I en korrespondance med Dyrenes Beskyttelse (DB) adresseres begrebet »uansvarligt ejerskab« i relation til anskaffelse/hold af hunde. »Igen, igen« skriver DB, og jeg kan ikke være mere enig. Gid alle nye dyreejere ville se sig selv i spejlet og stille spørgsmålet: »Hvem er jeg, og hvad kan jeg?« Måske også – hvad kan min familie?
Inspireret af overskriften »Uansvarligt ejerskab« kombineret med læsning om dyrs manglende repræsentation i retslige kontekster vil jeg igen-igen gøre opmærksom på en overset dyregruppe – eksotiske dyr – og uansvarligt ejerskab. Specielt relateret til købeloven.
Når jeg skriver »igen-igen«, er det fordi jeg gentagne gange har henvendt mig til DDD om emnet. DDD har blandt andet svaret, at man ikke vil arbejde for en ændring af købeloven i forhold til eksotiske dyr. DDD angiver ikke nogle veterinærfaglige begrundelser.
DDD henviser til begrebet »forbruger-retfærdighed« og beskyttelse af DDDs medlemmer. Hvilken beskyttelse, det drejer sig om, er uvist. Min fornemmelse er, at uviljen skyldes en form for magelighed kombineret med manglende faglig kompetence.
Jeg har også henvendt mig til justitsministeren og DB. Justitsministeriet henviser til et dyrevelfærdsmæssigt inkompetent ekspertudvalg – ni personer – bestående primært af dommere og advokater. DB tager derimod konstruktivt imod tankerne om uansvarligt ejerskab i relation til handel med eksotiske dyr. DB havde blot aldrig været opmærksom på problemet.
Købeloven er historisk baseret på medfødte og skjulte fejl hos produktionsdyr og kæledyr/hobbydyr – ikke-eksotiske dyr. Eksotiske dyr er ikke-domesticerede dyr. Dyr, som ikke har levet og tilpasset sig et liv i menneskers nærhed over generationer - fx de fleste handlede fugle, fisk og krybdyr.
Der er store og livsafgørende forskelle mellem eksotiske dyr og andre dyr. Det gælder både immunsystemer, fysiologisk, anatomisk og adfærdsmæssigt. Forskelle som specielt manifesterer sig ved ethvert miljøskift.
Eksotiske dyrs stresstolerance er i ordets videste betydning ekstremt lav. Enhver lille straksændring har betydning for dyrenes overlevelse. Ethvert miljøskift er livstruende inden for timer/dage. Mange købere har ikke denne viden, men de ved, at de jævnfør gældende købelov altid kan få pengene tilbage inden for de første seks måneder. Opstår problemer dage eller måneder efter køb af eksotiske dyr, skyldes det næsten altid forkert håndtering, forkert miljø eller forkert pasning. Uansvarligt ejerskab. Aldrig medfødte eller skjulte lidelser.
Årsagen til handelsproblemer i relation til eksotiske dyr er hverken skjulte mangler eller fejl, der ses inden for de første seks måneder efter køb. I 99,9 % af sagerne drejer det sig om et svækket immunsystem, sekundære infektioner og død grundet uansvarligt ejerskab. Infektioner med agens tilhørende det naturligt forekommende mikrobiom, som overvækster og bliver livstruende.
Skæringstidspunktet/formodningstidspunktet for problemers opståen er således det øjeblik, de skifter miljø. Lad mig bare nævne et typisk og autentisk forløb. En ung pige køber en skildpadde op til en højtid. De første mange dage bestiller skildpadden stort set ikke andet end at drøne landet rundt på »familiebesøg« i en bil. Den bliver »forkølet«. Skildpadder er næppe bygget til at køre rundt i dagevis om vinteren i en velventileret, vekselvarm bil. Den unge dame vandt sagen i retten.
Vejen fra købelov til uansvarligt ejerskab kan synes lidt kringlet, men den er en logisk følge af eksotiske dyrs helt specielle krav til tilværelsen. Købeloven stiller i dag handel med en ko og steppevaran fuldstændig ens. Det burde alle kunne indse det forrykte i. Resultatet af ligestillingen af to så forskellige dyrearter er uansvarligt ejerskab. En ligestilling, som politikere har udformet, fordi de ikke har været veterinærfagligt velinformerede.
Hverken DDD, Forbrugerrådet eller DB har i udformningen af købeloven over for beslutningstagerne rådgivet om eller defineret forskellige dyregruppers krav til tilværelsen. En absolut nødvendighed for at tage veterinærfaglige beslutninger.
Et dyr er tilsyneladende et dyr, lige som en ting er en ting. Danmark har som alle andre EU-lande været underlagt gældende EU-regler, men i 2022 tillod EU de enkelte lande at foretage nationale ændringer for handel med levende dyr, jævnfør EU-direktivet 2019771/EU af d. 01.01.2022. En formidabel mulighed for at revidere reglerne baseret på et veterinærfagligt grundlag.
Danmark ændrede kun reglerne for hestehandel, og det skete ikke på et veterinærfagligt grundlag. Beslutningen var ren politisk og udelukkende baseret på spin fra store hesteorganisationer og overvejelser om økonomi. Handlen med heste blev ændret fra at være forbrugerkøb til at være civilkøb. Det betyder i praksis, at det altid er køber, der skal bevise, at fejlen var tilstede på salgstidspunktet. Tidligere forkvinde for DDDs hestesektion har i øvrigt siden bifaldet denne ændring.
Veterinærfagligt burde handel med eksotiske dyr også være et civilkøb. Ingen kan hverken på et fagligt sikkert eller retfærdigt grundlag tilbagedatere en infektion hos eksotiske dyr. Heller ikke ud fra inkubationstider, da det ofte/altid drejer sig om sekundære infektioner.
DDD accepterede ændringen under forudsætning af, at den gamle købelov forblev uændret for alle andre dyr. Stadig uden at forskelle og behov mellem eksotiske dyr, kæledyr og husdyr var defineret over for beslutningstagerne.
Jeg er naturligvis bekendt med, at der er indført pligt til at udlevere pasningsvejledninger ved salg af eksotiske dyr, men som i så mange andre tilfælde kan man godt »trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke«. Købere af eksotiske dyr er sjældent bekendt med og i stand til at efterleve indholdet i disse vejledninger. Derimod er de altid bekendt med, at de kan få købsbeløbet refunderet, hvis uheld/infektioner skulle opstå inden for de første seks måneder.
Retssager omhandlende handel med eksotiske dyr falder altid ud til købers fordel. Som købeloven er udformet i dag, har dommerne intet andet valg. At det forholder sig sådan, tør jeg godt sige efter mange år som dyrlæge i smådyrspraksis, tidligere medlem af Forbrugerrådets hedengangne ekspertudvalg for klagesager i handler med dyr (som ekspert i smådyr og i eksotiske dyr) og mange år som ansvarlig dyrlæge i Randers Regnskov.
Som nævnt tidligere: Årsagen til handelsproblemer i relation til eksotiske dyr er hverken skjulte mangler eller fejl, der ses inden for de første seks måneder efter køb. Igen vil jeg påpege: Skæringstidspunktet/formodningstidspunktet for problemers opståen er således det øjeblik, de skifter miljø.
Lad dette indlæg være et bidrag i debatten om definitionen af afgørende forskelle på dyrearter for domstolene, Forbrugerrådet, DDD, DB, politikere, ekspertråd med flere. Handel med eksotiske dyr bør ud fra et veterinærfagligt og dyrevelfærdsmæssigt grundlag ændres fra forbrugerkøb til civilkøb. Gældende købelov fører til død og sygdom hos eksotiske dyr.
PS – Et godt råd til købere af eksotiske dyr: Forlang altid at se dyret spise før køb!
