baggrund.
Kaikkonen mener, at det var nemt som finne at glide ind i det svenske arbejdsmiljø. Kulturen er mere sammenlignelig og mindre hierarkisk end fx i Centraleuropa.
- I Skara var jeg på det tidspunkt den eneste finne. Vi var otte dyrlæger, og derudover var der plejepersonale og administrativt personale. Hvorimod i Halland var der udover mig også en anden finsk dyrlæge.
På begge steder havde Kaikkonen flere yngre dyrlæger som kollegaer. Der var derfor nogle gange også undervisning i intern medicin inkluderet i arbejdsopgaverne. Kendskab til sproget var aldrig den afgørende faktor, selvom dette kun bestod af lidt brugt skolesvensk.
- Ja, man klarer sig ved at være modig i brugen af ens sprogkundskaber. Det betyder ikke noget, om man taler rigtigt eller forkert, så længe det, man siger, bliver forstået. Mine svenske sprogkundskaber var sikkert i bedre stand, da jeg kom tilbage, og specielt udvidede jeg mit faglige ordforråd.
Rejs med åbent sind
Ifølge Kaikkonen skabte det praktiske i hverdagen ikke nogen problemer i nabolandet. Leje af lejlighed var nemt at organisere, og hunde var også velkomne. Forskellen i løn mellem Finland og Sverige er ikke afgørende, mener Kaikkonen, og den normale arbejdsdag er i øvrigt ikke meget anderledes.
- Nu og da blev man nødt til at fika (drikke kaffe, -red.). Der var mange møder, og naturligvis diskuterede man alt. Jeg var måske lidt mere direkte end andre i dette, griner Kaikkonen.
Baseret på hendes erfaring vil hun bestemt anbefale yngre dyrlæger at tage ud og få erfaring, hvis muligheden byder sig. Med den finske dyrlægeuddannelse kan man helt sikkert klare sig også i den store verden, og yderligere erfaring er aldrig spildt.
- Man er nødt til løbende at udvikle sine evner. I andre lande ser man forskellige måder at arbejde på, og man kan selv vælge, hvad man ønsker at lære, og hvad man ikke ønsker at lære. Det betaler sig at tage af sted med et åbent sind, og man skal ikke undervurdere sin egen baggrund. Der er mange mulige veje til at komme til at arbejde i udlandet, men Kaikkonen endte op i Sverige direkte gennem sine egne netværk. Hun understreger, at det betaler sig at lære folk at kende og knytte bånd. Man får mest ud af arbejde og ophold i udlandet, når man er der med et
åbent sind. Kaikkonen understreger, at man heller ikke skal holde sig helt for sig selv i fritiden. Hun har selv mange minder om gode stunder med kollegaerne.
- Der var mange unge mennesker, som var kommet andre steder fra, så der var mange sociale aktiviteter. Det er vigtigt, at der er andre ting end kun arbejde i hverdagen.
Fra arbejdet i udlandet fik Kaikkonen en bunke erfaringer, men det er svært at vælge én som den vigtigste. Det er dog nemmere at nævne én ting, som hun specielt glædede sig over på den anden siden af den Botniske Bugt.
- Røgede rejer, de er vidunderlige!
Oversat fra finsk af Pikka Jokelainen
