Med udsættelse af stude i første omgang i Naturnationalpark Fussingø og siden i Gribskov har Naturstyrelsen fået dispensation fra bestemmelser i § 9 i dyrevelfærdsloven. Dispensationen tillader blandt andet, at der føres tilsyn på bestandsniveau fremfor individniveau.
Det har affødt debat og bekymring - blandt andre fra Dyrlægeforeningen, som har rejst tvivl om, hvorvidt dyrevelfærden i praksis kan sikres, når tilsynet fraviger de regler, der normalt gælder for produktionsdyr. Derfor er det relevant at få klarhed over, hvordan Fødevarestyrelsen vurderer brugen af dispensationen – og hvilke rammer der gælder for dyrene i praksis.
Ifølge veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle, er dispensationen ikke en lempelse, men et redskab til at føre kvalificeret tilsyn under nye forhold.
– Der har været mange stærke holdninger til det her. Men jeg synes, det er vigtigt at få slået fast: Det her handler ikke om, at dyrene må lide mere, fordi de går i en naturnationalpark. Det er ikke en lempelse. Det er en anden måde at gøre tingene på, siger hun.
Hun understreger, at det er Naturstyrelsen, der har ansøgt om og beskrevet, hvordan dyrevelfærden skal sikres under de nye forhold – og at Fødevarestyrelsen har vurderet og godkendt planerne, før dyrene overhovedet er blevet lukket ud.
– Det nye er, at vi som myndighed skal vurdere, hvordan dyrevelfærden tilgodeses, før der gives dispensation. Og det første skridt har været at gennemgå, hvad Naturstyrelsen har tænkt sig at gøre: Hvilke forhold har de taget højde for? Hvordan vil de sikre tilsyn, faglighed og beredskab? Det har vi vurderet nøje – og vi kan se, at der er tænkt rigtig mange ting igennem. Ikke kun i forhold til dyrene, men også omgivelserne og de udfordringer, der følger med årstiderne. De har overvejet, hvem der skal føre tilsyn, hvilke kompetencer de skal have, og lavet beredskabsplaner for situationer med skadede dyr eller fødeknaphed. Fødevarestyrelsen har derudover stillet flere vilkår, blandt andet om at forskellige personer skal tilse dyrene, så man undgår at blive »blind« af at se på de samme dyr hver dag. Alt det har vi haft med i vores vurdering, før vi kunne sige god for, at der kan gå dyr forsvarligt på arealerne, siger Charlotte.
Overvågning med teknologi i felten
I såvel Naturnationalpark Fussingø som i Naturnationalpark Gribskov er det udsættelse af 2-årige og ældre Galloway-stude, der er givet dispensation til. Tilsynet af dyrene foregår minimum fem gange om ugen – det vil sige mindst hver anden dag – og udføres af dyrepassere, der har gennemført en særlig uddannelse.
Overvågningen af dyrene sker med hjælp af GPS-halsbånd, som placeres på cirka hver tiende stud, til at følge flokkens bevægelser og lokalisere dyrene i det svært overskuelige terræn. Når dyrene ikke er umiddelbart synlige, anvendes droner og termiske kameraer til at få overblik – særligt i områder med tæt bevoksning. Det er også et krav, at observationer og vurderinger af dyrenes trivsel registreres systematisk i en digital app, der er udviklet specifikt til formålet. Det giver mulighed for løbende at dokumentere alle observationer fra huld og adfærd til omgivelsernes tilstand.
I dispensationen er der også stillet krav om hyppigere kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsens side.
– Vi er ude én gang om måneden det første år. Det er langt mere, end vi gør i de fleste dyrehold. Det giver os en mulighed for at følge dyrene tæt og lære noget – både om, hvad der fungerer, og hvor der eventuelt er behov for justering. Vi kommer både en varm sommerdag, hvor det måske handler om at finde skygge, og ser, hvordan dyrene håndterer varme og insekter, og vi kommer midt om vinteren, hvor det måske kan være en udfordring at finde føde. Her kigger vi blandt andet på, om der er læ og føde nok.
Hun understreger, at dispensationen er betinget af, at vilkårene for dyrene overholdes i praksis.
- Hvis det går godt, skal det jo gerne kunne blive en mere almindelig model fremover. Men det er vigtigt at sige, at de første prøvesten er, om vi kan se, at de nødvendige hensyn er taget – og om det også fungerer i virkeligheden. Hvis det ikke gør, kan dispensationen trækkes tilbage, slår Charlotte fast.
Efter det første år evalueres ordningen.
Dispensationen er en tilpasning
Hvorfor overhovedet dispensere fra reglerne for farmede dyr, når dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr – også dem, der går i naturplejeprojekter? Ifølge veterinærdirektøren handler det ikke om at give køb på dyrevelfærd, men om at tilpasse den faglige tilgang til en ny virkelighed.
– Virkeligheden ændrer sig, og det skal den faglige tilgang også. Det er ikke det samme at føre tilsyn med dyr i en stald og dyr i et stort naturområde. Det er netop hele pointen – at dyrene går mere frit. Men det betyder også, at vi må finde nye måder at sikre dyrevelfærden på, siger hun.
Virkeligheden ændrer sig, og det skal den faglige tilgang også. Det er ikke det samme at føre tilsyn med dyr i en stald og dyr i et stort naturområde.
Dispenserede tilsynsformer gør det muligt at føre kontrol på andre præmisser, men stadig inden for lovens rammer. I praksis, fortæller hun, svarer tilsynet med Galloway-studene i naturnationalparkerne i høj grad til den praksis, der allerede gælder for kvæg i store græsningsprojekter. Forskellen ligger især i systematikken og brugen af teknologi – ikke i ambitionsniveauet for dyrevelfærden.
– Vi taler her om stude, hvor kravet til tilsyn i forvejen er »jævnligt«. Det betyder, at det ikke må være sjældnere end nogle gange om ugen. I de konkrete tilfælde her er der tilsyn mindst hver anden dag. Det ligger altså noget over minimumskravet, forklarer Charlotte.
For Fødevarestyrelsen handler dispensationen ikke om at fravige loven, men om at præcisere, hvordan dyrevelfærd sikres, når man vælger en anden driftsform end den traditionelle.
– Princippet er det samme: Har man ansvar for dyr, skal man sikre, at de trives og passes i overensstemmelse med deres behov. Det gælder uanset, om de går på få eller mange hektar. Det ændrer vi ikke på, og det skal vi heller ikke, siger hun.
Et samarbejde mellem fagligheder og myndigheder
Selvom tilsynet og kontrollen med dyrevelfærd ligger hos Fødevarestyrelsen, er opgaven med at skabe de nye rammer ikke løst i et fagligt vakuum. Charlotte Vilstrup Castle understreger, at der fra begyndelsen har været tæt samarbejde med Naturstyrelsen.
– Naturstyrelsen har et naturligt fokus på biodiversitet. Vi har fokus på dyrevelfærd. Men vi arbejder ikke i hver vores silo. Vi har haft en meget tæt dialog om, hvordan vi bedst sikrer begge hensyn, siger hun.
Der er ikke tale om en afvejning, hvor det ene hensyn går på kompromis med det andet. Snarere er det en fælles bestræbelse på at få det hele til at spille sammen – og undgå, at ønsket om mere natur går ud over de dyr, man sætter ud for at gavne den.
– Jeg synes faktisk, vi er lykkedes med at finde et fælles fodslag. Naturstyrelsen har taget vores krav til sig, og vi har fået indblik i deres overvejelser. Det har været afgørende, siger hun.
Veterinærfagligheden følger med
Også på veterinærsiden arbejder Fødevarestyrelsen aktivt med at udvikle nye faglige standarder til brug i naturplejeprojekter. Else Enemark, der arbejder med dette i Fødevarestyrelsen, fortæller, at styrelsen er i gang med at kalibrere tilsynspraksis, så alle embedsdyrlæger har fælles forståelse for de dyrebaserede velfærdsindikatorer, der skal bruges til at vurdere dyrevelfærd i felten.
– For at vurdere, om dyret får opfyldt sine behov, må vi læse dets adfærd, huld, bevægelse og sociale interaktion. Det gælder både i konventionelle besætninger og ude i naturen, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at det er dyrenes og ikke vores behov, der bliver tilgodeset.
Fødevarestyrelsen har desuden samarbejdet med DDDs Faggruppe Kvæg om at styrke vurderingsgrundlaget for dyrevelfærd i naturplejeprojekter. Der er blandt andet fokus på, hvordan huldbedømmelse kan anvendes ensartet, og hvordan observationsbaseret vurdering kan kvalificeres.
– Det er ikke kun målebånd og kvadratmeter, der afgør dyrevelfærd. Det er i høj grad dyrene selv, der fortæller os, hvordan de har det, hvis vi har blik for det, supplerer Charlotte.
En udvikling med ansvar
Veterinærdirektøren anerkender, at opmærksomheden på naturnationalparkerne er stor, og at diskussionen om dyrevelfærd er både vigtig og legitim.
– Det er en god ting, at der er fokus på dyrevelfærd. Både i staldene og i naturen. Det skal vi blive ved med, siger hun.
Men hun understreger samtidig, at nye driftsformer ikke nødvendigvis er dårligere – bare anderledes.
– Der er pros and cons ved alle måder at holde dyr på. Det vigtige er, at vi som myndighed vurderer, om dyrene holdes inden for lovens rammer – og det mener vi godt, man kan, også i de her projekter. Men det kræver, at man tager ansvar, og det holder vi øje med, slutter Charlotte Vilstrup Castle.
