I disse dage jagter forskere i laboratorier over hele kloden en effektiv vaccine mod COVID-19, det virus, der har lagt det meste af verden ned og sikkert vil gøre det i en rum tid fremover. Og i den forbindelse har betydningen af effektive vaccinationsprogrammer for folkesundheden måske aldrig været mere tydelig. Hvis ikke det er nok at nævne forhistoriske sygdomme som polio og kopper.
I anledning af World Zoonosis Day den 6. juli – zoonoser er infektionssygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker – er det betimeligt at pege på, at det samme gør sig gældende for dyr. Op til 75 procent af alle smitsomme sygdomme er zoonoser. Således givet også COVID-19.
Vaccination giver derfor også mening for dyr. Både for produktionsdyr, der verden over giver arbejde og sund og sikker føde til milliarder af mennesker, og for vores kæledyr, som bidrager til vores mentale sundhed. Indsatsen for den globale udryddelse af kvægpest i 2011 er et godt eksempel (kvægpest i Europa var i øvrigt den direkte årsag til oprettelsen af dyrlægeuddannelsen i Danmark i 1773), ligesom det er yderst sjældent, at vi ser hundegalskab på vores breddegrader. Fordi vi vaccinerer vores hunde imod det.
Kilden til COVID-19 er ikke fuldt identificeret endnu. Men da de fleste coronavira netop er zoonotiske, taler sandsynligheden for, at COVID-19 stammer fra et dyr. Og blandt forskere er der enighed om, at kilden sandsynligvis skal findes hos flagermus.
Alt hænger sammen
Samlet set underbygger det budskabet om, at en af de bedste måder at forebygge fremkomsten af smitsomme sygdomme som den aktuelle er at beskytte dyrs sundhed.
Det ved vi godt. Hvilket da også er grundlaget for one health-tilgangen til folkesundhed. Udgangspunktet er, at menneskers og dyrs sundhed og bevarelse af vores miljø hænger sammen. Oprindelig var one health primært knyttet til de human- og veterinærmedicinske discipliner, men siden er områder som miljø- og fødevarevidenskab, klimaforskning samt samfunds- og adfærdsfag også blevet en del af helet. Og alle arbejder sammen – forskningsinstitutioner, landbrug, ngo’er, myndigheder, læger, dyrlæger og industri.
En måde at inddæmme og måske endda helt forhindre lignende sygdomsudbrud i fremtiden er derfor skarpere fokus, bedre finansiering og mere forskning i de fælles sundhedstrusler for dyr og mennesker.
Dét giver mening, fordi alt hænger sammen: Fra ændringer i produktionssystemer over klimaforandringer, den demografiske udvikling og sundhedsarbejde til udnyttelsen af naturressourcer. Det samme gælder den globale indsats for at bekæmpe og begrænse antibiotikaresistens – fordi overførsel af resistensgener og spredning af resistente bakterier mellem dyr og mennesker og i miljøet er helt central.
En måde at inddæmme og måske endda helt forhindre lignende sygdomsudbrud i fremtiden er derfor skarpere fokus, bedre finansiering og mere forskning i de fælles sundhedstrusler for dyr og mennesker. Det kunne eksempelvis være at stille skarpt på at spore spredning af sygdom hos dyr og overvåge interaktion mellem mennesker og dyr.
Ved eksempelvis at identificere sygdomstrusler så tidligt som muligt kan sundhedsmyndighederne iværksætte forebyggende foranstaltninger som skærpet biosikkerhedskontrol på gårde, fødevaremarkeder eller i form af offentlighedskampagner. Arbejdet med den såkaldte Rift Valley Fever – en drøvtyggersygdom, som kun findes på det afrikanske kontinent – viser, at det virker.
Forebygger mere end 100 sygdomme
Initiativer er i gang over hele verden og på tværs af lande- og kontinentgrænser. Eksempler er One Health Poultry Hub i Storbritannien og University of Washingtons Center for One Health Research. På vores nordiske breddegrader arbejder eksempelvis Statens Serum Institut sammen med Folkehelseinstituttet Norge, Folkhälsomyndigheten Sverige, Finlands nationale institut for Sundhed og Velfærd, meteorologiske institutter og Københavns Universitet i projektet "Klima, miljø og One Health relaterede sygdomme". Og på EU-niveau findes One Health European Joint Program under Horizon 2020-programmet, der støtter forskellige initiativer.
Ved at udvikle og bruge nye og bedre behandlinger af dyresygdomme kan vi hjælpe med at stoppe deres spredning: Både blandt dyr og mennesker – som når resultater fra forskning i en vaccine til kvæg mod East Coast Fever (theileria) viser sig nyttig i bekæmpelse af malaria hos mennesker. I dag kan vi med vaccination forebygge mere end 100 forskellige dyresygdomme – og det gælder næsten alle dyrearter.
One health er af stigende vigtighed, fordi hurtig befolkningstilvækst, stigende mobilitet, international handel og klimaforandringer øger risikoen for, at nye patogener hurtigt spreder sig. Vaccination er derfor et nøgleinstrument inden for veterinærmedicinen. Det er en væsentlig del af den forebyggende pleje af individuelle dyr, men også vigtig for at beskytte grupper af dyr mod infektionssygdomme.
Vigtigt at beskytte dyr
I betragtning af netop nutidens globaliserede rejse- og handelsaktiviteter og klimaforandringerne øges risikoen for, at dyresygdomme, der hidtil har været ukendte, vil forekomme i Europa. Sikkerhedsforanstaltninger, der muliggør en hurtig reaktion på nye infektioner, er derfor vigtige.
Det er ikke altid muligt at udvikle en vaccine hurtigt, som det eksempelvis skete i 2012 med det såkaldte Schmallenberg-virus, der angreb blandt andet tysk kvæg. Men hvis vi er i stand til at etablere vaccine- eller antigenbanker, kan vi måske i fremtiden reducere tiden, der går fra et udbrud til udvikling og produktion af tilstrækkelige mængder vaccine.
Det er også vigtigt at beskytte de dyr, vi deler vores liv og hjem med. Regelmæssige vaccinationer mod de vigtigste sygdomme er en væsentlig del af den pleje, der ydes af den ansvarlige ejer. Dyret i sig selv er beskyttet, men risikoen for sygdom for andre dyr i området er også reduceret, og mennesker og dyr kan leve ubekymrede sammen.
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med COVID-19. Men helt sikkert er det, at vores erfaringer fra dette og tidligere udbrud af zoonotiske sygdomme som SARS og MERS, viser, at vi beskytter mennesker mod sygdom, når vi beskytter dyr mod sygdomme. Vi satser på, at det igangværende forskningsarbejde i forbindelse med COVID-19 kan fremskynde processen med at udvikle en behandling og endda en vaccine. Og at one health-tilgangen til folkesundhed får en endnu mere fremtrædende plads i vores bevidsthed.
