Fødevarestyrelsen ramte tonen i sin opsummering: »Remember, remember, the 5th of November«. Og ja – dagene var til at huske. Konferencen leverede både skarp diagnostik af de største trusler og en række praktiske redskaber, der kan bringe One Health fra powerpoint til daglig drift i forvaltninger og beredskab.
- I denne bygning er det vigtigt, at vi stræber efter en mere helhedsorienteret, mere sikker og mere bæredygtig fremtid, sagde fødevaremister, Jacob Jensen, i sin velkomst og lagde samtidig vægt på, at i en verden i forandring bliver sundhedssektoren, veterinærsektoren og miljøet i stigende grad gensidigt afhængige.
- Relationerne mellem disse områder giver både udfordringer og nye muligheder. Vi må være villige til at revurdere og udvikle den måde, vi løser problemer på og ikke mindst gøre det sammen.
Fælles mål
FN Byen er bygget til samarbejde. Det mærkede man fra første minut. Med WHO/Europe som medvært blev rammen om de to tætpakkede dage sat med inspirerende keynotes, paneldebatter og breakout-sessions, hvor best practice blev oversat til næste praksis.
Målet var at finde styrke til Europas modstandskraft over for nye kriser – og især at gøre det, før de opstår. Det blev rammesat med:
- Fokus på antimikrobiel resistens
(AMR), infektionssygdomme, dyresundhed og miljøpåvirkning. - Et erklæret ønske om at inspirere EUs institutioner til konkrete skridt og sikre tværsektoriel One Health-implementering.
- En påmindelse om, at menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed er uløseligt forbundet – og at en trussel mod én sektor hurtigt kan blive en trussel for alle.
Det var også i København, at flere talere fremhævede ICARS – International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions – som et danskfødt eksempel på, hvordan viden omsættes til praktiske løsninger i samarbejde med regeringer verden over.
- Uden handling kan antimikrobiel resistens koste op mod 10 millioner menneskeliv årligt i 2050, advarede fødevareminister Jacob Jensen.
Med den sætning understregede han behovet for, at Danmark og EU tager lederskab på One Health-dagsordenen og styrker det internationale samarbejde.
Klima og sundhed: Ét kredsløb
Robb Butler, WHO Regional Office for Europe, trak de store linjer op for det europæiske kontinent:
- 135.000 dødsfald i 2024 er relateret til ekstrem varme
- Den europæiske region er verdens hurtigst opvarmende
- En tredjedel af regionens floder oplevede oversvømmelser sidste år – i Spanien alene kostede de 232 mennesker livet.
- Omkring 530.000 for tidlige dødsfald tillægges nu dårlig luft.
Hans pointe var ikke at male fanden på væggen, men at dokumentere, hvordan klimaet allerede nu flytter sygdomsgrænserne. Myggebårne og flåtbårne sygdomme dukker op i nye områder: 34 af 53 medlemslande i WHOs europæiske region har nu etableret smittespredning af denguefeber. Og mens West Nile-feber i sig selv ofte ikke er dramatisk, rammer den som »tragedie oven på tragedie« i lande som Ukraine, hvor sundhedssystemet er belastet af krig.
- Det er alarmerende at tænke på, at yderligere 10 % af planetens overflade i løbet af de sidste 40 år er blevet beboelig for tigermyggen, der bærer malaria, denguefeber og så videre. Det her er ikke teoretisk. Det sker her og nu – lige uden for vores egen bagdør, sagde Robb Butler med henvisning til den stigende risiko for TBE i Nordsjælland.
EU: Fra vision til instrumenter
EU-Kommissionens hilsen – en video fra kommissær Olivér Várhelyi – gav en økonomisk og regulatorisk ramme for, hvorfor One Health ikke bare er god sundhedspraksis, men også solid samfundsøkonomi.
- COVID-19 kostede globalt anslået 13,8 billioner USD (89.000 mia. kr.) frem til 2024.
- Systematisk forebyggelse koster til sammenligning cirka 10,3 mia. USD (67 mia. kr.) om året — mindre end 1 % af ét års COVID-udgifter.
- AMR koster EU årligt 11,7 milliarder EUR (87 mia. kr.) i sundhedsudgifter og tabt produktivitet.
- 3,4 EUR (26 kr.) pr. borger i målrettet forebyggelse kan spare 2,5 milliarder EUR (18 mia. kr.).
- Hver euro investeret i forebyggelse skaber næsten tre euro i økonomiske gevinster, sagde Olivér Várhelyi.
På reguleringssiden pegede kommissæren på tre centrale retninger, der tilsammen skal styrke Europas One Health-indsats. For det første arbejdes der på at sikre en mere robust lovgivning for dyresundhed og fødevaresikkerhed, som kan modstå de nye risici, der følger af både global handel, klimaændringer og øget mobilitet. Samtidig er der igangsat en grundlæggende revision af den farmaceutiske lovgivning, hvor særligt adgangen til kritiske lægemidler og incitamenter til ansvarlig anvendelse står centralt. Endelig fremhævede kommissæren EUs kræftplan fra 2023, der blandt sine mål har en markant reduktion af antibiotikaforbruget på tværs af sektorer.
Nøglebudskabet var: Regler er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. De kan sætte rammerne, men de løser ikke problemerne alene. Det, der for alvor gør forskellen, er evnen til at dele data, koordinere viden og samarbejde på tværs af discipliner og sektorer. Først når mennesker, dyr og miljø tænkes sammen i praksis, bliver One Health mere end en strategi – det bliver en virkelighed, lød budskabet fra EU-kommissæren.
Med både energi og humor satte EFSAs chefforsker og formand for One Health High-Level Expert Panel, Carlos Gonçalo das Neves, scenen med bemærkningen: »Vi har haft utallige One Health-konferencer, men denne er anderledes – for her er det politikere selv, der skal komme med anbefalinger til politikere«. Hans budskab var klart: One Health må ikke forblive en akademisk disciplin. Det skal omsættes til konkret handling – og det kræver, at deltagerne tager ejerskab, bygger bro og tænker nyt.
FAO: »Byg op – bryd ikke ned«
Viorel Gutu, FAOs regionale direktør for Europa og Centralasien, mindede om, at over 700 millioner mennesker stadig sulter, og at tre milliarder mangler adgang til en nærende kost. Samtidig lever 1,3 milliarder mennesker direkte af husdyrproduktion – et livsgrundlag, men også en potentiel smittevej, der kræver ansvarlig forvaltning og klog brug af antibiotika. Omkring 60 % af alle kendte infektionssygdomme er zoonotiske, og tre ud af fire nye sygdomme hænger sammen med miljøforandringer som afskovning, urbanisering og forurening.
Midt i de tunge tal stod Gutu med en Rubiks Cube (professorterning) i hånden. Han drejede langsomt på klodsen, mens han talte om, hvor komplekst det kan være at få alle brikkerne i global sundhed til at falde på plads.
- Det er let at bryde ned – langt sværere at bygge op, sagde han og lod terningen blive i hånden et øjeblik for at minde salen om, at de mange farvede felter kun danner et mønster, når man arbejder systematisk og sammen.
FAOs budskab var klart: Samarbejde er ikke en abstrakt ambition, men en
praktisk nødvendighed. Gutu pegede på det tætte partnerskab mellem FAO, WHO, WOAH og UNEP, som nu leverer fælles løsninger i regionen – blandt andet gennem Pandemic Fund-projekterne i Centralasien. FAOs egne prioriteter handler om at styrke sygdomsovervågningen i husdyrsektoren, forbedre fødevaresikkerheden, reducere AMR-risikoen og skabe bæredygtige sammenhænge mellem landbrug, vand og økosystemer.
Danmark: »Gør det, der virker«
På hjemmebane talte Charlotte Vilstrup Castle, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, uden omsvøb om nødvendigheden af at omsætte idealer til handling og gjorde det klart, at konferencen ikke var symbolsk, men praktisk.
- Patogener venter ikke på organitionsændringer, sagde hun og satte dermed scenen for de to dage, hvor ord skulle blive til værktøjer.
Charlotte insisterede på, at samarbejde ikke kun handler om gode intentioner,
men om kultur, struktur og konsekvens. Først og fremmest skal tilliden mellem
sektorerne styrkes – et samarbejde fungerer kun, hvis viden flyder frit, og fagligheder mødes regelmæssigt. Samtidig skal politikker og regler spille sammen, så myndigheder ikke trækker i hver sin retning, når presset stiger. Endelig skal kommunikationen være klar, konsekvent og fælles – ikke kun i krisetid, men også i fredstid, hvor forståelse og handlekraft bygges.
Hun pegede på en række konkrete redskaber, der kan gøre forskellen i praksis: Fælles kontaktpunkter mellem ministerier og myndigheder, delte data- og overvågningssystemer samt enkle tjeklister og værktøjer, der gør det muligt at omsætte One Health-principperne til daglig drift.
- Målet er at flytte os fra koordination og principper til samarbejde og praksis, lød det.
Hendes budskab var enkelt, men presserende: Hvis One Health skal fungere, skal det forankres i hverdagen – ikke i dokumenterne.
»Remember, remember…«
Konferencens røde tråd var handlekraft. Ikke flere hensigtserklæringer, men
fælles beslutninger, der kan implementeres her og nu. I løbet af de to dage
fungerede Brent Loken, Global Food Lead Scientist i WWF, som ordstyrer, og han formåede styre diskussionerne til mulige løsninger.
Programmet var i løbet af de to dage bygget op om en lang række breakout-sessions, hvor deltagerne – fra myndigheder, forskning og internationale
organisationer – udfordrede hinanden på at finde konkrete måder at styrke samarbejdet på tværs af sektorer. Det handlede om alt fra fælles kontaktpunkter og delte datastrømme til praktiske værktøjer for lokal implementering og koordineret kommunikation i krisesituationer.
Stemningen var arbejdsom og konstruktiv. Som en deltager formulerede det i en af grupperne:
- Vi er ikke her for at blive enige om, at One Health er vigtigt. Vi er her for at
finde ud af, hvordan vi gør det.
- I dag er en mulighed for at dele viden og lære af hinanden, lød det fra EU-Kommissionen, mens WHOs Robb Butler rundede af med en klar opfordring:
- Lad os smøge ærmerne op. Ellers risikerer vi at tale problemerne ihjel.
Danmark fik ros for at sætte One Health højt på EU-formandskabets dagsorden og for at gøre konferencen til et arbejdende værksted.
