»The greatest possibility of evil in self-medication [with penicillin] is the use of too-small doses, so that, instead of clearing up the infection, the microbes are educated to resist penicillin and a host of penicillin-fast organisms is bred out which can be passed on to other individuals and perhaps from there to others until they reach someone who gets a septicemia or a pneumonia which penicillin cannot save.«
- Sir Alexander Fleming
Alt andet lige så kan al brug af antibiotika til mennesker og dyr resultere i resistente bakterier. Dyrlæger skal sikre en ansvarlig anvendelse af de antibiotika, de ordinerer eller selv anvender, for netop at begrænse denne risiko. Vi har som dyrlæger et medansvar for, at vores børn og børnebørn vokser op i en verden, hvor antibiotika stadig virker.
One Health er et relativt nyt begreb. Det fortæller, at dyrs og menneskers sundhed hænger sammen – også med det miljø, som omgiver os, og produktionen af de fødevarer, som vi spiser hver dag. Det seneste eksempel med spredningen af COVID-19 til minkfarme, der begyndte i sommeren 2020, har gjort det til en meget aktuel viden, at dyr og mennesker kan smitte hinanden.
Dyrlæger har arbejdet med One Health i mange år – det er blandt andet fødevarehygiejne, mælkekontrol, salmonella i svinekød og æg, campylobacter, influenza, BSE og husdyr-MRSA. Smitstoffer, der kan passere fra dyr til mennesker og give anledning til sygdom hos mennesker, har dyrlæger succesfuldt håndteret i samarbejde med myndigheder og producenter. Antibiotikaresistens er endnu et felt i One Health-arbejdet, hvor det særligt er resistens hos zoonotiske bakterier, eksempelvis salmonella og E. coli, der overvåges og håndteres, foruden at forbruget af antibiotika til dyr overvåges.
Rådet favner både menneskers og dyrs sundhed og velfærd
Antibiotikaforbrug og antibiotikaresistens i dyr har stået centralt i de politiske veterinærforlig. I det nuværende Veterinærforlig 3 fra 2017 besluttede alle de daværende partier i Folketinget, at der skulle oprettes et uvildigt Veterinærmedicinsk Råd, som skal rådgive Fødevareministeren og myndighederne. Rådet følger blandt andet op på forbruget af antibiotika til produktionsdyr. Rådet vurderer og rådgiver, om der skal iværksættes eventuelle nye tiltag for dyrearter, hvor forekomsten af husdyr-MRSA på besætningsniveau kommer over aktionsgrænsen på 10 procent. Dette gælder dog ikke konventionel svineproduktion, hvor forekomsten igennem årene er håndteret med fempunktsplan, MRSA-handlingsplanen, og senest med tiltagene iværksat i regi af Veterinærforlig 3.
Rådet er sammensat af læger og dyrlæger fra myndigheder, universiteter og faglige foreninger – heriblandt formanden for Faggruppe Svin i Den Danske Dyrlægeforening. Jeg er udpeget som formand i min egenskab af også at have sæde i Det Veterinære Sundhedsråd. Rådets medlemmer favner både menneskers og dyrs sundhed og velfærd. Rådets arbejde skal ses som en forlængelse af de to husdyr-MRSA-ekspertgrupper, der har været nedsat. Rådet er som nævnt etableret med udgangspunkt i Veterinærforlig 3, der udløber i 2021, hvorefter det skal besluttes, om Rådet skal forsætte sit arbejde.
Rådets fornemste opgaver er at sikre, at politikerne har det bedst mulige, evidensbaserede grundlag for at træffe beslutninger. Eksempelvis anbefalede rådet, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen skal reduceres med 2 procent om året i 2019-2022; i forhold til tidligere en moderat reduktionstakt, der skulle give plads til en samtidig reduktion af forbruget af lægemiddelzink, som helt skal ophøre i 2022. Fødevareministeren og partierne bag veterinærforliget fulgte rådets anbefaling, der blev den politiske målsætning, som gælder indtil 2022.
Rådets fornemste opgaver er at sikre, at politikerne har det bedst mulige, evidensbaserede grundlag for at træffe beslutninger.
Kendt og ukendt land
Desværre ser vi nu en stigning i antibiotikaforbruget til flere dyrearter i 2020. Også her har det Veterinærmedicinske Råd arbejdet med rådgivning til myndighederne. Rådet arbejder evidensbaseret og henter information fra forskning og erhverv. Det handler om den delikate balance med at opnå et lavt og ansvarligt antibiotikaforbrug, uden at der gås på kompromis med dyrevelfærden i staldene. Men samtidig er det jo delvis ukendt land, vi bevæger os ind på med fortsatte reduktioner i antibiotikaforbruget, da vi ikke kender den nedre grænse for antibiotikaforbrug. Sygdom skal undgås, og syge dyr skal altid behandles.
Den årlige DANMAP-rapport er netop udkommet. Den giver et overblik over forbrug af antibiotika til mennesker og dyr – samt fund af resistente bakterier hos mennesker, dyr og i fødevarer i Danmark. Denne opgørelse, som er blevet udgivet siden 1996, er vi som danskere med rette stolte af. Men kommer de nyeste erkendelser ud til danskerne? Det kunne være tid for, at højdepunkterne i årets DANMAP også bliver kommunikeret mere enkelt – og måske med flot grafik – så resultaterne bliver samlet op af medierne og de borgere, der gerne vil vide mere.
Et godt datagrundlag er afgørende for, at vi kan fundere vores beslutninger på evidens. I de seneste 20 år er al ordination af veterinære lægemidler blevet samlet i VetStat-databasen. Det er en enorm styrke, der giver mulighed for ny forskning i antibiotikaforbrug og resistens – foruden mulighed for regulering af området. Det sidste er blevet synonymt med »Gult kort-ordningen« fra 2010, der bidrager til at regulere antibiotikaforbruget i svineproduktionen.
Et godt datagrundlag er afgørende for, at vi kan fundere vores beslutninger på evidens.
Brug af antibiotika i EU-landene
Sammen med især de nordeuropæiske lande har Danmark i mange år sat ansvarlig brug af antibiotika og forebyggelse af antibiotikaresistens på den internationale dagsorden. I slutningen af 1990’erne stoppede dansk landbrug med at bruge antibiotiske vækstfremmere. Danmark var med til at sikre, at brug af antibiotiske vækstfremmere blev forbudt i alle EU-lande fra 2006. I Danmark er forbruget af antibiotika til produktionsdyr faldet med 22 procent siden 2009, som det fremgår af den nye DANMAP 2019-rapport. Og forbruget af antibiotika, der er kritisk vigtige for behandling af mennesker, er meget beskedent. Samlet set har de nordeuropæiske lande et lavt forbrug af antibiotika til produktionsdyr.
EU-Kommissionen har i foråret 2020 fremlagt en »Farm to Fork«-strategi, der sætter en retning for et bæredygtigt fødevaresystem. Det handler om en bæredygtig fremtid med tiltag inden for klima, miljø og natur, så EU-landene sammen følger op på verdensmålene for bæredygtig udvikling. EU-landene skal ifølge strategien reducere brugen af pesticider, gødning og antibiotika, og Kommissionen har fastsat konkrete målsætninger for alle tre områder. For antibiotika er der sat en målsætning for reduktion i salg af antibiotika til produktionsdyr inklusive akvakultur med 50 procent i 2030.
Dette sker samtidigt med, at EU-forordningen for veterinærmedicinske produkter vil gælde fra starten af 2022 – også i Danmark. Det betyder blandt andet, at salg og forbrug af antibiotika til produktionsdyr skal indrapporteres fra hvert land. Det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men over de næste 5 år vil der komme et bedre datagrundlag til vurdering af brug af antibiotika i EU-landene. Der indrapporteres allerede frivilligt til ESVAC-projektet under Det Europæiske Lægemiddelagentur. De nyeste tal (2018) herfra viser, at det danske antibiotikaforbrug til produktionsdyr ligger blandt de 10 EU-lande med lavest antibiotikaforbrug per produceret dyr. Samtidigt er Danmark blandt de 10 EU-lande med størst husdyrproduktion.
Nytter det så noget, hvad vi selv gør? Jo, det nytter at feje for egen dør – jo, det nytter, når vi fortæller internationalt, at det kan lade sig gøre.
Bekymring for antibiotikaresistens kan være vanskelig at forholde sig til
2020 har handlet om, at en ny type coronavirus SARS-CoV2 har spredt sig i verden, og vi genoplever en viruspandemi. Og det bedste råd, vi får, er at undgå at blive smittet ved at holde afstand, bruge hånddesinfektion og nu senest mundbind. Disse gode råd forebygger også bakterieinfektioner, men de forebygger ikke udvikling af antibiotikaresistens. Tværtimod kan en rundhåndet brug af antibiotika på hospitalerne skubbe til udviklingen af antibiotikaresistens.
Bekymring for antibiotikaresistens kan være vanskelig at forholde sig til, og vi tænker måske, at det ikke bliver et problem for os her i Danmark. I hvert fald ikke lige nu. Men Danmark er ikke en isoleret ø. Vi rejser. Vi importerer fødevarer – vi er generelt mere tæt forbundet med lande, hvor forekomsten af antibiotikaresistens er væsentlig højere end her.
Nytter det så noget, hvad vi selv gør? Jo, det nytter at feje for egen dør – jo, det nytter, når vi fortæller internationalt, at det kan lade sig gøre. At danske svin, kvæg og fjerkræ produceres med et lavt forbrug af antibiotika. Det skal vi fastholde. Og det er i høj grad også fortsat dyrlægernes ansvar.
