Det er ulyksaligt, hver gang en dyretransport vælter. Inden for det seneste år er det sket 10 gange, og i de fleste tilfælde har det været ulykker med væltede grisetransporter. Hver gang en grisetransport vælter, er der dyr, der lider og må aflives, og ofte er der dyr, der slipper fri og siden
skal indfanges.
- Det er de værst tænkelige stresssituationer for grisen, fortæller chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Trine Vig.
- For et par år siden var der med korte mellemrum nogle ulykker med dyretransporter, hvor vi kunne se, at der gik lang tid, fra ulykken var sket, til dyrene var reddet ud af køretøjet. Der var derfor behov for at se på, hvordan vi kunne optimere beredskabet i situationen. Det handler om at få reddet dyrene ud hurtigst muligt, og aflive de sårede dyr, så de ikke skal ligge og lide. Der måtte være nogle led i kæden, der ikke fungerede optimalt, forklarer Trine Vig.
Landbrug & Fødevarer tog derfor initiativ til at samle Rigspolitiet, Brand & Redning, Vejdirektoratet, Falck, Fødevarestyrelsen, transportvirksomhederne, slagterierne og Dyrlægeforeningen i et samarbejde for at få kortlagt, hvordan beredskabet fungerer, og hvad man kunne gøre bedre.
- Vi prøvede at kortlægge alle elementer i en ulykke og pejle os ind på, hvor udfordringerne er.
Samarbejdet har nu resulteret i en række initiativer, der skal være med til forbedre beredskabet i forbindelse med væltede grisetransporter.
Frivilligt netværk står klar med teknisk hjælp
Et af de problemer, der hurtigt blev identificeret, var udfordringer med de tekniske forhold omkring at få åbnet køretøjerne.
- I det øjeblik, der er sker en ulykke, handler det om at få åbnet dørene hurtigst muligt ind til dyrene. Men ofte er det svært for redningsarbejderne at få åbnet bagklappen på bilerne op – det er en teknisk udfordring, som kræver indsigt i bilernes konstruktion. Ofte er chaufføren i chok, og derfor står redningsarbejderne i en svær situation, hvor de ikke har de tekniske kompetencer og indsigt i at få åbnet ind til bilerne. For mange er det måske kun den ene gang, de kommer til at opleve sådan en ulykke, og derfor opnår de sjældent erfaring med disse ulykker, understreger Trine Vig.
På den baggrund er der nu dannet et frivilligt landsdækkende netværk af transportører, som politiet kan tilkalde.
- Vi er nødt til at få nogle ud med erfaring i dyretransporter, der kender bilerne. Det var faktisk det, vi fandt ud af, var det allervigtigste. Det er lavpraktisk, men en af de vigtige faktorer til at reducere tiden for ulykkerne.
- Netværket blev første gang aktiveret i vinter, hvor der var en ulykke på Storebæltsbroen. Transportørerne rykkede lynhurtigt ud og kunne bidrage med en teknisk viden om bilerne, som beredskabet ikke har. De kunne også bidrage med viden om håndtering og drivning af dyrene. Netværket hjælper ligeledes med at tilkalde ekstra biler til omlæsning af grisene.
Han forklarer, at når der kommer en alarm, er opgaven først og fremmest at skabe overblik over omfanget af ulykken, og hvor alvorlig den er – fx hvis den er sket i et meget trafikeret område, hvor det kræver en hurtigere indsats.
- Indsatsen er altid: Vi skal redde mennesker, vi skal redde dyr, og så skal vi sikre os, at oprydningen sker så hurtigt som muligt, sådan at vi genere samfundets økonomi mindst muligt.
I kortlægningen af udfordringerne blev det også klart, at det er vigtigt at få fat i den rigtige dyrlæge. Politiet benytter »Find en dyrlæge«-app'en, som er skrevet ind i deres actioncard. Så når de får en alarm om en ulykke, slår de op på app’en og søger nærmeste dyrlæger, der har vagt, og sikrer sig, at de får fat i en dyrlæge, der har erfaring med håndtering af produktionsdyr.
- Dyrlæge-app'en er guld værd. Den gør, at vi lynhurtigt kan lokalisere nærmeste dyrlæge, siger Niels Arberg. Han understreger, at det er afgørende, at der hurtigt kommer en dyrlæge til stede med erfaring i at håndtere produktionsdyr, og som kan hjælpe med at prioritere redningsindsatsen med dyrene. Men alle involverede i redningsarbejdet har afgørende betydning, understreger Niels
Arberg.
- Det kræver os alle sammen for at løse opgaven bedst muligt. Og det er ret unikt, at vi kan have et samarbejde som dette, hvor myndigheder, brancheorganisationer, interesseorganisationer og private sammen finder løsningerne på, hvad vi kan gøre både for at sikre et effektivt beredskab, når ulykkerne sker, men også at begrænse, at de sker.
Den forebyggende indsats
Indsatsen har medført, at politiet nu foretager en mere detaljeret registrering af ulykker og årsager til ulykker.
- Vi har ikke klarlagt alle årsager, men bløde vejrabatter som vi har haft i den våde vinter i 2017, har det seneste år været langt den hyppigste årsag til, at bilerne vælter. Det er et generelt problem for store køretøjer. Vi prøver at blive klogere på, hvad der kan gøres forebyggende. Der er bl.a. fokus på
langsom kørsel i kurver i rundkørsler og afkørsler. Noget af det, vi også ved, der har stor betydning, er, at chaufførerne har styr på dæktryk i bilerne og er mere systematiske med at få det kontrolleret,
siger Trine Vig.
