Regeringens udspil for udflytning af undervisningspladser til provinsen med veterinæruddannelsen som flagskibet i planen kom som en bombe og vil uanset det endelige udfald få stor betydning for veterinæruddannelse og -forskning i Danmark.
Planen har skabt stor usikkerhed på Københavns Universitet og ført til mange kritiske indlæg i dagspressen. Især den usikre økonomi i planen og de deriverede konsekvenser for en i forvejen økonomisk trængt veterinæruddannelse er blevet påtalt.
Derudover er der bekymring for, at endnu en veterinæruddannelse i Danmark vil føre til udtynding af vores relativt lille fag- og forskningsområde, som netop efter mange års adskillelse er blevet samlet et sted til gavn for samfundet. Jeg tilslutter mig koret af kritiske røster.
Men der er også umiddelbare positive sider ved regeringens forslag. Og uanset om planen bliver ført ud i livet eller ej, har den for alvor skubbet til diskussionen om fremtidens veterinæruddannelse.
Det handler ikke om beliggenhed
KU SUND havde netop i ugerne inden regeringsudspillet initieret processer omkring fremtidens veterinæruddannelse. I lyset af færre midler til universitetsuddannelserne og en fremtid med et mere og mere specialiseret og digitaliseret arbejdsmarked stilles der nye krav til veterinæruddannelse.
Udgangspunktet for diskussionerne er, at veterinæruddannelse i Danmark fortsat skal være af høj kvalitet, internationalt anerkendt og kunne akkrediteres af EAEVE. Veterinærområdet skal også fremover levere forskning i verdensklasse.
Det handler overordnet om at kunne opfylde samfundets fremtidige sundhedsbehov i relation til husdyr og fødevarer, herunder levere veterinærekspertise til ejere af familie- og sportsdyr og til landbrug og fødevareproduktion. Det handler ikke om, hvorvidt uddannelsen og forskningsmiljøet ligger ved Københavns Universitet eller ved Århus Universitet eller begge steder.
Langt de fleste er villige til at flytte langt hjemmefra
Regeringens plan for veterinæruddannelsen er i skrivende stund ikke kendt i detaljer. Men rygterne siger, at regeringen ønsker at etablere 90 studiepladser i Foulum og reducere studiekapacitet på KU SUND til 155 pladser.
Samlet set er det faktisk en udvidelse af den veterinære uddannelseskapacitet med 65 pladser i forhold til nu. Det vil betyde, at der om 10 år vil blive uddannet omkring en tredjedel flere kandidater om året end nu. Det er svært at se det som andet end en positiv udvikling for veterinærområdet!
Der er absolut ingen grund til bekymring om at kunne fylde 65 ekstra studiepladser. De vil blive revet væk!
Der er absolut ingen grund til bekymring om at kunne fylde 65 ekstra studiepladser. De vil blive revet væk! De få jyske ansøgere, som gerne vil læse til dyrlæge, men hidtil ikke har haft lyst til at flytte til København, får nu en chance. Og endnu flere »ikke-Jyllandsforskrækkede« ansøgere fra Sjælland, Hovedstadsområdet og Sydsverige vil fremover få øget mulighed for at komme ind på deres drømmestudium.
Kendetegnet for ansøgere til dyrlægeuddannelsen er nemlig, at de har villet læse til dyrlæge siden folkeskolen, og at langt de fleste er villige til at flytte langt hjemmefra for at opnå det mål.
Ansøgerne kommer fra hele landet, selvom især nordjyderne er underrepræsenteret i forhold til sjællænderne. Ansøgningsstatikkerne fra 2014-2018 viser, at cirka 5 procent af ansøgerne kommer fra Region Nordjylland, som udgør 10 procent af befolkningen, mens cirka 18 procent af vores ansøgere er fra Region Sjælland, som huser 14 procent af befolkningen. »Københavnerne« fra Region Hovedstaden, hvor 31 procent af Danmarks befolkning bor, udgør 33 procent af ansøgerne.
Kandidaterne flytter efter jobbene
Der er heller ikke umiddelbar grund til bekymring om beskæftigelsesmulighederne for de ekstra veterinærkandidater i 2031. De veterinære kandidater vil formodentlig også til den tid – uanset om de har studeret i København eller i Foulum – udvise geografisk mobilitet og arbejdsmæssig fleksibilitet, når de skal søge job.
I dag viser statistikkerne (2014-2017) stor mobilitet, selvom 30 procent af vores dimittender stadig bor i hovedstadsområdet to år efter endt uddannelse (det er her, de fleste job er!), og kun 7 procent flytter fra hovedstaden ud i Region Sjælland. 10 procent flytter til Region Syddanmark, og 13 procent er flyttet til Region Midt- eller Nordjylland.
Derudover er der 20 procent, som flytter til »ukendt adresse«, hvilket efter al sandsynlighed dækker over de mange kandidater, der finder deres første job uden for landets grænser, hvor Sverige med stor mangel på dyrlæger er det foretrukne land.
Der er brug for dyrlæger inden for mange brancher
Jeg forventer, at samfundets efterspørgsel efter veterinærkandidater forbliver på det nuværende niveau, hvis vi formår – og det er her, det bliver spændende ud fra et uddannelsessynspunkt – at tilpasse uddannelsen til fremtidens krav.
Vores studerende vil skulle begynde deres karriere og udvikle sig fagligt til at kunne tage sundhedsbeslutninger i en verden, som i stigende grad benytter sig af kunstig intelligens og »big data«, hvor sundhedsinformationer er tilgængelige for alle via »Dr. Google«, og hvor faglig specialisering synes at fortsætte i det uendelige.
Også øget fokus på mulige pandemier og kravet om sunde og bæredygtige fødevarer kombineret med danskernes stadige lyst til at holde familie- og sportsdyr burde sikre god veterinærbeskæftigelse inden for de traditionelle veterinærerhverv.
En eventuel fortsat reduktion af husdyrproduktionen og dermed mindre behov for kvæg- og svinedyrlæger tror jeg, vil opvejes af et øget behov for de brede veterinærmedicinske ekspertiser i en fremtidig højt specialiseret og bæredygtig fødevareproduktion.
Fravalg af populationsbaserede veterinærmedicin
Med det nuværende rekrutteringsgrundlag for dyrlægestuderende bliver det ikke et problem at levere kandidater, hverken til familiedyrspraksis eller hestepraksis. De studerende står i kø for at opnå en sådan profil på uddannelsen og finde første job i disse sektorer.
Heller ikke den biomedicinske industri bør frygte manglende veterinærekspertise fremover, da mulighederne for en karriere inden for denne branche tiltaler mange af vores studerende.
Udfordringen ligger i leverancen af kandidater, der ser sig selv som dyrlæger inden for produktionsdyrsområdet og One Health.
Udfordringen ligger i leverancen af kandidater, der ser sig selv som dyrlæger inden for produktionsdyrsområdet og One Health (veterinær folkesundhed). Interessen blandt studerende for disse veterinærområder er lav. Det er en udfordring at få studerende til at profilere deres uddannelse i denne retning gennem differentierings- og specialevalg.
Når jeg spørger de nye 1. årsstuderende, hvad de ønsker af uddannelsen, er det en solid klinisk uddannelse med fokus på enkeltdyrets sundhed og velfærd. Den populationsbaserede veterinærmedicin er endnu ikke en del af deres tankesæt, og One Health er kun et tåget begreb hos de fleste.
Mange nye studerende er ligefrem utrygge ved industrialiseret husdyrproduktion og animalsk fødevareproduktion. Det afspejles fx i det faktum, at omkring 30 procent af de nye studerende beder om vegetar- eller veganermad på ruskurset.
Studerende tilegner sig naturligvis viden og basale færdigheder inden for alle veterinære fagområder gennem studiets første 4,5 år. Men på sidste år af uddannelsen vil cirka 75 procent af de studerende stadig vælge familiedyrs- eller hestedifferentiering, hvis valget er helt frit, mens kun omkring 8 procent foretrækker besætningssundhed og endnu færre, omkring 3 procent, har One Health som første differentieringsvalg.
Manglen på unge ansøgere til stillingerne i produktionsdyrspraksis og i fødevareregionerne skyldes således, at arbejdsområderne opfattes som mindre interessante af de fleste kandidater, og ikke at de er uddannet i København. Jeg tror ikke på, at en dyrlægeuddannelse i Foulum i sig selv vil resultere i flere med interesse for disse brancheområder.
I 2031 kan vi stå i en situation, hvor rigtig mange kandidater ikke kan finde deres første veterinære job inden for det kliniske veterinærområde, som de har drømt om.
Hvis regeringens plan føres ud i livet, vil vi uddanne væsentlig flere dyrlæger end familiedyrs- og hesteområderne kan opsluge. I 2031 kan vi stå i en situation, hvor rigtig mange kandidater ikke kan finde deres første veterinære job inden for det kliniske veterinærområde, som de har drømt om.
Forhåbentlig vil de så søge de formodede ledige stillinger inden for produktionsdyrs- og One Health-sektorerne. Vi kan som uddannelse bidrage til, at de griber den mulighed, hvis vi – måske i højere grad end i dag – gennem uddannelsen sørger for, at de føler sig velkvalificerede og velforberedte til stillinger inden for disse områder.
En af de dyreste universitetsuddannelser
Det økonomiske råderum på universiteterne bliver en afgørende faktor for, hvordan fremtidens veterinæruddannelse tilrettelægges, uanset om der er én eller to uddannelser. Veterinæruddannelsen hører til blandt de absolut dyreste universitetsuddannelser.
Hele den kliniske uddannelse, herunder drift af universitetshospitaler, bliver betalt via de almindelige statslige bevillinger (STÅ-/taxametermidlerne og basisforskningsbevillingerne), og de er ikke tilstrækkelige. Det ved Københavns Universitet, som i mange år har været vidne til et 2-ciffret millionunderskud på driften af universitetets dyrehospitaler. Det ved de også ved Aarhus Universitet, hvor den nuværende universitetsdirektør indtil for få år siden var fakultetsdirektør på KU SUND.
Med udsigten til at Københavns Universitet, som følge af regeringen planer for udflytning af uddannelser, mister 10 procent af sine uddannelses- og basisbevillinger, er forhåbningen om, at universitet vil træde til med en markant årlig ekstra hospitalsbevilling blegnet.
Også en eventuel uddannelse i Foulum vil få brug for store årlige ekstrabevillinger til at sikre deres kliniske undervisning, hvad enten denne skal ske på nybyggede universitetshospitaler eller på andre dyrehospitaler.
Så uanset om der i 2025 er én eller to veterinæruddannelser i Danmark, fremstår der et presserende behov for tilpasning af uddannelsen til fremtidige faglige og økonomiske rammer:
- Vi skal skabe plads i studieordningerne til, at de studerendes digitale og kommunikative færdigheder styrkes, og at deres kompetencer til selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder bliver yderligere trænet. Plads, vi kun kan skabe ved at fjerne eksisterende elementer fra undervisningen!
- Vi skal effektivisere og/eller reducere dele af praktisk kliniske træning, så underskuddet på den kliniske undervisning har et niveau, som Københavns Universitet og SUND kan og vil dække fremover.
- Vi skal opretholde en uddannelse, som lever op til EUs krav og kan akkrediteres af EAEVE, med færre midler til rådighed.
Denne opgave mener jeg, kun kan løses gennem et tættere uddannelsesmæssigt samarbejde med veterinærerhvervene, og – hvis der bliver en ny uddannelse i Foulum – i tæt samarbejde med denne uddannelse.
Der er ingen tvivl om, at det veterinære uddannelsesområde går en spændende tid i møde.
