Fredagens akutspor gav plads til et emne, som mange smådyrspraktikere frygter, men også møder jævnligt i klinikken: Den pludseligt smertepåvirkede patient med akut abdomen. Emnet blev behandlet gennem to forelæsninger med fokus på den medicinske og kirurgiske tilgang af henholdsvis Anne Sofie Gravgaard (ECVIM resident i intern medicin) og Ylva Winsborg (seniorkirurg), der begge arbejder på Universitetshospitalet for Familiedyr.
Trods emnets omfattende størrelse formåede de to foredragsholdere at dække et utrolig komplekst område og give tilhørende en god og brugbar handlingsplan for, hvordan patienten med akut abdomen bør vurderes, diagnosticeres og behandles – set både fra et medicinsk og kirurgisk perspektiv.
Medicinsk – fra triage til stabilisering og monitorering
Akut abdomen defineres som abdominal sygdom, der præsenteres ved svære abdominale smerter med under 24 timers varighed. Patienter som disse har ofte mange mulige differentialdiagnoser, og selvom det er fristende at kaste sig direkte ud i diagnostisk udredning, blev der lagt vægt på, hvor vigtigt det i første omgang er at vurdere patientens tilstand og behov for hurtig stabilisering.
En stor del af disse patienter vil vise tegn på shock, og i tilfælde som disse bør patienten stabiliseres, før en fuld klinisk undersøgelse og fyldestgørende anamnese prioriteres.
Hvorvidt patienten bør overgå til akut kirurgi eller ej kan være vanskeligt at vurdere og derfor er tæt monitorering af blandt andet hjertefrekvens, slimhinder, CRT, blodtryk, temperatur, elektrolytter, syre-base-parametre og laktat vigtig for at kunne træffe beslutningen om, der bør overvejes en kirurgisk tilgang.
Billediagnostik samt abdominocentese og effusionsanalyse hører til de diagnostiske værktøjer, der efter stabilisering af patienten kan hjælpe én i retning af, om et kirurgisk tiltag er nødvendigt. Hvis der ved en abdominocentese findes galde eller eksudat med intracellulære bakterier, vil dette være indikation for henholdsvis galderuptur eller septisk peritonitis, hvilket i begge tilfælde kræver akut kirurgi.
Eksplorativ laparatomi er også et vigtigt diagnostisk værktøj, men da der er risiko for at inducere multiorgan dysfunktion i en allerede kritisk patient med systemisk inflammation, vil man optimalt gerne afvente kirurgi i minimum 4 dage. Dette er dog ikke altid en mulighed.
Kirurgiskoperative overvejelser
Patienter med akut abdomen, der henvises til kirurgi, er ofte »stressende« patienter, hvor kirurgen er nødt til at handle hurtigt. Af den grund er der en øget risiko for at overse andre tilstande end den, der umiddelbart springer i øjnene – fx multiple fremmedlegemer i gastrointestinalkanalen eller tumorer i andre organer end det, der mistænkes at være årsagen til problemet.
Netop derfor er en systematisk tilgang en god hjælp, så man sikrer, at alle organer, hele GI-systemet, oment, peritoneum og lymfeknuder bliver gennemgået.
Dette vil ofte kræve en stor incision, og Ylva Winsborg åbner disse patienter fra processus xiphoideus til pecten os pubis. Hun fjerner ligeledes det falciforme fedt, da dette ikke blot hjælper til bedre at visualisere ventrikel, lever og galdeblære, men det fjerner også risikoen for, at det falciforme fedt nekrotiserer efter manipulation – fx efter korrigering af en ventrikeltorsion.
Skylning af abdomen er et meget omdiskuteret emne, og der findes ingen veterinære studier, der kan give klare retningslinjer for denne procedure. På den baggrund skyller Ylva Winsborg ikke alle patienter, men gør det i de tilfælde, hvor der fx har været en forruptur til abdomen. Her skyller hun, indtil væsken ser ren og klar ud og skyller herefter et par gange mere.
De to forelæsninger supplerede hinandens pointer på bedste vis og gav et præcist og spændende overblik over den medicinske og kirurgiske tilgang til patienter med akut abdomen. En stressende patient, hvor differentialdiagnoserne kan være mange, men hvor en systematisk tilgang er et essentielt værktøj.
