Faggruppe Biomedicin er en forholdsvis ny faggruppe i DDD - hvordan er den opstået?
Faggruppe Biomedicin er opstået ud fra den tidligere Sektion for Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksikologi (FOLT). I processen omkring omstruktureringen af DDD besluttede vi at gøre sektionen bredere i den forstand, at den ikke kun skulle dække toksikologi, men biomedicin i al almindelighed. Biomedicin inkluderer toksikologien, men er bredere i forhold til fagområdet.
FBs medlemmer kommer altså fra den gamle Sektion FOLT og har i dag også inkluderet forskere fra universiteterne og de gamle sektorforskningsinstitutioner. Der er også medlemmer, som er forskere i andre organisationer såsom Seges eller Landbrug & Fødevarer. Medlemmerne begynder typisk med en forskeruddannelse og får efterfølgende et job i industrien. Det er derfor en lidt bredtfavnende medlemsgruppe forstået på den måde, at der både er folk fra det offentlige og fra det private, men omdrejningspunktet er biomedicin. Og så vil nogle nok spørge om, hvad Biomedicin står for. Det starter med differentieringen »Biomedicin« på studiet og omhandler så al forskning og udvikling i forhold til det veterinærmidicinske område.
Hvor bevæger FBs medlemmer hen i disse år?
Der er et stort opbrud på universiteterne i disse år. Det begyndte med, at sektorforskningsinstitutionerne blev langt ind under universiteterne, og det har udmønter sig i omstruktureringer og nedlægninger af institutter. I denne proces er det min oplevelse, at flere og flere af vores medlemmer vælger at søge ansættelse i industrien.
Hvor ser du udfordringerne, og hvad kan I som faggruppe gøre?
FBs medlemmer er som sagt at finde i offentlige såvel som private forsknings- og udviklingsinstitutioner. I bund og grund er det de samme ting, vi arbejder med; det er de mere akademiske sider af veterinærfaget forstået på den måde, at det er forskning og udvikling, som faggruppen arbejder med. Og de udfordringer, vi ser, udspringer først og fremmest af, at midler til forskning og udvikling er blevet skåret i de seneste år, hvilket så gør, at mange medlemmer søger mod industrien. Novo Nordisk aftager således mange forskere fra universiteterne.
På universiteterne er medarbejdergrupperne relativt ens indenfor de enkelte fagområder, men i industrien er grupperne langt mere tværfagligt sat sammen. Det gør, at mange dyrlæger i industrien ofte er de eneste dyrlæger i en større gruppe. Af årsager, som jeg ikke kender, er det svært at nå disse medlemmer.
Det ligger meget naturligt i faggruppens dna, at først er man ph.d.-studerende, og derefter bliver man forsker enten på universiteterne eller i industrien.
FB er bannerfører for, at der skabes en innovationskultur i DDD – hvorfor?
Det er korrekt. Lidt simplificeret, så er innovation er jo en proces, der begynder i forskningen med udvikling af ideer, som sidenhen kan blive til nye produkter udviklet af industrien. Og da den kæde fra forskning til produkt lige præcis omfatter FBs medlemmer har vi en naturlig position i innovationen.
Traditionelt har innovation ikke været et emne, der har haft en fremtrædende plads i DDD, men vi håber ved at have fokus på innovationen og søge at skabe en innovationskultur, at vi derved kan åbne for, hvor mange fantastiske muligheder der er indenfor veterinærfaget. Derfor har FB introduceret innovationsdage, hvor vi inviterer DDDs og VMFs medlemmer til at være med i en proces, hvor vi snakker om, hvad der er innovation, og hvordan vi kan få nye ideer indenfor veterinærområdet kommercialiseret. Innovation er ikke nemt, så der er et behov for at styre processen i en vis retning. Mange tror, at innovation er en meget anarkistisk proces, men det er det ikke, det er faktisk en meget styret proces, hvor man skal have styr på, hvad der sker i løbet af den udviklingsproces, som man er i gang med fra ide til produkt. Og det er netop det, vi har fokus på i vores innovationsgruppe.
På hvilken måde kan I som faggruppe gøre noget for ph.d.-studerende?
En del af vores medlemmer er ph.d.-studerende. Det ligger meget naturligt i faggruppens dna, at først er man ph.d.-studerende, og derefter bliver man forsker enten på universiteterne eller i industrien. Vi har talt med en del ph.d.-studerende, og det viser sig, at mange føler sig ret fagligt ensomme i deres studie uden kontakt til en større kreds af fagfæller. Hvad kan vi så gøre? I samarbejde med ADO vil vi etablere ph.d.-erfagrupper, hvor vi samler de studerende på tværs af faglige områder og på tværs af universiteter og industrier. Det er nu nemmere sagt end gjort! Indtil videre har vi haft ét møde. På grund af coronasituationen varer det nok et lille stykke tid, før det næste møde bliver afholdt.
Prøv at give nogle eksempler på de sager, I planlægger at arbejde med i faggruppen i år.
Vi har planlagt at afholde to innovationsmøder, hvor VMF og DDD-medlemmer inviteres til at komme og få mere struktur på deres innovationsideer. I de foregående møder har vi haft superspændende diskussioner om, hvilke nye koncepter, produkter og forretningsmodeller, der kan bringes frem og modnes. Det er ikke gjort overnight. Typisk tager det op til et eller to år at modne en ide. Så har vi engageret os i udvikling af en diagnosedatabase til registrering af sygdomme. Ud over det har vi planlagt vores årlige biomedicinkonference til at omhandle BIG Data.
Hvad gør I for at involvere medlemmerne i faggruppens arbejde?
Vi holder en række arrangementer, herunder vores biomedicinkonference, hvor vi har faglige oplæg relateret til biomedicin. I løbet af et år har vi typisk 4-5 arrangementer. Det er en balance, hvor mange arrangementer vi afholder. Vi har derfor spurgt vores medlemmer, hvad de ønskede sig, og her har svaret været de 4-5 arrangementer. Så det søger vi at ramme. Som sagt kan det være faglige arrangementer om et givent område, virksomhedsbesøg eller innovationsmøderne. Vi har haft møder, hvor vi har haft lidt over halvdelen af vores medlemmer til stede. Det er vi ret stolte af i denne nye faggruppe.
