Viden i vomhøjde – en sommer på Cornell University

Udland Mads og Simon læser veterinærmedicin på Københavns Universitet og byttede sommeren i Danmark ud med seks intense uger på Cornell Universitys Summer Dairy Institute. Her mødte de malkekvæg i stor skala, Case Farms og den skarpe kant mellem forskning, økonomi og praksis – og ikke mindst et bredere perspektiv på veterinæruddannelsen.

DSC09727 300Dpi CJ © Carol Jennings
Reportage

Nyt land - samme køer

Cornell University er et Ivy League-forskningsuniversitet i staten New York. Det primære campus er placeret i byen Ithaca, hvor veterinæruddannelsen også hører hjemme. Universitetet udbyder hvert år kurset Summer Dairy Institute (SDI), hvor 25 kursister inviteres indendørs til et intensivt seks ugers undervisningsforløb.

Kurset er både for nyuddannede dyrlæger samt studerende, der typisk mangler den sidste del af uddannelsen. SDI modtager dog også ansøgninger fra internationale studerende, hvor erfaring og kompetencer vægtes sammen med uddannelsesstatus.

Kursets undervisning består primært af forelæsninger otte timer i hverdagene, hvilket dog jævnligt afbrydes af halve dage med udflugter. 

Akademisk forskning møder lavpraktisk realitet

Hver undervisningsdag byder på nye specialister og forskere, der hver især er eksperter indenfor deres felt. Det giver en unik mulighed for at fordybe sig i konkrete emner, hvilket understøtter et fagligt fundament for at håndtere problemstillinger i praksis.

Alle kursister er fordelt på såkaldte Case Farms, hvor vi hver uge besøger vores bedrift samt arbejder på at identificere problemer og komme med løsningsforslag. Det er spændende at konvertere viden til løsninger for landmanden, hvilket vi skal præsentere i den sidste uge af kurset.

Vi har haft kurser i kommunikation, hvilket er et godt værktøj, når vi skal vælge den rette måde at tilgå enten ejer, driftsleder eller ansat. Tilgangen afhænger i høj grad af, om det bunder i interesse eller et ønske om at føre landmanden til selv at konstatere et problem eller komme med en løsning. Kurset har tydeliggjort, hvordan teori kan begrænses af rammerne, vi holder dyr under. Det er langt nemmere, hvis løsningen altid er at følge, hvad forskningen har fundet frem til. Dette er dog ikke altid realiteten, hvilket gør rådgivning spændende og nødvendiggør en blanding af nysgerrighed, erfaring og evidensbaseret viden.

Alt er større i USA

Undervisningen omhandler blandt andet optimeringsmuligheder for landmanden, hvilket medfører beslutninger, der skal tages på besætningsniveau. Netop sådanne beslutninger kræver i høj grad økonomiske overvejelser, og derfor bruger vi meget tid på budgetter, cost-benefit-analyser og marginale omkostninger/indtægter. Det er helt tydeligt, at besætningen er en virksomhed, der skal maksimere sin fortjeneste, og vi skal lære, hvordan vi hjælper dem derhen.

(Foto Simon Galsgaard).

Det er ingen hemmelighed, at de gør nogle ting lidt anderledes i USA, og besætningsejerne har flere remedier til deres disposition, som vi ikke har i Danmark. Blandt andet mulighed for profylaktisk antibiotisk goldning, planlagt overbelægning samt tilsætning af monensin til foderet. Dertil er det spændende at tage samtalerne om, hvorfor og hvordan de gør, som de gør, samt hvilken effekt det har på emner som mælkeproduktion, kovelfærd og One Health.

Veterinærmedicin på Cornell University

På vores sommerkursus allierer vi os med en af vores medkursister Anna Ward, der læser veterinærmedicin på Cornell University og tager SDI som en del af sit fjerde år.

25 kursister deltog i det seks uger lange undervisningsforløb. (Foto Kathryn Bach).

Vi spørger ind til, hvordan uddannelsessystemet fungerer for en dyrlæge i USA, og hun fortæller, at man efter High School først tager en Undergraduate, hvorefter man kan søge ind på veterinæruddannelsen på et universitet. En Undergraduate er typisk en fireårig uddannelse med brede fag som matematik, biologi og kemi. Ansøgningen til den ligeledes fireårige veterinæruddannelse indebærer desuden et vist karaktergennemsnit og et motiveret essay. 

Efter optagelse på universitetet består de første tre år primært af teoretisk undervisning afbrudt af laboratorieøvelser. Uddannelsen begynder med et anatomikursus med fokus på mindre husdyr, hvor det primære frafald sker – dog efterfulgt af en relativ høj fastholdelse af studerende. 

Hvert forår har man otte uger med elektive kurser, som fx kan være undervisning i økonomi eller supplerende anatomi (blandt andet ruminanter eller heste). Af praktiske undervisningsfaciliteter har Cornell blandt andet små- og stordyrshospitaler, smådyrsklinik, mælkeproduktion, større mælkeproduktion til forskningsbrug og hestepark.

På fjerde år har man valgt en faglig retning, som indeholder kernekurser, retningsspecifikke kurser og elektive kurser. Anna Ward har valgt »Production Pathway« og har taget SDI som et elektivt kursus, hvor hun var heldig at blive optaget. Fjerde år består af klinisk praksis, hvor man primært har rotationer af to ugers varighed hele året.

Flere kurser under uddannelsen har både en midtvejseksamen og en afsluttende eksamen, som man skal bestå for at kunne få lov til at fortsætte på studiet. Efter afslutning af veterinæruddannelsen skal den studerende bestå en eksamen, NAVLE (North American Veterinary Licensing Exam) for at kunne få sin autorisation. Denne eksamen er gældende for både USA og Canada og faciliteres af en tredjepart – ICVA (International Council for Veterinary Assessment). Således sikres det, at alle dyrlæger i Nordamerika er eksamineret efter den samme standard og kan godkendes til at praktisere.

Et transatlantisk blik på veterinæruddannelsen

Ligesom vi er nysgerrige på vores amerikanske medstuderendes uddannelsesforløb, er de tilsvarende optagede af, hvordan veterinæruddannelsen ser ud i et lille og endda europæisk land som Danmark. Mange bliver overraskede, når de hører, at vi indtil for ganske nylig kun havde én mulighed for at læse veterinærmedicin, nemlig på Københavns Universitet. Først i sommeren 2024 åbnede Aarhus Universitet for de første studerende på deres nye uddannelse. At vi afslutter studiet med et speciale, som skal forsvares, virker også fremmed for dem, da de jo modsat os afslutter med NAVLE-eksamen for at opnå autorisation som dyrlæge.

Vi har hidtil kun haft én dansk uddannelsesinstitution, hvilket har betydet, at der ikke har været behov for en fælles afsluttende prøve, der sikrer en ensartet faglig standard på tværs af landet. Men måske kan et sådant format vise sig relevant i fremtiden, nu hvor vi har to uddannelser?

Det amerikanske system adskiller sig desuden ved, at de studerende i højere grad kan specialisere sig tidligt i forløbet. De har mulighed for at tilvælge en række kurser allerede fra første år, så de kan tilpasse studiet til deres fremtidige karriereønsker. Derudover kan de sammensætte retningsspecifikke og elektive fag i deres sidste studieår. Dette er til dels sammenligneligt med kandidaten herhjemme i forhold til differentieringen, men amerikanernes mulighed for hvert år at fordybe sig i specifikke kurser kan være en karrieremæssig fordel i forhold til at specialisere sig.

Med nye indsigter i bagagen

Opholdet på Cornell University har givet os både nye faglige indsigter og et bredere perspektiv på veterinæruddannelsen. Herunder ikke mindst en forståelse for, hvordan forskellige systemer kan forme fremtidens dyrlæger.

Over and out. Simon (tv.) og Mads sluttede de seks lærerige uger med at præsentere resultaterne fra deres ugentlige Case Farm-besøg og et studiebevis i hånden. (Foto Kathryn Bach).

Erfaringerne fra sommeren i Ithaca tager vi med hjem som inspiration til vores videre studier, men også som et værdifuldt blik på, hvordan international udveksling kan styrke både faglighed og samarbejde i det veterinære fag.