Under uddannelsen i veterinærmedicin åbner der sig mange nye døre og muligheder. Mange går med drømmen om et job i smådyrs- eller stordyrspraksis. Med tiden er biomedicin også blevet meget eftertragtet både som differentiering på dyrlægestudiet og som fremtidig jobmulighed. Lidt skubbet væk i baggrunden står ofte muligheden for et arbejde som dyrlæge i Kødkontrollen – for hvem gider arbejde på et slagteri?
Desværre er indtrykket ofte, at et arbejde på slagteri er meget rutinepræget, og at størstedelen af arbejdet foregår på slagtegangen med båndkontrol eller efterkontrol. Til det kan jeg svare et rungende NEJ!
Jeg vil med dette indlæg forsøge at give et ganske kort indblik i, hvad der sker bag dørene på slagterierne, og hvilket spændende og ikke mindst fagligt udfordrende job, der gemmer sig bag titlen som embedsdyrlæge i kødkontrollen.
Fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd
Som embedsdyrlæge i Kødkontrollen er man ansat i Fødevarestyrelsen og har sin daglige gang ude på et (eller flere) af de danske slagterier, hvilket gør, at arbejdet byder på et spændende samarbejde med andre fagfolk på tværs af uddannelser og baggrunde. Især tilsynsteknikerne har vi et tæt samarbejde med, for det er dem, der syner alle dyr og organer, både på båndet og i efterkontrollen. Sammen arbejder vi for at sikre en høj kvalitet og fødevaresikkerhed i de produkter, som ender hos forbrugeren.
I dagens Danmark er der ikke kun fokus på høj kvalitet og fødevaresikkerhed. Dyrevelfærden har vundet mere og mere frem hos forbrugerne, og en stor del af arbejdet som embedsdyrlæge består i at sikre dyrevelfærden hos de produktionsdyr, som sendes til slagtning. Med andre ord tager vi fat, hvor dyrlægerne ude i praksis slap, og sikrer, at dyrevelfærden hos slagtedyrene bevares, fra de forlader besætningen, og indtil de aflives på slagteriet.
Det er embedsdyrlægerne i Kødkontrollen, som syner dyrene, når de ankommer til slagteriet. Her kontrolleres det, at alle dyr har været egnet til at blive transporteret, er egnet til at blive slagtet, og at dyrene behandles ordenligt af chauffører og medarbejdere på slagteriet. Samtidig holder vi et vågent øje med smitsomme og anmeldepligtige husdyrsygdomme, som har en stor betydning for den danske eksport af fødevarer og en stor betydning for de danske landmænd.
Mange forskellige opgaver
Som dyrlæge på slagterierne får man en fantastisk kobling mellem stalddiagnoser og de patologiske forandringer, der forekommer i forbindelse dertil - en sammenhæng, man ikke nødvendigvis altid får lov at se ude i praksis, og en unik mulighed for at nørde lidt anatomi og patofysiologi.
Arbejdsopgaverne spænder bredt, og der er altid nok at tage fat på.
Da mange af slagterierne eksporterer en stor del af deres produkter til andre lande, er arbejdsopgaver som virksomhedskontroller, tilsyn og audit et vigtigt led i at opfylde de krav, eksportmarkedet stiller. Det være sig alt fra kontrol med dyrevelfærd både på slagteriet og de transportmidler, som benyttes i forbindelse med transport af dyrene, hygiejnetilsyn og kontrol med særlige eksportkrav. Der er altid nok at lave, og der er rig mulighed for at finde et interesseområde at fordybe sig i.
Hvilken diagnose? Bliv ansat i Kødkontrollen og find ud af det. Foto Fødevarestyrelsen.
Som embedsdyrlæge i Kødkontrollen er man statsansat som myndighedsperson. Man er derfor uafhængig af slagterierne i sin ansættelse, og Kødkontrollen råder over egne lokaler på virksomhederne. Arbejdet foregår ude på slagterierne, og samspillet med den enkelte virksomhed er af stor betydning.
Alsidig hverdag og gode forhold
Hverdagen byder på rig mulighed for at »gøre en forskel« for dyrevelfærden, for fødevarehygiejnen, for eksporten og for den enkelte virksomhed. Dagene er vidt forskellige – og som i alle andre dele af vores fag er der dage med pres på og dage med ro på.
I Kødkontrollen er der ansat mange gode og engagerede medarbejdere, og man vil oftest arbejde sammen med en flok af dygtige kollegaer, som man kan sparre med i løbet af en arbejdsdag. Er man en person, som gerne vil udvikle sig på flere planer, er Kødkontrollen stedet til det. Der er stor fokus på kompetenceudvikling, både den faglige del af slagsen, men bestemt også på det personlige plan. Det er en selv, som sætter grænserne.
Dertil kommer de goder, der er ved at være ansat i en stor organisation som Fødevarestyrelsen. Blandt andet står de ordnede personalemæssige forhold i skarp kontrast til en række andre arbejdspladser. I Kødkontrollen er der klare retningslinjer for næsten alt - det være sig fx arbejdstider, ferie, løn og omsorgsdage. Man begynder med en fast grundløn og stiger relativt hurtigt i løntrin. Derudover kommer den fuldt ud arbejdsgiverbetalte pensionsydelse på over 17 %, som heller ikke er helt uvæsentlig, samt de forskellige tillæg, man får for at arbejde på et slagteri.
Overvej titlen
På baggrund af dette indlæg, håber jeg, at du som læser har fået interesse for de mange opgaver og fantastiske muligheder, der gemmer sig bag titlen som »embedsdyrlæge« i Kødkontrollen. Arbejdet er ikke så rutinepræget, som det er mit indtryk, mange dyrlæger først antager.
Derfor - går du op i dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, international handel og eksport og kan lide at arbejde sammen med dygtige kollegaer på en stor virksomhed, hvor faglige udfordringer, kommunikation på mange niveauer og spændende arbejdsopgaver præger hverdagen, så overvej om ikke titlen som embedsdyrlæge i Kødkontrollen er et godt alternativ til et job i praksis. Man er trods alt stadig »rigtig« dyrlæge, selvom man arbejder på slagteri.
