Annonce Banner Banner Banner

Innovation på formel

Iværksætter Faggruppe Biomedicin inviterede den 15. september til kursus i innovation, hvor de fremmødte fik konkrete værktøjer til at udvikle deres idéer fra spæde kreative gnister til gangbare innovationsprojekter. Her er udpluk fra kurset, som allerede nu er lovet gentaget næste år.

DSC 4663

Anders Permin: »De fleste tænker nok innovation som det at få en ide til et nyt produkt, der kan afsættes som en konkret vare, men innovation findes i flere former, som vi ikke altid er opmærksomme på«.

Referat

Den gode idé ligger muligvis allerede og rumsterer i baghovedet. Måske kommer den fra et tilbagevendende problem på arbejdet, eller en undren, der allerede opstod i studietiden. Tanken om, at »det her må ku’ gøres på en smartere måde« kan sætte gang i en idé i det små og, hvis den får god jord at gro i, måske blive til et konkret og salgbart produkt. Men hvad kræver det? Hvor finder man den gode jord? Og hvad består den af? Det havde faggruppe Biomedicin, VMF, Dianova og DTU Veterinærinstituttet nogle konkrete bud på ved arrangementet »Kvalificer din gode ide og lav en forretning ud af det«.

De fremmødte talte både dyrlæger, studerende på veterinærmedicin og andre med interesse for innovation – og sammen arbejdede de dagen igennem på at gøre spæde ideer til præsentationer af projekter, der med lidt god vind lignede noget, der kunne søsættes.

»Det er vigtigt at kigge på omgivelserne«

Dagen bød på oplæg om innovation, ideudvikling og vejen fra idé til realiserbart projekt. Direktør for Veterinærinstituttet Kristian Møller lagde ud med at fortælle om forskellige konkrete projekter, man har arbejdet med på Veterinærinstituttet og fortsat vil udvikle på med det nye Center for Diagnostik, som er etableret på DTU. Selvom forskningen er en vigtig grundsten i det diagnostiske arbejde, som senere kan anvendes i erhvervet, er det også vigtigt at gøre sig klart, om der også er en efterspørgsel på det, der udvikles, forklarer Kristian Møller:

- Det er vigtigt at kigge på omgivelserne, og hvad de har brug for. Man kan godt have en masse gode ideer, og så vil det måske vise sig, at vi har brugt for lang tid på det, så der ikke længere er nogen, der vil købe det. Eller også skal det lige have et twist, så det bliver brugbart igen.

Konkrete eksempler fra veterinærinstituttets hånd er tests med PCR og serologi, som der hele tiden udvikles på at forbedre, så det både bliver billigere og mere effektivt at diagnosticere forskellige patogener. I forhold til tests med PCR-metoden som grundlag er der nu udviklet metoder, som kan kombinere langt flere patogener i samme test end tidligere. Dette gør det både mere effektivt og billigere at finde frem til den pågældende agens.

Også på serologien er det blevet nemmere at undersøge for flere patogener i den samme analyse. Med disse værktøjer bliver det muligt at tilbyde dyrlægerne løsninger, som giver et bredere overblik over de sygdomme, som kommer og går, fortæller Kristian Møller. 

Men hvordan finder de diagnostiske værktøjer vej fra idebordet til rent faktisk at kunne anvendes i erhvervet? Ofte kræver det et tæt samspil fra forskellige faggrupper, og det er netop der, hvor det er godt at være på et universitet, der rummer eksperter med mange forskellige kompetencer. Det viste Kristian Møller med et konkret eksempel fra dengang Blutongue og Schmallenberg for første gang viste sig i de danske husdyrbesætninger. Myndighederne krævede et overblik over de mitter, der er vektorer for sygdommene, og det gav anledning til at tænke nyt:

- Vi begyndte med at sætte fælder op og alt muligt. Men så var der nogle, der fik den ide at lave en mere automatisk tælling af mitterne. Der var bl.a. folk med ansvaret for det veterinære beredskab, der sad med opgaven herude, og de kunne gå lige op til nogle fotonik-folk, der kan noget med lys. Med de optiske metoder kunne man så lave en automatisk kvantificering af insekterne – hvor mange der er, og hvad det er for en slags. På den måde kan man fx få overblik over, hvilke sygdomsbærende vektorer der er på spil, om der er insekter, der kan påvirke afgrøderne, og som evt. skal sprøjtes, og teknologien kan i det hele taget bruges i rigtig mange sammenhænge, fortalte Kristian Møller.

KM

Direktør for Veterinærinstituttet, Kristian Møller, gav bl.a. et indblik i, hvordan diagnostiske værktøjer finder vej fra idebordet til praktisk anvendelse i erhvervet.

Er der nogen, der kan huske »Newton«?

Anders Permin rejser sig foran den lille gruppe innovationsinteresserede. Han har holdt foredrag om innovation mange gange før, men er begejstret over fremmødet og hans interesse smitter hurtigt til et publikum, der efter kort tid stiller mange spørgsmål og begynder samtaler på tværs af rummet. Det er kun godt, mener Anders. For i dag skal vi vende og dreje begrebet i fællesskab og se, hvordan de konkrete værktøjer kan udvikle ideerne i en produktiv retning.

Innovation kan klinge lidt af buzzword, hvor den faktiske definition er uklar. Men der er en klar definition, fastslår Anders Permin.

- At få en ide har noget at gøre med at være innovativ, men det har ikke noget med innovation at gøre. Innovation har at gøre med at få ideen helt ud på markedet og omsætte den til værdi.

Innovation er også forskelligt, afhængigt af, hvilken form for nytænkning den omfatter. De fleste tænker nok innovation som det at få en ide til et nyt produkt, der kan afsættes som en konkret vare, men innovation findes i flere former, som vi ikke altid er opmærksomme på, forklarer Anders.

Således taler man om produkt-, proces-, markeds- og organisationsinnovation. Der er altså innovation, der konkret handler om at opfinde eller forbedre produkter, men også om at forbedre de processer, som virksomheder har i forhold til arbejdsmåder, rutiner og teknikker. Organisationsinnovation handler om, hvordan virksomheder tilpasser sig på måder, der kan skabe værdi for brugere og kunder, og markedsinnovation om at nå nye markeder og udvide de allerede eksisterende.

Især markedet som afgørende faktor for innovation i det hele taget, lægger Anders Permin vægt på. For er markedet ikke til stede, kan ideen være nok så god, men så kommer den ofte ikke længere end til skrivebordet. Han giver et konkret eksempel med Apples iPad.

- »Newton« kan I måske huske, nikker han rundt til de ansigter, han kender fra arbejdslivet. Det var forløberen for iPaden, som kom på markedet i 80’erne. Men der var ikke noget internet endnu. Så hvad fanden skulle man bruge den til? Så Apple måtte putte den i skuffen, fordi den ikke kunne sælges. De havde ikke undersøgt deres marked godt nok. Og så 20 år senere kommer den i form af en iPad.

Nulreglen i innovation

Faktisk kan innovation skrives på formel, mener Anders Permin. Så det har han gjort. Han skriver på tavlen: »Innovation = ideen x teamet x markedet« og ser afventende på sit publikum. Da han præsenterede formlen for en gruppe matematikere, fik han høvl for, at den ikke var opstillet som en funktion, og derfor var for simpel, fortæller han med et træk på smilebåndet.

- Men den her er pædagogisk lidt nemmere at forklare, siger han. 

- Det er godt til os dyrlæger, lyder det med et grin fra publikum.

- Hvis én af disse faktorer er nul, så bliver hele ligningen nul. Vi kan have en rigtig god idé, men hvis ikke vi har et team til at udføre ideen, bliver det hele lig med nul, og det samme gælder markedet. Man skal i sin innovationstankegang hele vejen rundt og tænke på alle tre parametre, forklarer Anders Permin.

De tre parametre udfolder han med forskellige eksempler, hvilket fører til adskillige diskussioner over bordene i lokalet. Da Anders sætter fokus på »teamet« som en af de tre faktorer, nævner han Apples Steve Jobs som frontfigur.

- Men han havde jo også et team bag sig, som han siger.

Samtidig er der også brug for en i teamet, der kan formulere ideen på en måde, som sælger, mener deltager og dommer ved arrangementet Alan Friis. Han har arbejdet meget med start ups, fortæller han, og er ikke i tvivl.

- Det er vigtigt, at der er en ildsjæl. De succesfulde er i stand til at fortælle, ikke bare om produktet, men hvad visionen er, siger han, hvortil Anders nikker.

Samtidig skal man være villig til at ændre på udgangspunktet og ikke låse sig fast på sin ide, hvis den ikke viser sig at kunne rumme alle tre parametre.

- Det kan godt være, at ideen oprindeligt var et eller andet. Men det betyder ikke, at man skal holde fast i den. Hvis man har et super team, kan man generere andre ideer, som faktisk viser sig at være bedre. Hvis markedet er anderledes, end da man startede, skal man have mulighed for at være agil og ændre på sin ide, siger Anders Permin.

Igennem hakkemaskinen

Innovation er en proces, der kan synes kaotisk i begyndelsen, hvor ideudviklingen finder sted. Men efter idegenereringen har etableret sig, er der nogle meget systematiske trin, man kan følge for at nå til dørs med sin ide. Anders Permin kalder det innovationstragten og viser en tegning, der minder om det tandfulde gab fra en haj. Han kigger ud på dagens deltagere og peger på området udenfor hajgabet, ind mod de skarpe tænder.

- I dag er vi herude, men ideen skal igennem den her proces for at komme ud på den anden side. Det føles faktisk lidt som at skulle igennem en hakkemaskine. Først skal man dog være åben og smide akademikerhatten fra sig, forklarer han. For når ideerne skal have lov at spire, nytter det ikke noget, at den kritiske akademiker skyder alt ned på forhånd. Der er man nødt til at være positiv og se muligheder i stedet for begrænsninger, siger han.

Og med de ord tager dagen sine næste skridt mod gruppearbejdet. Deltagerne inddeles i 4 hold, som stille siver ud i DTUs tomme lokaler på denne lørdag formiddag. Nogle har haft ideer rumsterende igennem længere tid. Små eftertænksomheder, som med denne dag har fået ben at gå på og konkrete værktøjer at italesætte dem med. Andre griber chancen til at støtte op om andres ideer, videreudvikle dem og anskue dem fra nye usete vinkler.

»Det skal give mening for andre«

Tilbage i mødelokalet giver Anders Permin de nu etablerede grupper lidt flere konkrete værktøjer til at arbejde videre med deres ideer. Der skal sættes ord på de mange aspekter, som en forretningside fører med sig, når den skal realiseres. Hvem er de vigtigste kunder? Gennem hvilke kanaler skal man nå dem? Og hvilke partnere er nødvendige at skabe kontakt til for at nå målet? Ni overskrifter for sådanne spørgsmål blev præsenteret og forklaret som konkrete redskaber, grupperne kunne bruge til det videre arbejde. Et pitchboard med erfaring i forretningsudvikling tog plads i mødelokalet, klar til at uddele en pris til gruppen med det bedste pitch. Men allerede inden grupperne har været oppe og præsentere, er der en glæde over at få lov at arbejde med ideerne:

- Det er rigtig spændende, at det er en workshop, og ikke bare er noget passivt. Man får noget input, og så skal man selv gøre noget. Og så har man mulighed for at få noget feedback på sin ide, få diskuteret og udviklet og få sparring og ny inspiration. Det, synes jeg, er rigtig godt, fortæller deltager Lone Carstensen.

Ideerne var mange og forskelligartede, og det er ikke kun veterinære projekter, der finder vej til de fire færdige pitches, der skal stå deres prøve foran dommerpanelet. Der er både et projekt indenfor børns mad og måltidsvaner, forsøgsdyrsområdet, bolig og industri og indenfor klinisk praksis. Men inden grupperne er nået frem til de færdige præsentationer, har de internt skulle finde frem til, hvorfor netop deres idé var særlig, og det er en proces i sig selv, fortæller deltager Nikolai Krüger.

- Vi skal allesammen arbejde på at forstå hinandens ideer. Det, tror jeg, er en god læring. Man forstår sin egen ide bedre, når andre stiller spørgsmål. »Hvad er det egentlig, du vil med det her?« Det skal jo give mening for andre, før det er en brugbar idé.

Vinderholdet

Vinderholdet af bedste pitch af en ide om børns madvaner – fra venstre Michael Falkenberg, Marianne Sabinsky, Nikolai Krüger Jensen.

Til slut er der ét projekt, der render med dagens førstepris og et gavekort til en ølsmagning. Det bliver projektet om børns madvaner, som af hensyn til ideens forretningsværdi ikke forklares i detaljer her i artiklen. Gruppen bag dette pitch bestod af Marianne Sabinsky, Nikolai Krüger Jensen og Michael Falkenberg. Dommerne mente, at både ide og pitch scorede højt på alle parametre, og de var derfor ikke i tvivl. Andenpladsen går til projektet indenfor forsøgsdyrsområdet. Herefter runder Anders Permin dagen af med lovning på et kursusbevis og meddelelsen om, at succesen vil blive gentaget næste år med flere ideer, nye pitches og mulige forretningssuccesser.