| Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. |
I 2023 kunne Danmarks dyrlæger fejre 250-års jubilæet for P. C. Abildgaard og den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn. Nu står vi overfor oprettelsen af en ny veterinærskole i Foulum under Aarhus Universitet. Men hvad med den veterinære historik og det veterinære stade lige nu?
Præsten, salmedigteren, politikeren og provokatøren Grundtvig var en central person i udviklingen af det moderne Danmark. Grundtvig vurderede nøgternt, at folkets stemmer, folkeoplysningen og vores historie er afgørende for danskernes identitet. Dette blev for dyrlægernes vedkommende negligeret fra 1992 til 2007, hvilket totalt ændrede dyrlægernes indflydelse og deres status i samfundet. De vigtigste ændringer var:
1992 - ny statut for Veterinæruddannelsen.
1997 - oprettelsen af Fødevarestyrelsen.
2003 - Fogh-regeringens universitetsreform.
Ny statut
Den 2. marts 1992 vedtog konsistorium ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) en ny statut, der satte veterinærvidenskaben skakmat. Fagrådet for Veterinærvidenskab var Abildgaards Veterinærskoles aftryk, da KVL blev oprettet i 1858. Det blev i 1992 erstattet med Kollegium for Husdyrbrug- og Veterinærvidenskab, som kun havde indflydelse på ansættelser og bedømmelser af afhandlinger.
Jeg sad i formandskabet, indtil Fogh-regeringens universitetsreform (2003) gav dødsstødet til dette kollegium, som derefter kun havde to medlemmer i Akademisk Råd. Dette udtyndede den veterinære position på ledelsesniveau totalt, da veterinæruddannelsen blev placeret ved Københavns Universitet (KU) i 2007.
De veterinærstuderende opfattede helt korrekt konsekvenserne af statutten i 1992 og lagde et sort sørgeslør om busten af P. C. Abildgaard - overfor Anatomibygningen. Rektor Bent Schmidt-Nielsen tilføjede lakonisk: »Kun historien kan dømme, om den nye styrelsesordning blev den ulykke for Veterinærskolen, nogle frygtede«. Det er nu lysende klart, at der var tale om en katastrofal fejlvurdering.
Landbrugsministeriet og oprettelsen af Fødevarestyrelsen i 1997
Hensigten var indlysende klar fra begyndelsen: De veterinære magtbastioner skulle nedbrydes. Dette fremgik af en polemik, jeg startede i Politiken i 1998, om det manglende »veterinære« i navnet på den nye styrelse. Det var udeladt af praktiske grunde, skrev den daværende direktør, men hvorfor hed det så på engelsk »Danish Veterinary and Food Administration«?
Allerede i 1999 skrev jeg »DJØF-eliten har aflivet Veterinærmyndighederne« og i 2005 »Massakren på de veterinære institutioner!«. Fra 2002-2004 foregik de afgørende forhandlinger i Fødevarestyrelsen, der førte til oprettelsen af DFVF, hvor bogstaverne i første omgang stod for Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Dette navn kolliderede med hensigten om at placere området ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Derfor ændredes navnet til Danmarks FødeVareForskning (DFVF). Ingen reagerede og fortalte om det inkompatible i, at ingeniører intet ved om husdyrsygdomme og deres behandling. Hvorfor reagerede landbruget mon ikke?
I denne proces forsvandt Veterinærdirektoratet, 14 kredsdyrlæge- og 33 stadsdyrlægestillinger, Statens Veterinære Serumlaboratorium på Frederiksberg og i Aarhus samt Statens Veterinære Institut for Virusforskning på Lindholm - et veritabelt fagligt karaktermord. Det medførte et stort tab af forskere med Ph.d.- og Dr.-grader. Dermed udhuledes forskningens niveau, omfang, kapacitet og kvalitet.
DTU var selvfølgelig glad for tilliden og benyttede lejligheden til at oprette DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua, hvorefter Fødevarestyrelsen fratog DTU (resterne af) det veterinære beredskab og placerede det ved KU og Statens Serum Institut i Dansk Veterinær Konsortium, som til dels er underlagt Fødevarestyrelsens bestillinger af ydelser.
Fogh-regeringens Universitetslov
Universitetsloven fra 2003 medførte et opgør om ledelse og faglighed, hvor lederskab desværre kom i højsædet. Dette opgør med Grundtvigs tanker om frihed og læring førte til afskaffelsen af den frihed, vi oplevede før 1992. På KU blev det en dekan og en prodekan (ikke dyrlæger), der ansatte fire kolleger til at implementere veterinæruddannelsen. Denne proces førte til, at dygtige kolleger søgte væk, og inkompatible kolleger blev fyret. De fire kollegers mission var at opbygge en veterinæruddannelse, der skulle tilpasses de strukturer, det omfang og den økonomi, som KU tillod. Man søgte i 2016 akkreditering af den nye uddannelse ved American Veterinary Medical Association (AVMA), men fik afslag blandt andet på grund af manglende veterinære lederskaber.
Vi står nu for oprettelsen af en ny veterinærskole under Aarhus Universitet, men efter Abildgaard Kredsens mening mangler vi den relevante og nødvendige debat om mission, vision, værdigrundlag og strategi, som vi havde på KVL, før fagligheden løb af sporet. Folketinget har haft en del problemer med dyr på det sidste, og vores medskabninger fortjener at blive taget alvorligt.
Fremtiden for Danmarks dyr
Danmark har nedlagt sit veterinærvæsen. Efter klimavalget i 2019 opstod der løbende situationer, hvor vores dyr kom i centrum. One Health-problemer blev komplicerede, fordi Danmark har nedlagt ledelsessegmentet på den veterinære front. Det betød, at pressen og politikere udnyttede dette vakuum til uheldige påstande og beslutninger, fordi der manglede den nødvendige faglige viden. Minksagen blev meget kostbar, fordi der manglede et veterinærvæsen, da beslutningen skulle tages. Den koster cirka 30 mia. kr. og blev en ulykke for mange familier og Copenhagen Fur. Andre produktionsdyr - men især svin og kvæg - er blevet brikker i et politisk spil, hvor deres »livsytringer« måles og vejes.
Den grønne omstilling er Vestens nye tro baseret på nogle spinkle og luftige teorier, som ikke har noget med videnskab at gøre. Ikke desto mindre doceres denne tro ensidigt fra vores tv- og radiokanaler. Det er derfor meget vigtigt, at Grundtvig er kommet i fokus, så vi kan få plejet de idealer, han stod for, og som udviklede det moderne danske samfund. Folkekirken, folkeskolen, folkesundheden, Folketinget etc. Det er desværre lykkedes for »regneark« og venstrefløjen at afspore og vildlede mange danskere.
Vores dyr skal i centrum. Det fortjener de.
Vores dyr skal i centrum. Det fortjener de, og vi skal skabe de bedst mulige betingelser for dem i det ofte korte liv, der er dem tildelt.
På Nature (Viasat) og Nat. Geo. Wild kan man følge veterinærer i England, USA og Canada og deres arbejde i staldene, hvor fødsler, puerperale lidelser, problemer med vom, løben og meget andet behandles, som da jeg var i praksis. Samtidig kan man med glæde se, hvor godt dyrene generelt behandles i staldene og ude på markerne. I Danmark standser dyrlægernes verden ofte ved »stalddøren«. Når dansk tv viser billeder fra svinestier, er det oftest med meget negative kommentarer.
Et veterinært akademi bør oprettes med deltagelse fra alle veterinære enklaver for at sikre, at dyrlægernes stemme bliver hørt i alle spørgsmål vedrørende dyr og One Health-problematikker.
Er det acceptabelt for danskerne, og hvad er det egentlig, vi ønsker af produkter fra kvæg og svin? Kan det ændres, hvis de største landbrug bestemmer og sikkert ikke favoriserer de små, fx økologerne? De Radikale er nu på banen med »Et landbrug for næste generation«, hvor de små gårde er et centralt emne. Nu bør regering og Folketing træde i karakter. Det er rammer med viden, oplysning og krav, der skal ændre forholdene for dyrenes liv og levned. Det gør bøder og tilbageførsler ikke. De fordyrer derimod vores i forvejen ret dyre animalske produkter.
Som dyrenes advokater må vi søge indflydelse og gå i gang med at analysere kvægets og svinets forhold under diverse produktionsforhold med pasning, staldforhold, med strøelse, leje/underlag, fodring, adgang til frihed og stimulationer i deres livsudfoldelser. Vi har de fritgående grise, de økologiske og konventionelle grise. Kvæget passes, fodres og huses også på forskellig vis og kan også klassificeres.
Det bør være en opgave for dyrlæger at kategorisere dette, og i virkeligheden burde det være veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, der med sine folk stod for organiseringen. Men der skal være et samarbejde med de to veterinærskoler, så studenterne ved, hvad de kommer ud for, hvis de vælger produktionsdyrene.
To veterinærskoler: En ny mulighed?
Fra efteråret har vi to veterinærskoler, der hver især er underlagt anden ledelse - en problemstilling AVMA gjorde opmærksom på i 2016. Hvad kan de to veterinærskoler gøre, så danske dyrlæger får en anden status ved KU og AU? Hvis begge veterinærskoler har samme studieplan, er intet nået. Spørgsmålet er, om man kan specialisere sig, så fx produktionsdyr får højere prioritering i Foulum, mens kæle-/hobbydyr og levnedsmidler doceres mere intenst på Frederiksberg? Det kan selvfølgelig betyde, at nogle studerende må skifte universitet.
Afsluttende opfordring
Abildgaard Kredsen opfordrer DDD og/eller veterinærskolerne til at arrangere et debatmøde centreret om nøgleordene: historik, vision, mission, værdigrundlag og strategi på det veterinære felt!
Vores historik blev totalt omkalfatret, som netop beskrevet. Hvert enkelt emne kræver et indlæg fra yngre kolleger, som har gjort sig tanker om sit fag, og hvor vi skal hen.
Abildgaard Kredsen mener, at veterinærområdet har behov for et kæmpe boost - både af hensyn til dyrene, men ikke mindst for, at vi kan være stolte af vores spændende fag.
Et veterinært akademi bør oprettes med deltagelse fra alle veterinære enklaver for at sikre, at dyrlægernes stemme bliver hørt i alle spørgsmål vedrørende dyr og One Health-problematikker.
