Hvor bevæger FS’ medlemmer hen i disse år?
Svinedyrlæger er i dag langt mere specialiserede, end de var tidligere. Det er en udvikling, der er sket i løbet af de sidste 10-15 år. Tidligere var det almindeligt at begynde i blandet praksis – det blev et afsæt til at arbejde i specialiseret praksis. I dag er der mange, der begynder i specialpraksis, og det vil sige, at de aldrig har arbejdet med andet end grise. Det betyder, at de efteruddannelsestilbud, som DDD og faggruppen tilbyder medlemmer, skal være anderledes end for 15 år siden, fordi svinedyrlæger i dag langt hurtigere ved meget mere, end man gjorde før i tiden.
Hvilken rolle har I som faggruppe i det?
Vi har et ønske om, at medlemmerne kontinuerligt udvikler sig og opretholder et højt fagligt niveau.
Hvad kommer der til at ske med den nye svinefagdyrlægeuddannelse, som I udbyder til efteråret?
Vi har været ved at nedlægge svinefagdyrlægeuddannelsen ad flere omgange, fordi der ikke har været tilstrækkelig efterspørgsel, men det er der nu. Vi er ikke helt færdige med at planlægge kursusforløbet, men jeg kan afsløre så meget, at uddannelsen blandt andet bliver tilpasset i forhold til, hvor længe man har været i svinepraksis, og der kommer i meget høj grad ekstra fokus på ting, som man kan bruge direkte på staldgangen i dagligdagen. Vi planlægger også at opbløde strukturen, sådan at det bliver muligt at springe til og fra undervejs i uddannelsesforløbet. Det vil gøre det nemmere at planlægge at deltage, hvis man fx står i en situation, hvor der kommer en barsel ind over i det 2-årige uddannelsesforløb.
Som faggruppe arbejder I også for nye jobmuligheder for dyrlæger inden for svineområdet. Hvorfor?
Grundlæggende ønsker vi som faggruppe at være med til at bidrage til, at folk fastholdes i svinepraksis. Vi har medlemmer inden for både medicinalindustrien, Fødevarestyrelsen og universiteterne, men den bærende gruppe af medlemmer er de praktiserende svinedyrlæger. Vi vil gerne være med til at udvikle jobbet som praktiserende svinedyrlæge, sådan at folk fastholdes og udvikler sig i det. Jeg har ikke nøglen til løsningen, men jeg tror, det har noget med alsidighed i jobbet at gøre, og dermed de jobfunktioner, vi har.
Hvad mener du med det?
Den måde man arbejder som svinedyrlæge, er grundlæggende den samme, som det har været siden sidst 90’erne med rådgivningsaftalerne og det at arbejde med svinebesætningerne. Men der kommer lige så stille flere og flere nicheproduktioner ind som fx økologi og OUA (opdræt uden antibiotika, red.) – det er gode eksempler på en specialisering, som vinder lige så stille ind, selv om disse typer af besætninger fortsat udgør en meget lille andel af den samlede produktion. Men jeg tror, at vi i løbet af de næste 10 år vil se, at der komme endnu flere nicheproduktioner i spil. Vores faglighed skal derfor dække bredt fra de meget klassiske produktionsbesætninger over til nichebesætninger – og ja, det skal vi favne som svinedyrlæger, så vi kan matche det, de efterspørger i besætninger, med de problemer, de har.
Vi har et ansvar som dyrlæger for at leve op til samfundets forventninger.
Hvordan kan I som faggruppe hjælpe medlemmerne i forhold til den grønne dagsorden i samfundet?
Når man snakker om grøn og bæredygtighed på vores område, er det mest i forhold til antibiotikaforbruget. Vi holder blandt andet kurser om bedst mulig anvendelse af antibiotika forstået på den måde, at det skal bruges ansvarligt og fremme både dyrs og menneskers sundhed. Og så er der alt det fagpolitiske arbejde, hvor agendaen er: ”Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”.
Hvad er årsagen til dette fokus?
Vi har et ansvar som dyrlæger for at leve op til samfundets forventninger, og ud fra et forsigtighedsprincip er det nødvendigt, at antibiotika, der bliver anvendt til landbrugsdyr, bliver afvejet i forhold til betydningen for menneskers sundhed. Samtidig kan man sige, at det faktisk er meget dårligt belyst og dokumenteret, at der er en sammenhæng, men det er sådan, den er, den politiske virkelighed, vi lever i.
Hvad gør I konkret?
Faggruppe Svin var i sin tid med til at udvikle den differentierede gult kort-ordning, som gør det muligt at vægte de enkelte typer af antibiotika forskelligt i landmandens samlede regnskab. Helt konkret arbejder vi på, at få Fødevarestyrelsen til at genoverveje vægtning af tetracyklin i gult kort-ordningen, fordi ny viden er kommet til, og det bør også afspejles i en nedjusteret af vægtningen af tetracyklin. Der kan også være sygdomme, hvor det i nogle besætninger vil give mening at dispensere fra gult kort-ordningen. Man kan sige, at vi som faggruppe arbejder for, at dyrlægerne har fri ordinationsret og mulighed for at gøre det, der er fagligt rigtigt.
Hvilke andre konkrete sager arbejder I med?
Transportegnethed er altid et tilbagevendende emne, hvor vi forsøger at hjælpe medlemmerne på bedste vis. Det handler om at få klædt dyrlægerne bedst muligt på. Man kommer ikke uden om, at der er en grad af uoverensstemmelse mellem, hvad den praktiserende dyrlæge og embedsdyrlægerne vurderer som transportegnet. Der er mange gråzoner – det er ikke sort og hvidt – og derfor arbejder vi sammen med Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed om at finde fælles forståelse. Vi holder blandt andet et fælles kursus i efteråret med fokus på transportegnethed og kalibrering.
Hvad har I ellers på programmet?
Meget af det, vi laver, er også ad hoc-opgaver. Vi kommer blandt andet med indspil til Fødevarestyrelsen, og hvis lovgivningen ikke er helt klar, arbejder vi på at få en afklaring, sådan at det bliver nemmere at navigere i de mange love og regler, der styrer svinedyrlægens arbejde. Vi kigger også fremad mod veterinærforlig 4. Første skridt har været, at vi har holdt møder med medlemmerne for at få en dialog om, hvad vi skal arbejde for at gøre bedre i det nye forlig, der skal vedtages i 2021.
Hvad gør I ellers for at involvere medlemmerne i jeres arbejde?
Vi har besøgt flere store praksis og talt med dem om deres udfordringer i arbejdet, og vi forsøger løbende at have en dialog på Facebook, men det er ikke så tit, at der kommer noget ud af det.
