Hvor ser du medlemmernes udfordringer i disse år?
Økonomien i hestepraksis er fortsat en udfordring. Der er en tendens til, at vi konkurrerer mere på prisen i stedet for faglighed, men det har jo selvsagt en bagside. Mange steder er der tydeligt en tendens til, og forståeligt nok, at de ansatte synes, de tjener for lidt, og cheferne gør det samme. Derfor - med mange af de aktiviteter, vi sætter i gang, forsøger vi at skubbe til, at vi fagligt skaber grundlag for en sund forretning i hestepraksis. Vi arbejder blandt andet for fastholdelse af vores faglighed. I den verden, vi lever i, er der mange selvbestaltede eksperter uden uddannelse, som vores hesteejere i stor stil gerne bruger. Her har vi en opgave med at lykkes med at få os dyrlæger til at være de første, folk finder på at ringe til, når de står med et problem med deres heste. Vi har på den baggrund igangsat et arbejde sammen med Faggruppe Familiedyr, hvor vi prøver at kigge indad og definere vores kompetencer i forhold til lægfolk. Det er tydeligt, at vores hesteejere har svært ved at se forskel på lægmand og fagfolk, og en bevæggrund for at sætte dette arbejde i værk er også en respons på flere henvendelser om uhensigtsmæssige følger, efter at dyr er blevet underlagt forskellige behandlingsformer uden først at være tilset af en dyrlæge.
I planlægger også et kursus for yngre dyrlæger – hvad går det ud på?
Det er en todelt tanke, hvor vi gerne vil promovere vores egen blå attest og ikke mindst den elektroniske udgave – eHest – og så handler det om, at vi ønsker at klæde de unge hestedyrlæger bedst muligt på i forhold til handelsundersøgelser. Vi mener, at den undervisning, de studerende modtager på uddannelsen i netop handelsundersøgelser, er for mangelfuld. Og det er den, fordi skolen ikke mener, at det er »day one«-kompetence. Men vi ved bare, at virkeligheden er en anden. Der er en forventning i mange hestepraksis om, at det er en opgave, man kan påtage sig som nyuddannet. Det er ingen hemmelighed, at handelsundersøgelserne er øretævernes holdeplads, og desto vigtigere er det, at man føler sig sikker i, hvordan den praktiske afvikling skal udføres.
Hvornår foregår det?
Vi forventer at afvikle kurset torsdag den 19. november. Det er vigtigt at understrege, at målgruppen er unge hestedyrlæger og ikke sådan nogle som mig med 20 års erfaring.
I har også »best practice«-vejledninger på trapperne – hvad drejer det sig om?
Det kommer sig egentlig af, at vores antibiotikavejledning trænger gevaldigt til at blive revideret. Men vi har valgt at gå en anden vej og i stedet for at have fokus på, hvilke antibiotika man skal bruge, er fokus på, hvad vi synes, er det rigtige i forhold til undersøgelse, forberedelse, diagnostik og behandling. Altså – det er ikke antibiotika, vi kigger på først, men behandlingen, og her vil vi give nogle råd og vejledninger til, hvad der er »best practice« for den enkelte behandling. Planen er, at vi samler nogle standardbehandlinger, hvor guidelines på sigt kommer i elektronisk form.
Der er en forventning i mange hestepraksis om, at det er en opgave, man kan påtage sig som nyuddannet.
Kenneth Engelund Lassen,
Formand for Faggruppe Heste
Hvilke andre initiativer er I undervejs med?
Man må konstatere, at vores dagsorden ligner hinanden bekymrende meget det ene år efter det andet. Men virkeligheden er bare, at opgaverne tager tid. Vi har blandt andet længe arbejdet med den blå attest og røntgenattesten – den er under revidering – og vi håber, at det kan lykkes for os at sælge den elektroniske udgave, eHest, lidt mere aggressivt til de praksis, der endnu ikke bruger den.
Hvad er ledetrådene i revidering?
Man kan sige, at vi giver den et servicetjek. Vi har selv kigget den igennem i bestyrelsen, og så har vi sendt den til nogle af dem, som vi ved, laver mange handelsundersøgelser for at få deres input til forbedringer. Vi har faktisk taget fat i den »store elefant«, som vi lavede om ved sidste revidering, nemlig de tre konklusioner. Nu har vi besluttet, at vi går lidt baglæns igen og gør det, vi er blevet bedt om af medlemmer og klienterne, nemlig at lave fire konklusioner igen. En anden vigtig ændring er, at forhåndsundersøgelse nu er langt ind som standard, så det ikke er et ekstra stykke papir, folk skal skrive under på. Jeg vil også gerne fremhæve, at vi har genindført vejledningen til handelsundersøgelsen, fordi vi godt kan se, at det er en god hjælp - især for de hestedyrlæger, der ikke laver så mange handelsundersøgelser.
Oplever du, at der god opbakning til faggruppens arbejde?
Ja, helt sikkert. Jeg synes, vi har en god dialog med medlemmerne, men den er sjældent særlig kritisk. Det kan man tage på to måder: Er det fordi, medlemmerne ikke engagerer sig nok, eller er det fordi, det vi laver, er godt nok? Vi tror selvfølgelig på det sidste. For at involvere medlemmerne i arbejdet forsøger vi at bruge ad hoc-grupper, når det er muligt – fx i forhold til best practice-vejledningerne. Dér tager vi fat i to dygtige medicinere og bede om hjælp fra dem. I andre sammenhænge tager vi en hurtig rundspørge blandt faggruppens medlemmer på Facebook. Det resulterer ofte i nogle lidt hurtige svar, som man godt kan bruge til noget og arbejde videre med. Det er noget af det, vi forsøger os med, men jeg mener, at vi godt kan gøre det meget bedre med hensyn til at involvere medlemmerne.
Efter seks år som formand stopper du til efteråret. Hvad er du mest stolt af, at du har været med til at beslutte og gøre for medlemmerne?
Jeg er gået ind i bestyrelsesarbejdet med den politiske kasket på, fordi det er dér, min interesse er, og det har jeg været åben omkring helt fra start. Når du spørger på den måde, så vil jeg især fremhæve eHest – den elektroniske attest – som er en god hjælp i det daglige arbejde i hestepraksis. Derudover er det et arbejdsredskab, der er fremtidssikret, forstået på den måde, at vi virkelig kan arbejde videre med platformen og den måde, den bruges på. Jeg vil også nævne håndteringen af equin herpesvirus-udbruddet i 2018, hvor FH sammen med Dansk Rideforbund og SEGES fik nedsat en smittehåndteringsgruppe, der repræsenterede hele branchen i form af dyrlægerne, sporten og avlen. Det betød, at vi hurtigt kunne komme ud med valid information, der var gennemtænkt. Det viser også, at hvis vi tager hovedaktørerne ind i samarbejdet, så kan vi gøre noget og flytte noget i fællesskab og sige, »det skal vi have løst«. I samme boldgade har vi Forum for Hestevelfærd, hvor det lykkedes alle organisationerne i samlet flok at få revideret Hesteloven, der nu er kommet ind i den nye dyrevelfærdslov. Opgaven er nu at sikre at fastholde, det vi har kæmpet for, når de nye bekendtgørelser kommer.
Har du tænkt dig at fortsætte med det fagpolitiske arbejde?
Ja, det vil jeg gerne, men jeg tager en lille pause nu.
