Undersøgelse: Dyrlægevirksomheder verden over mærker coronakrisen

8458?.Name Et engelsk analysebureau følger udviklingen blandt dyrlægevirksomheder i familiedyrspraksis og har med to spørgeskemaundersøgelser dannet sig et foreløbigt billede af, hvordan hele situationen med coronavirus påvirker dyrlægernes arbejde i seks forskellige lande.

Shutterstock 588860978 © Schutterstock
Kort nyt

Formålet med undersøgelsen, der er udført af analysebureauet CM Research, er at skabe overblik over, hvordan branchen kan tilpasse sig bedst muligt til de ændrede vilkår, som coronakrisen også fremadrettet medfører. Undersøgelsen vil, ifølge analysebureauet, blive fulgt op hver 2. – 3. uge.

Undersøgelsen er foretaget blandt Vetspanel-dyrlægevirksomheder i seks forskellige lande (UK, USA, Australien, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien) medio marts og gentaget i begyndelsen af april.

Virksomhederne, der har deltaget, repræsenterer et bredt udsnit af arbejdsgivere i små og store praksis samt uafhængige virksomheder eller kæder.

I undersøgelsen har man spurgt ind til:

  1. Klienternes adfærdsændringer – fx aflysninger, ændret adfærd mv.
  2. Hvad man har ændret i praksis - fx med hensyn til aftaler, ansatte, onlinekonsultationer, hygiejnepolitik mv.
  3. Hvordan coronakrisen påvirker den enkelte praksis – herunder indtægt, tilgængelig medicin, personale mv.
  4. Oplevelse af støtte fra både myndigheder og andre instanser
  5. Hvor man finder sin information
  6. Fremtidsperspektivering – indflydelse, bekymring mv.

Hovedpunkterne i undersøgelsens resultater

Som forventet, er dyrlæger i de lande, der er hårdt ramt af coronaepidemien, også dem, der oplever den største negative effekt af krisen. Her ser man bl.a. et stort antal aflysninger af konsultationer. Det er også i disse lande, at man benytter sig mest af værnemidler i praksis, ligesom man her også, i højere grad end andre steder, praktiserer streng overholdelse af fx afstandskrav.

De mange restriktioner, som er foretaget fra myndighedernes side i fx Italien og Spanien, har resulteret i, at der i højere grad end tidligere anvendes online-værktøjer. Både som et redskab til at rådgive klienterne og som et screeningsredskab til at vurdere, om dyret har brug for at komme til dyrlægen eller ej, idet det i visse lande kun er de akutte patienter, der prioriteres, pga. restriktioner på udgang for mennesker. Undersøgelsen tyder dog ikke på, at dyreejere afholder dyrene (hunde og katte) fra at komme ud generelt.

En stor andel af de praksis, der deltog i undersøgelsen, melder også om, at antallet af medarbejdere på arbejde er reduceret. Meldingerne er dog, at man mener at kunne håndtere dette i en periode, uden at det går ud over mulighederne for at tage patienter ind. Størst usikkerhed omkring en evt. mangel på arbejdskraft ses i de lande, som har oplevet den største byrde på grund af coronavirus – formentlig fordi man her oplever situationen som værre end først antaget.

De fleste virksomheder har implementeret hygiejneforanstaltninger som hyppigere rengøring, fokus på personlig hygiejne og desinfektion generelt. I nogle praksis har man oplevet mangel på anvendelige rengøringsmidler som en konsekvens af krisen, men heldigvis er det ikke de hårdest ramte lande, der oplever ressourcemanglen, og det virker til at være et problem, som efterhånden er overkommet.

Dyrlæger i alle lande oplever mange spørgsmål fra bekymrede dyreejere, og mange rådgiver om coronavirus og dyr via hjemmesider og i forbindelse med konsultationer.

Dyrlægerne er gode til at opsøge information og støtter sig generelt til information fra myndighederne i de respektive lande, men også nyheder/medier spiller en vigtig rolle. Væsentligt er også, at mange henter information fra dyrlægernes egne fagorganisationer og veterinære rådgivende organer via fx nyhedsbreve og hjemmesider. Der er dog stor forskel på, hvordan man opfatter kvaliteten af informationen i de enkelte lande.

Forventningen er, at pandemien i de kommende måneder fortsat vil være kritisk for dyrlægevirksomhederne i klinisk smådyrspraksis. Mange dyrlæger har derfor aflyst ferie og fridage og afventer situationen i stedet - og man oplever helt logisk også en nedgang i omsætningen – størst i Italien og Spanien. 

Det er en udvikling, som man kan forvente også at se i lande, der måtte have behov for at indføre strengere restriktioner end de nuværende. De fleste praksis vurderer dog, at nedgangen kan overkommes med reduktion i udgifter, og få føler på nuværende tidspunkt, at deres forretning er truet på eksistensen.

Stigende bekymring blandt dyrlæger

2. april offentliggjorde analysebureauet anden rundspørge blandt dyrlægevirksomhederne. Generelt er der denne gang lidt færre besvarelser, men undersøgelser viser dog, at dyrlæger generelt udviser større bekymring – både på det personlige og det professionelle plan.

Både England og Frankrig har oplevet yderligere restriktioner fra myndighederne siden første undersøgelse, hvilket afspejler sig direkte i virksomhedernes omsætning. Den samme effekt kan endnu ikke ses i lande som fx USA, Tyskland og Australien.

Som pandemien skrider frem, vælger flere dyrlæger at bede klienter om at ringe forud for, at de henvender sig i klinikkerne, ligesom man i større grad benytter sig af at lade klienter vente udenfor. Klienterne selv ændrer også adfærd, idet man oplever flere aflyste konsultationer og større grad af online-handel med fx foder og medicin.

Brug af værnemidler i praksis er steget markant i Frankrig og England. Et forbrug, der formentlig afspejler den voldsomme stigning i tilfælde, der har været i de pågældende lande, og som gør, at myndighederne har udstedt strenge restriktioner for landenes befolkninger.

Dyrlægerne benytter i højere grad end sidste undersøgelse deres fagorganisation og veterinære organer som nyhedskilder, og tilfredsheden med indholdet er steget hos de lande, der senest var mindst tilfredse.

Begge undersøgelser kan læses i fuld længde hos vetspanel