Faggruppe Kvæg havde sat et højaktuelt emne på dagsordenen ved DDDs årsmøde: Infektioner hos kvæg – både de kendte og dem, vi fortsat skal holde landet fri for. Der var livlig diskussion, og foredragsholderne kendte tydeligvis mange af de fremmødte, som overvejende var praktiserende kvægdyrlæger.
Salmonella-bekæmpelsen går trægt
Kvægfagdyrlæge Betina Bækdal Tvistholm fra SEGES Innovation lagde ud med et oplæg om salmonella-bekæmpelsen i de danske kvægbesætninger. Der har siden 2008 eksisteret et nationalt overvågningsprogram for Salmonella Dublin, men alligevel er salmonella stadig udbredt i navnlig det kvægtætte Sydvestjylland, hvor op til 27 procent af besætningerne stadig har salmonellaproblemer. Strukturudviklingen i form af færre, men større enheder, hvor mange dyr opstaldes sammen, er en medvirkende årsag. Alligevel opmuntrede Betina Tvistholm de fremmødte kvægdyrlæger til optimisme, for ellers bliver det endnu vanskeligere at bekæmpe salmonellaen.
Overvågningen består af kvartalsvise tankmælksprøver hos mælkeproducenterne, halvårlige/årlige blodprøvninger på kvieejendomme og slagteblodprøver hos kødproducenterne. Besætningerne opdeles i niveau-1, som er dem, der anses for smittefrie, mens niveau-2 anses for at være smittede med Salmonella Dublin. Niveau-2-besætningerne er forpligtede til at oplyse deres status til besøgende, hvilket kan føles stigmatiserende for landmanden. Derimod er der ingen krav om skiltning, som det ellers har været tilfældet for visse andre smitsomme husdyrsygdomme.
Salmonella Dublin er vanskelig at bekæmpe, da den kan overleve i gylle i månedsvis og i indtørret gødning i år. Økonomisk koster den årligt omkring 130 millioner kroner for landbrugserhvervet.
Salmonella kan smitte via flere ruter, men den fækale-orale anses for den væsentligste. Kalve under et halvt år er mest følsomme, men kvæg i alle aldre kan smittes, og hvis de er stressede, er de mere modtagelige. Nogle dyr kan huse inaktive stadier i blandt andet lymfeknuderne og dermed fungere som smittespredere til de øvrige dyr.
Smittebeskyttelse handler om at forhindre, at smitten introduceres i besætningen. Den kan blandt andet bringes ind med indkøbte dyr eller via personale. Derfor bør der iværksættes effektive smittebarrierer og opretholdes en god hygiejne. Men hvad en landmand og en dyrlæge anser for god hygiejne, er nødvendigvis ikke det samme.
Til slut præsenterede Betina Tvistholm en række myter og udsagn, som man som dyrlæge ofte hører fra mælkeproducenterne – udsagn der bærer præg af en vis opgivenhed: Eksempelvis at man har prøvet alt og alligevel ikke kan slippe af med smitten. En udbredt myte er også, at salmonella smitter via stære, men lige netop dette er blevet tilbagevist i et dansk studie.
Betina Tvistholm understregede, hvor vigtig den gode dialog med landmanden er. Langt fra alle landmænd er klar over, at Salmonella Dublin er en zoonose. Ofte er det forbundet med stor frustration – og undertiden endda skam – at have salmonella i besætningen. Det er derfor vigtigt at formidle, at det ikke i sig selv er en skam at have salmonella, men derimod en situation, man skal handle på og forsøge at løse.
B-streptokokker – ikke længere kun i yveret
Kvægfagdyrlæge, ph.d. Torben Bennedsgaard fra Bovicura A/S holdt oplæg om B-streptokokker hos malkekvæg. Han indledte med at konstatere, at vi i dag står overfor andre udfordringer, end dyrlægerne gjorde tilbage i 1950-erne. Nutidens stammer af B-streptokokker er nemlig ikke længere så yverspecifikke som tidligere, men kan også isoleres fra blandt andet slimhinderne hos forskellige pattedyr, og det kan gøre opsporingen vanskeligere i besætningerne.
Bekæmpelse er dog stadig mulig – pointerede Torben Bennedsgaard – men med det forbehold, at vi reelt ikke altid ved, hvor streptokokkerne stammer fra, og derfor heller ikke på forhånd kan garantere, at streptokokkerne udryddes i besætningen. Penicillin-behandling i fem dage har dog en 80-90 procent effekt på den enkelte smittede ko, hvilket må betragtes som ret effektivt.
Det er dog en udfordring, at besætningerne i dag er større end tidligere, og at andelen af smittede køer stiger med øget besætningsstørrelse – præcis som det også ses ved salmonella og mange andre infektioner.
Torben Bennedsgaard viste et eksempel på en kvægbesætning med meget god mælkehygiejne og ekstremt lave celletal i mælken – altså en besætning, som man kunne forvente nemt kunne saneres for B-streptokokker, men ikke desto mindre er besætningen forsat smittet. Sådanne eksempler er frustrerende, fordi vi mangler viden om, hvor smitten gemmer sig i besætninger som disse.
Torben Bennedsgaard kom også ind på en række metoder af både bakteriologisk og serologisk art, blandt andet den meget følsomme PCR-teknik, og han præsenterede selektiv-agar som en dyrkningsteknik, gårdens personale selv kan håndtere og udnytte.
Diagnostik og håndtering af Mycoplasma bovis
Den tredje indlægsholder var dyrlæge, ph.d. Mette Bisgaard Petersen fra KU SUND. Hun fortalte om infektion med Mycoplasma bovis i de danske kvægbesætninger – en sygdom, som hun tidligere har skrevet ph.d.-afhandling om. M. bovis er en bakterie, som – forklarede hun – i størrelse ligger mellem en virus og en almindelig bakterie. M. bovis mangler blandt andet cellevæggen, og den kan kun formere sig inde i kvæget – altså ingen formering ude i miljøet.
M. bovis er udbredt i Danmark, både i malkekvægs- og slagtekalvebesætninger, hvor den kan forårsage så vidt forskellige kliniske tegn som led-, lunge-, yver- og mellemørebetændelse. Som kendte risikofaktorer for smitte i besætningerne nævnte Mette Bisgaard Petersen stor besætningsstørrelse, indkøb af dyr og kalve, der går sammen i større grupper eller har kontakt til mange andre kalve eller køer.
Det er vigtig som smittekontrol, at kalvenes mælk er fri for M. bovis. Det kan gøres igennem pasteurisering af mælken eller om nødvendigt at anvende mælkeerstatning.
Mette Bisgaard Petersen fortalte også om en ny test, der er taget i brug på Eurofins, nemlig IDScreen ELISA-testen. Det er en meget sensitiv test, og mange besætninger vil formentlig teste positivt, også selvom dyrlægen og besætningsejeren ikke ser et egentligt sygdomsudbrud, hvor mange dyr har kliniske tegn på sygdom. Dette skyldes, at antistofferne forbliver høje mange år efter et tidligere sygdomsudbrud. Testen påviser således heller ikke kun klinisk sygdom hos det enkelte dyr, men snarere blot tilstedeværelse og eksponering for M. bovis. Dette bør man have in mente, når man tolker testresultaterne.
Status for tre virus hos kvæg
Efter frokostpausen gennemgik professor, ph.d. Lars Erik Larsen fra KU SUND status for tre virus, som associeres med infektioner hos kvæg, nemlig Influenza D, rotavirus og Bovin Coronavirus.
Influenza type D-virus kan inficere en lang række forskellige husdyr, lige fra heste, geder og får til svin og kvæg. Hos kvæg blev virus første gang beskrevet i USA i 2011, hvor den var involveret i respirationsvejslidelser. I Danmark har virus været påvist i projekt »Robuste kalve« i 2019 og 2020, men er også påvist i arkiveret materiale indsamlet i 2015. Sidenhen er der forsket i influenzatype D-virus i danske kvægbesætninger, hvor den ser ud til at være ganske udbredt, og resultaterne tyder på, at virus forbliver i besætningerne igennem længere tid. Der er dog brug for yderlig forskning, blandt andet for at afklare, hvor længe den enkelte kalv er smittet, om kalvene kan smittes igen, og om den rammer både øvre- og nedre luftveje.
Rotavirus A kan give diarre hos kalve i den første måned og samtidigt øge modtageligheden overfor andre infektioner. Rotavirus A er også relateret til manglende antistofoptagelse igennem råmælken. Lars Erik Larsen fortalte om dansk forskning, der har beskrevet fordelingen af genotyperne, og resultaterne viste, at der – modsat hos grisene – kun findes et fåtal af genotyper hos danske kvæg (2 G-typer og 2 P-typer).
Lars Erik Larsen gjorde sluttelig status for Bovin Coronavirus (BCoV), som ser ud til at give anledning til diarre og periodevis fald i mælkeydelsen, men dens øvrige kliniske betydning stadig mangler at blive endelig bekræftet. Smitten er kortvarig, men det tyder på, at smitten kan genindføres via indsættelse af kvier i kostaldene. Det ser ud til, at gylleprøver har potentiale for påvisning af infektion på besætningsniveau.
Aktuelle smitsomme kvægsygdomme
Som dagens sidste indlægsholder holdt dyrlæge, ph.d. Erik Eybye Rattenborg fra SEGES et oplæg om aktuelle, smitsomme kvægsygdomme. Blandt de udvalgte infektioner fortalte han om mund- og klovesyge, som er rykket tættere på den danske grænse med et udbrud i Tyskland, fem i Ungarn og seks i Slovakiet i 2025. Typisk lykkes det ikke at opspore smittekilden i sådanne tilfælde. I Danmark har man udviklet en risikoeskaleringstrappe, fra lav til meget høj risiko, afhængig af hvor langt væk fra Danmark udbruddene er konstateret.
Lumpy Skin Disease (LSD) er et koppevirus, der smitter med blodsugende insekter og flåter. LSD har aldrig været konstateret i Danmark, men der har været udbrud i Italien, Frankrig og Spanien, og med varmere klima kan smitten tænkes at spredes nordpå.
Danmark blev ramt af Bluetongue-virus (BTV) i sommeren og efteråret 2024, men der har ikke været konstateret smittede besætninger i dette efterår. Bluetongue smitter via mitter, og da vi snart har vinter, forventer Erik Rattenborg derfor ikke nye udbrud.
Danmark har officielt været fri for Bovin Virus Diarre (BVD) siden 2022, men overvågningsprogrammet konstaterede i september 2025 et nyt udbrud i en større dansk malkekvægsbesætning på 800 køer. Det er endnu uafklaret, om Danmark dermed må opgive sin status som BVD-fri status.
Erik Rattenborg holdt det sidste af de fem indlæg om smitsomme kvægsygdomme. Han slog blandt andet fast, at det ikke er en bæredygtig produktion, hvis en bedrift ikke er i stand til at bekæmpe og kontrollere egne smitsomme sygdomme. (Foto Aage Kristian Olsen Alstrup).
Store enheder giver panderynker
Seminaret sluttede med en interessant diskussion blandt tilhørerne om størrelsen på de store kvægbedrifter i Danmark. Enhederne er vokset markant, og der flyttes flittigt rundt på kvæget mellem enhederne. Resultatet er, at smitte lettere kan komme ind og sprede sig i besætningerne - og tilsvarende er det vanskeligere at slippe af med smitten igen.
Flere efterlyste, at kvægavlerne lærer af blandt andre kyllinge- og svineproducenterne, som tilsyneladende er bedre til at holde de enkelte enheder adskilte og dermed undgå smittespredning. Erik Rattenborg slog fast, at en produktion ikke kan betragtes som bæredygtig, hvis en bedrift ikke er i stand til at bekæmpe og kontrollere egne smitsomme sygdomme.
