Fra 1. januar 2019 overtog Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) gradvist den forskningsbaserede rådgivning til Fødevarestyrelsen under Fødevareministeriet fra den tidligere kontraktholder (DTU Veterinærinstituttet). Og senere i 2019 overtog DK-VET også gradvist det diagnostiske beredskab inden for både alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og andre virus- og bakterieinfektioner, hvoraf nogle udelukkende er relateret til husdyrproduktion, mens andre er zoonotiske og inficerer både dyr og mennesker. Fra 1. januar 2020 lå den samlede opgave for den veterinære myndighedsaftale inkluderende forskning, rådgivning, overvågning og beredskab ved DK-VET.
Veterinærfaglige og forskningsmæssige indsatsområder
DK-VETs faglige aktiviteter i 2020 tog udgangspunkt i en ydelsesaftale og et arbejdsprogram, som var aftalt i samarbejde med Fødevarestyrelsen inden årets begyndelse.
Grundlæggende er konsortiets arbejdsopgaver opdelt i fem faglige indsatsområder omfattende:
- Alvorlige smitsomme husdyrsygdomme,
- fugleinfluenza, andre zoonotiske og enzootiske virusinfektioner,
- antibiotikaresistens og bakterielle infektioner,
- parasitære sygdomme og sygdomme i den vilde fauna samt
- sygdomme hos fisk, krebsdyr og to-skallede bløddyr.
Sidstnævnte område varetages i samarbejde med DTU Aqua, som fortsat fungerer som både nationalt og EU referencelaboratorium på området.
Inden for hvert af de fem faglige indsatsområder er der aktiviteter inden for 1) forskning og generel kompetenceopbygning, 2) rådgivning, 3) overvågning og 4) beredskab.
Forskning og generel kompetenceopbygning
I 2020 blev der igangsat en lang række forskningsprojekter, der falder inden for alle fem veterinærfaglige indsatsområder. Det drejer sig fx om smittespredning og beredskab for afrikansk svinepest, varslingssystem for fugleinfluenza, screening og risikovurdering af »emerging infektioner«, herunder vektorbårne, overvågning og reduceret anvendelse af antibiotika, antibiotikaresistens samt zoonotiske parasitter hos både pattedyr og fisk for blot at nævne nogle få.
Under den veterinære myndighedsaftale er der således igangsat 17 ph.d.-uddannelsesforløb (11 af disse med veterinær baggrund) på KU, ligesom der på både KU og SSI er ansat mange nye videnskabelige medarbejdere, hvoraf en stor del kommer fra det tidligere Veterinærinstitut på DTU.
Disse nye medarbejdere har i samarbejde med allerede ansatte ved KU og SSI været med til at sikre, at DK-VET har kunnet løfte den samlede myndighedsbetjening, herunder har kunnet levere den nødvendige diagnostik og rådgivning, også i en ekstraordinær situation, som SARS-CoV-2-situationen har været.
Rådgivning
Rådgivningsydelsen fra DK-VET til Fødevarestyrelsen/Fødevareministeriet koordineres fra KU, som har oprettet en »Enhed for Veterinær Myndighedsbetjening«. Enheden betjener en myndighedsbetjeningspostkasse, hvortil alle spørgsmål sendes fra Fødevarestyrelsen, og hvorfra alle svar til Fødevarestyrelsen udgår. Rådgivningsydelsen følger en særlig KU-kvalitetsstandard og omfatter blandt andet overholdelse af objektivitet/armslængdeprincippet og fagfællebedømmelse (peer review), når tiden tillader det.
Rådgivningsopgaverne løses på tværs af KU og SSI af de medarbejdere, som er de mest fagligt kvalificerede.
I løbet af 2020 var der 103 forespørgsler fra Fødevarestyrelsen til myndighedsbetjeningspostkassen. Heraf var over halvdelen (55 stk.) relateret til SARS-CoV-2, især hos mink, men også i et vist omfang hos andre dyrearter. Nogle af forespørgslerne gav anledning til løbende opdaterede leverancer, hvorfor det totale antal leverancer er noget højere end 103.
Svartiden for sager afsluttet i perioden 1. januar 2020 til 11. december 2020 varierede fra 0-112 dage med en median på 3 dage og et gennemsnit på 11,9 dage. Seksten sager blev besvaret samme dag, som de blev modtaget, og ca. en tredjedel af de modtagne sager (34) har haft en svartid på en dag eller mindre.
COVID-19-rådgivning
Myndighedsbetjeningen omkring SARS-CoV-2 i mink fyldte rigtig meget siden først på sommeren og omfattede blandt andet bistand til Fødevarestyrelsen om symptomer i mink, epidemiologiske udredninger af smittespredning samt vurdering af risiko og forebyggelse af smitte imellem mink og mennesker og senest risikovurderinger vedrørende bortskaffelse af mink fra smittede og ikke-smittede besætninger.
De til DK-VET stillede spørgsmål og svar kan findes på DK-VETs hjemmeside.
DK-VETs rådgivning i 2020 var særdeles påvirket af corona-situationen, ikke mindst fordi der var langt flere rådgivningssager end forventet. Corona-sagerne fyldte meget og havde meget korte svarfrister. Samtidig var den eksisterende viden på corona-området sparsom, hvilket betød, at litteraturen ikke altid har kunnet bidrage med svar. Den fornødne baggrundsviden om SARS-CoV-2 blev ofte genereret løbende ud fra de mange undersøgelser, der også er foretaget i 2020. Et eksempel herpå er undersøgelse af kilder til smittespredning mellem minkfarme. Og der kom derfor også opfølgende spørgsmål i takt med den nye viden.
Det var ligeledes kendetegnende, at der i mange svar blev inddraget både veterinær og human ekspertise. Her har det været en stor fordel, at konsortieparterne råder over både veterinær- og humankyndige fagpersoner, som har kunnet kontaktes samtidigt straks efter, at der var indkommet et spørgsmål fra Fødevarestyrelsen. De har kunnet supplere hinanden i spørgsmål om især smittebeskyttende foranstaltninger for smitte mellem mink og mennesker samt epidemiologisk udredning i forbindelse med minksagen.
Her har det været en stor fordel, at konsortieparterne råder over både veterinær- og humankyndige fagpersoner, som har kunnet kontaktes samtidigt straks efter, at der var indkommet et spørgsmål fra Fødevarestyrelsen.
For de nye kollegaer i DK-VET har det været noget af en ilddåb at blive kastet ud i at besvare de mange spørgsmål fra Fødevarestyrelsen. Der er brugt mange timer, og der er udarbejdet mange dokumenter, for at levere de bedst mulige svar på henvendelserne.
Anden rådgivning
Ud over SARS-CoV-2 har der været rådgivningshenvendelser om andre emner blandt andet kriterier for ændring af risikoniveau for ASF, PRRS-udbruddet i svin og overvågning og udbrud af fugleinfluenza.
Der har været vurdering af, hvorfor der er forskel mellem EMAs opdaterede 2019-anbefalinger og den danske risikoprofil for forskellige antibiotika, herunder om de nye anbefalinger giver anledning til ændringer af den danske risikoprofil.
Der har været en større rådgivningsopgave vedrørende en ny bekæmpelsesplan for Salmonella Dublin i kvæg, ligesom en større rapport om vores bekæmpelsesprogram for Bovin Virusdiarré hos kvæg har dannet grundlag for ansøgning fra Fødevarestyrelsen til EU om officiel status som værende fri for denne sygdom.
Endvidere er der udarbejdet en større rapport om zoonotiske parasitter, hvor generelle forhold, forekomst i mennesker og husdyr/vildt, alvorlighed af sygdom samt smitteveje er vurderet for 24 parasitære infektioner, som er relevante for Danmark.
Overvågning og beredskab
SARS-CoV-2 fyldte også meget for laboratoriediagnostikken i 2020. Samtidig med, at DK-VET varetog de aftalte forpligtigelser i arbejdsprogrammet omkring diagnostik på prøver indsendt i forbindelse med de årlige overvågningsprogrammer eller mistanker om anmeldepligtige husdyrsygdomme, har konsortiet siden sommeren 2020 analyseret en stor mængde prøver i forbindelse med mink. I alt har laboratoriet udført cirka 28.000 PCR-analyser for SARS-CoV-2 fra minkbesætninger samt cirka 9.000 antistofanalyser.
Derudover er en stor mængde positive prøver blevet sekvenseret. Sekvenseringsresultaterne har sammen med øvrige resultater dannet baggrund for, at vi i DK-VET har kunnet følge den epidemiologiske udvikling af situationen i Danmark.
Samlet set modtog DK-VET langt flere beredskabsprøver end forventet i 2020. Minkprøverne fyldte meget. Derudover er der et igangværende stort udbrud med højpatogen fugleinfluenza, som også har medført flere indsendelser. Over sommeren var der et af de største udbrud i Europa de sidste 10 år af smitsom livmoderbetændelse (Contagiøs Equin Metritis, CEM) i islandske heste, hvor flere end 700 prøver blev indsendt til analyse.
Ud over at have haft travlt med at analysere prøver har det faglige personale også været involveret i at færdiggøre og indrette en ny laboratoriebygning, der fra sommeren 2021 kommer til at rumme »high containment«-laboratorier (OIE3, OIE4 og BSL3) til analyse af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.
Ledelsen af DK-VET er stolte af, at det har kunnet lade sig gøre at varetage det veterinære beredskab med et nyopstartet team i nyetablerede faciliteter samtidig med, at det har kunnet lade sig gøre at overkomme det ekstra store pres på analysekapaciteten som en ekstraordinær situation med en zoonotisk pandemi har krævet. Vi har således vist, at det set-up, vi har etableret for beredskabet, virker. Det tegner godt for de kommende år.
Vi har således vist, at det set-up, vi har etableret for beredskabet, virker.
Kommunikation og videndeling
SARS-CoV-2-situationen i mink og håndtering heraf har været et højt prioriteret politisk emne i særligt anden halvdel af 2020 – og som følge heraf har den også fyldt meget i pressen, hvorfor flere af DK-VETs forskere også har brugt meget tid på at svare på pressehenvendelser, ligesom der har været flere forespørgsler om aktindsigt.
I en sådan tid, hvor styrelser, departementer samt KU og SSI har været maksimalt udfordret på ressourcer, og hvor mængden af diagnostik og rådgivningsydelser har været ekstraordinært omfattende, har vi, ikke unaturligt, også haft enkelte udfordringer i forhold til at opnå optimal koordinering, kommunikation og videndeling.
I og med at der har været stillet spørgsmål med relation til SARS-CoV-2 og smitte imellem dyr og mennesker fra veterinærmyndighederne til DK-VET og også fra sundhedsmyndighederne direkte til SSI, og da der endnu ikke er en fast procedure for udveksling af stillede spørgsmål og svar fra begge myndigheder, er der et potentiale i at opnå en bedre koordinering og en bedre udnyttelse af rådgivningsressourcerne på tværs af ministerier. En sådan bedre koordinering kan højne kvaliteten i rådgivningen ved at mindske risikoen for eventuelt divergerende rådgivningssvar og mindske risikoen for divergerende fortolkningsmuligheder. Inden for DK-VET drøfter vi derfor, hvordan vi fremadrettet kan optimere koordinering og videndeling omkring vores leverancer til de respektive myndigheder.
One Health-tilgang
For myndigheder, politikere og samfundet generelt er det en fordel, at der, når der er tale om zoonotiske infektioner, epidemier og antibiotikaresistens, koordineres og videndeles, så den ekspertise, der findes både på det humane og det veterinære område, udnyttes optimalt. Dette har længe været erkendt og er det grundlæggende fundament for en One Health-tilgang. Dette var da også årsagen til, at KU og SSI samlet bød ind på den forskningsbaserede myndighedsbetjening og etablerede DK-VET. Der var dog ingen, der havde kunnet forudse, at vi skulle starte DK-VET med, at verden og Danmark blev ramt af en pandemi, som tilmed viste sig at være en zoonose.
Det har været et supertravlt og lærerigt år, og året har vist, hvor vigtigt det er at have forsknings- og vidensinstitutioner, der kan bidrage til at oplyse myndigheder og beslutningstagere om smittehåndtering, kontrol og bekæmpelse af infektioner.
Sidst men ikke mindst er der stor grund til at rose alle de dygtige medarbejdere ved KU og SSI, som har gjort en kæmpe indsats og arbejdet langt ud over en 40-timersarbejdsuge for at opbygge og levere viden til myndigheder, erhverv og samfundet generelt. Både om SARS-CoV-2, men også om andre husdyrsygdomme, zoonoser, antibiotikaresistens og meget mere.
En stor og væsentlig opgave for DK-VET i 2021 og de kommende år bliver, udover at levere den viden og rådgivning, som Fødevarestyrelsen efterspørger at arbejde med, hvordan vi kan lære af vores erfaringer og forbedre ikke blot ydelserne, men også interne rutiner, processer og arbejdsvilkår, så vi kan fastholde de dygtige medarbejdere, og når pengene tillader det, rekruttere nye dygtige forskere og rådgivere.
