Da Dyrlægeforeningens Faggruppe Kvæg for et års tid siden lancerede ideen om »Klovens År«, var det ikke for at opfinde den dybe tallerken på ny. Formålet var i stedet at sætte noget af den allerede eksisterende viden om, hvorfor køer bliver halte og får lidelser i klovene, i spil.
Klove har været på dagsordenen mange gange både i forskningsprojekter, på årsmøder, staldgangsmøder, kurser og så videre, men alligevel ser vi mange besætninger, hvor alt for mange køer har dårlig velfærd på grund af dårlige klove. Klovsundheden er mange steder ikke blevet væsentlig bedre på trods af regelmæssig klovbeskæring og registreringer af, hvilke lidelser der er fundet i forbindelse med beskæringen.
Hvorfor bliver det ikke bedre? Og hvorfor er der ikke flere dyrlæger, som arbejder mere målrettet med at hjælpe besætningerne med at prioritere klovsundhed lige så højt som yverlidelser, reproduktionslidelser og stofskiftelidelse?
Et svar kunne være, at det sjældent er dyrlæger, som håndterer det kliniske arbejde omkring behandling og håndtering af klovlidelserne, og klovlidelser for mange derfor er lidt ukendt land.
En anden forklaring kunne være, at det ikke er sygdomme, som er dækket af en besætningsdiagnose, da behandlingen ofte ikke kræver receptpligtig medicin, og besætningsdyrlægen er derfor ofte ikke tvunget til at forholde sig til omfanget af diverse klovlidelser. Desuden er data omkring klovlidelser ofte mangelfulde og svære at tolke, hvilket gør det sværere at vide, hvor man skal starte, og hvordan man skal måle eventuelle forbedringer.
Lige nu går 25-30 procent af de danske malkekøer rundt med blandt andet inficerede digital dermatitis-sår smurt ind i gylle eller smertefulde sålesår og hulvægge i klovhornet.
Det ændrer dog ikke ved, at der lige nu går 25-30 procent af de danske malkekøer rundt med blandt andet inficerede digital dermatitis-sår smurt ind i gylle eller smertefulde sålesår og hulvægge i klovhornet. Det er ikke ok, og vi skal hjælpe køerne og landmanden med at komme dette velfærdsproblem til livs. Det er ikke nemt, da løsningen oftest er hårdt arbejde, ændrede rutiner i hverdagen og ofte en lang proces, hvor der kan går måneder og år, inden man ser væsentlige forbedringer.
Årsager til problemerne
Oftest skyldes klovlidelserne uhensigtsmæssigt stalddesign, som ikke lige kan ændres. Der vil fx altid være udfordringer med hygiejnen på et fast gulv med skraber, og klove er ikke designet til at bevæge sig på beton døgnet rundt. Klovene skal derfor passes og plejes, så vi undgår, at der opstår skader i dem.
Lige nu håndteres klovsundheden de fleste steder af uddannede klovbeskærere, der er dygtige til deres håndværk. Desværre er der er også en del uuddannede klovbeskærer, som tilbyder kvantitet i stedet for kvalitet, og landmanden falder for, at de kan beskære 300 køer fra morgen til aften til en lav pris. Mange landmænd har selv kastet sig ud i at beskære alle deres køer. Nogle har uddannet sig og har godt styr på det, imens andre ikke ved, hvad de laver, og gør større skade end gavn for køerne.
Lige som kvalitet af beskæringsarbejdet svinger, så svinger også kvaliteten af de registreringer af klovlidelser, som laves i forbindelse med klovbeskæring. Nogle er meget dygtige og registrerer alt, hvad de finder, hvorimod andre kun registrerer få udvalgte lidelser, som kræver behandling – typisk digital dermatitis, nydannelser, sålesår og byld i den hvide linje.
Mange klovbeskærere og landmænd vælger ikke at få registreret overhovedet, da man ikke kan se værdien i registreringerne, og som de siger: »Der er alligevel ikke nogen, som bruger dem til noget. Så det er spild af tid«.
Vi skal vise, at vi bruger registreringerne, og at de har en værdi.
Det er der, hvor vi som dyrlæger kommer ind. Vi skal vise, at vi bruger registreringerne, og at de har en værdi. Hvis vi skal lave nogle ændringer i besætningen, er vi nødt til at vide, hvad problemet er. Vi kunne næppe forestille os at håndtere et problem med yversundhed uden at vide, hvilke bakterier der er årsag til mastitis i en besætning.
Ligeledes er det svært at håndtere et halthedsproblem, hvis vi ikke ved, hvilke klovlidelser der er årsag til problemet. Så tag en snak med klovbeskæreren og landmanden, og vis, at I bruger klovregistreringerne aktivt i jeres rådgivning omkring at forbedre klovsundheden i besætningen. Så giver det også meget mere mening for klovbeskæreren at lave registreringerne, når vedkommende ved at de bliver brugt, og der er nogle, som tager deres arbejde seriøst.
Arbejd systematisk i besætningen
Alle landmænd og besætninger er forskellige, og der er stor forskel på, hvad der er muligt, og hvad der motiverer den enkelte landmand. Lad være med at være for ambitiøs, når du går i gang med at arbejde målrettet med klovsundhed i en besætning. Begynd med små tiltag, som er realistiske, og del stalden, management og dyrene op i grupper og mindre områder, og arbejd med dem i stedet for hele besætningen på en gang.
Det kan godt være, der er digital dermatitis hos kvierne, men hvis det er besværligt for landmanden at håndtere, er det måske ikke lige her, man skal begynde, da det hurtigt vil være dømt til fiasko og demotivere både landmand og rådgiver. Så fokuser hellere på noget andet til at starte med, og hør, om der er noget, landmanden selv synes er et problem. Det er en god indgang til dialog i stedet for at påpege en masse problemer fra start.
Videoer til dialog
Et af de mest konkrete handlinger på »Klovens År« bliver en række videoer om behandling og forebyggelse, som vi løbende får produceret og præsenteret på Facebookgruppen og YouTube-kanalen »Klovens År 2021«. Disse videoer skulle gerne give anledning til faglig diskussion mellem rådgivere, klovbeskærer og landmænd, og det kan være en god måde at begynde en dialog omkring et specifikt problem.
Lige så vigtigt, det er at have en god dialog med landmanden, er det også væsentligt at have en god dialog med klovbeskæreren i besætningen. Det er klovbeskæreren, der ser alle klovene, og da de ofte kommer i mange forskellige besætninger, har de ret god fornemmelse af, hvad der er årsagen til de specifikke problemer i den enkelte besætning. Men det er ikke altid, at de kan komme af med den viden.
Hvis man synes, det er svært at kommunikere med en klovbeskærer, kan man jo begynde med at møde op den dag, der bliver klovbeskåret og spørge interesseret ind til deres arbejde. Desuden kan man i det nye klovregistreringsprogram få koblet sin mailadresse til den enkelte besætning, så klovbeskæreren nemt kan sende en rapport med prævalens af lidelser og kommentarer, når klovbeskæringen er afsluttet.
Klovens år hvert år
Fra start var det hensigten med »Klovens År« at motivere hele branchen til at løfte i flok og gøre noget ved klovsundheden og de halte køer. Det er ikke viden, der mangler, men i stedet gode løsninger og et langt sejt træk, hvor vi sætter den tilgængelige viden i spil ude i staldene. Hvis landmænd, klovbeskærere, dyrlæger, kvægrådgivere og så videre samarbejder om implementering af viden i staldene, er der håb for, at det faktisk kan blive bedre.
Det er ikke viden, der mangler, men i stedet gode løsninger.
Endnu bedre er det, at vi nu også ser, at mange af kvægbrugets egne organisationerne også har taget »Klovens År« til sig og også begynder at lave temanumre i deres fagblade, webinarer og igangsætte nye forskningsprojekter og tale om klove i deres årsberetninger. Så ud fra det, må man allerede nu sige, at Klovens År er en succes, og især når man tænker på, at hele kampagnen er rullet ud med et relativt beskedent budget.
Klovens År er ikke en omvæltende revolution, der kommer til at forbedre klovsundheden fra den ene dag til den anden. Men hvis vi bare har startet en rolig bevægelse, der får klovsundhed på dagsordenen igen, så bliver det ikke kun 2021, men hvert år, der er klovens år.
