Hvor bevæger FKP sig hen i disse år med stort fokus på klimaspørgsmål og dyrevelfærd i kvægproduktionen?
I FKP forsøger vi at følge med tiden og de trends, som er fokuspunkter for aftagerne af de produkter, som landmændene producerer. Det kan være økologi, dyrevelfærd, biodiversitet, klima og så videre. Vores tilgang er vores faglighed og at anse os selv for at være dyrenes ambassadører.
Dyrevelfærd har altid været et kerneområde for dyrlæger, men vi har i de senere årtier set meget mere videnskabeligt på de forhold, der medvirker til, at fx koen kan opretholde en sund levevis, og dens velfærd bliver tilgodeset. Fx gennem beskrivelse af kliniske observationer som renhed, hasetrykninger, halthed og huld baseret på faglige studier. I kvægfaglige sammenhænge har vi blandt andet holdt møder og kurser med fokus på dette for at sikre, at vores vurderinger bliver ensartede og dermed så troværdige som muligt. Vi har også deltaget aktivt i tilblivelsen af fx målrettet dyrevelfærd i Obligatorisk Sundhedsrådgivning.
Som faggruppe forsøger vi også at have en holdning til transport af dyr, aflivning af spædkalve, slagtning af drægtige dyr og andre forhold, der fylder i mediebilledet. Men det kan også være emner, som vi på »eget initiativ« selv tager op med henblik på at tage stilling til, hvad vi mener.
Hvor ser du udfordringerne, og hvad kan I som kvægdyrlæger gøre?
En af de store udfordringer er, at alt for få studerende søger differentieringen i produktionsdyr, og vi har således svært ved at finde dyrlæger til at varetage arbejdet i primærsektoren. Vi skal blive bedre til at skabe nogle attraktive arbejdspladser, samtidig med at indtjeningen i produktionsdyrspraksis skal blive bedre.
Vi er også betydelig udfordret i forhold til at holde vagt. Det sker i takt med, at afstandene mellem gårdene bliver længere, og landmændene kan og må mere og mere i behandlingen af dyrene. Vi bliver nødt til at tænke langt mere kreativt for at opretholde denne service, især for dyrenes skyld.
Udviklingen i landbruget har også gjort, at vi efterhånden har nogle meget store gårde med en del personale, som ikke har grunduddannelsen i pasningen af dyr og som hurtig udskiftes. Det er vi nødt til at tage aktion på for at bibeholde den gode dyrevelfærd.
Det er også vigtigt, at vi er proaktive. Som dyrlæger har vi med vores akademiske uddannelse en lang række kompetencer blandt andet inden for håndtering af sygdomme, smittebeskyttelse og adfærd hos dyr, som jeg mener, vi kan udnytte langt mere i landbruget, og som vi skal blive bedre til at sælge til landmændene. Der er alt for mange personer, der rådgiver landmænd uden at have den dybdegående faglige indsigt, som vi dyrlæger har. Det betyder, at landmændene sommetider bliver rådgivet forkert. Jo større besætninger er, jo vigtigere er det at kunne analysere data og kunne rådgive på baggrund heraf. Det er dét, vi kan, og dét, vi som dyrlæger er eksperter i.
Hvad med det kommende veterinærforlig – hvilken vej vil I gå her?
Vi har holdt to velbesøgte medlemsmøder, hvor vi har debatteret vores situation, hvordan vi ser på fremtiden, og hvilke ønsker vi har for at fastholde dyrlæger i erhvervet – og herunder at opretholde nogle spændende arbejdspladser.
Vi er generelt glade for den struktur og måde, arbejdet i kvægpraksis foregår på i øjeblikket med besætningsbesøg med fokus på forskellige områder hen over året. Vores kernearbejde vil fortsat være dyrevelfærd og sundhedsrådgivning. Men vi er meget bekymrede for de større besætninger og de udfordringer, disse besætninger står i, med en del medarbejdere, som ikke alle har særlig stor indsigt i håndtering og behandling af dyr. Vi skal simpelthen have opkvalificeret disse medarbejderne – og det vil vi som dyrlæger gerne medvirke til. Herudover ønsker vi at have en anden tilgang til de økologiske besætninger, hvor vi skal langt mere på banen i det forebyggende arbejde.
Vi skal simpelthen have opkvalificeret disse medarbejderne – og det vil vi som dyrlæger gerne medvirke til.
Hvilke sager planlægger I at arbejde med i faggruppen i år?
Vi arbejder fx med antibiotikaforbruget. Der blev i 2013 udarbejdet en vejledning til antibiotikaanvendelse, som vi nu vil revidere i forhold til ny viden og ny tilgang til, hvornår antibiotika skal tages i brug. Herudover arbejder vi på en mastitispakke, da vi ved, at der er et stort forbrug af antibiotika særligt i forbindelse med yverbehandlinger, som har en meget begrænset effekt.
Fokus er også på antibiotikarestistens, hvor man i de økologiske besætninger gerne vil gå videre end gældende lovgivning for at mindske sandsynligheden for udvikling af antibiotikaresistens. Det har vi aktivt deltaget i efter invitation fra Landbrug & Fødevarer.
Vi arbejder også med en kampagne omkring klove og halte dyr, da vi anser det for at være den største udfordring rent velfærdsmæssigt i kvægbesætningerne. Der har i de seneste år været meget lidt fokus herpå - men nu vil vi kickstarte det som fokusområde igen.
Derudover er det en fortsat vigtig opgave at arbejde målrettet på at få flere ud fra veterinæruddannelsen, som har lyst til at beskæftige sig med produktionsdyr. Vi sætter ind mange steder - lige fra helt tidligt at forsøge at påvirke, hvilke folk der bliver optaget på veterinæruddannelse under kvote 2, over hvordan den nye studieplan bliver, tilbud til studerende om at komme gratis i kvægpraksis til at tilbyde et kursus i arbejdssikkerhed til studerende.
Hvad gør I for at involvere medlemmerne i faggruppens arbejde?
Vi har meget fokus på at gøre vores arbejde synligt for faggruppens medlemmer. Vi bruger fx flittigt vores facebookside til at oplyse om nye ting og til at få tilbagemeldinger og dialog med medlemmerne om aktuelle problemstillinger. Af og til trækker vi også faggruppens medlemmer ind i arbejdsgrupper, hvor det er relevant og muligt. I vigtige aktuelle situationer sender vi mail direkte til faggruppens medlemmer, ligesom vi tre gange om året udsender Kvægposten, hvor medlemmerne blandt andet kan læse om bestyrelsens arbejde, tolkning af love og bestemmelser, nye tiltag i kvægpraksis og meget mere.
