Forudsætningen for et effektivt beredskab er, at alle led i kæden er klar. Forberedte og engagerede. Samtidig skal vi som dyrlæger kunne navigere i komplekse situationer, hvor både dyrevelfærd, smittebeskyttelse og kommunikation er i spil. Praktiserende dyrlæger er ofte de første, der står med mistanken, når sygdom rammer et dyrehold. Det ansvar er stort, og det kræver støtte. Her er samarbejdet med embedsdyrlægerne helt centralt – de fungerer både som faglig sparringspart og myndighedsaktør, når situationen skal håndteres hurtigt og fagligt sikkert.
Beredskabet er imidlertid kun så stærkt som det svageste led. For at sikre, at der er tilstrækkelig veterinærfaglig kapacitet i styrelsen, skal der fortsat være den nødvendige finansiering til området. DDD følger derfor med en vis bekymring den udvikling, der lige nu sker på området som følge af regeringens arbejdsprogram.
Det kræver samtidig, at myndighederne inddrager dyrlægerne.
I større krisesituationer er der behov for fleksible strukturer, der kan mobilisere ressourcer hurtigt. Praktiserende dyrlæger og andre relevante faggrupper kan derfor også blive inddraget i de opgaver, som ellers varetages af embedsdyrlægerne. Et effektivt og velfungerende samarbejde kræver, at alle ved, hvad der forventes af dem, og har klare instrukser om, hvad opgaven indebærer. For at det skal lykkes, skal vi alle være villige til at tage ansvar, også når opgaverne ligger uden for det vante. Men det kræver samtidig, at myndighederne inddrager dyrlægerne i den løbende læring, øvelse og tilpasning.
Vi skal være åbne for at dele erfaringer, styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at alle – uanset ansættelsessted – har mulighed for at bidrage til beredskabet. Lad os stå sammen om at styrke det veterinære beredskab. Gennem samarbejde, videndeling og løbende læring kan vi sikre, at vi står stærkt, uanset hvilke udfordringer fremtiden bringer.
