Hunde i bur – resultater fra et spørgeskemastudie rettet mod danske hundeejere

Resultater og diskussion

Der var 2.463 fuldførte besvarelser fra hundeejere, der angav, at de anvendte bure, og 119 besvarelse fra hundeejere, der ikke brugte bure. Langt størstedelen af hundene i undersøgelsen var mellemstore hunde (10–25 kg), efterfulgt af store (25–40) og små hunde (under 10 kg). Ekstra store hunde over 40 kg udgjorde kun en mindre andel, og nogle af respondenterne angav i kommentarfeltet, at det var vanskeligt at finde bure af tilstrækkelig størrelse samt at få plads til disse fx i bilen (tabel 1). En sammenligning med fordelingen af racer baseret på tal fra DKK og Dansk Hunderegister viser, at små hunde er underrepræsenteret, mens mellemstore hunde er overrepræsenteret. Det kan skyldes flere ting; fx at behovet for at sætte små hunde i bur er mindre, eller at en stor del af besvarelserne kom fra ejere, der dyrker forskellige former for sport med deres hund, og at mange af disse hunde er middelstore. Over halvdelen af hundene var mellem et og fem år gamle, mens hvalpe op til 12 måneder kun udgjorde 18% (tabel 2).

Tabel 1. Størrelsesfordelingen blandt hundene hos de 2.463 respondenter, som anvendte bur.

Tabel 2. Aldersfordelingen blandt hundene hos de 2.463 respondenter, som anvendte bur.

Langt de fleste angav, at deres hund var familiehund (41 %) – evt. i kombination med fx jagt-, sports-, udstillings- eller avlshund (tabel 3). Størstedelen af respondenterne havde en (47 %) eller to (28 %) hunde (tabel 4).

Tabel 3. Angivelse af hundens funktion blandt de respondenter, som anvendte bur. Her var det muligt at krydse flere felter af.

Tabel 4. Antallet af hunde i husstanden hos de 2.463 respondenter, som anvendte bur.

Et redskab med mange formål

Undersøgelsen viste, at danske hundeejere bruger bure i mange sammenhænge. Respondenterne blev bedt om svare på i hvilken grad, de brugte bure til 12 forskellige formål med svarmulighederne aldrig, sjældent, nogle gange, ofte, meget ofte og ikke relevant. De 12 formål var 1. Til transport og/eller rejse med hunden, 2. Når hunden er alene hjemme, 3. Når der er gæster på besøg i dit hjem, 4. Når hunden er med på besøg hos andre, 5. Som opholdssted for hunden under hundetræning eller lignende aktiviteter, 6. Som opholdssted for hunden under konkurrencer/udstillinger, 7. Nytårsaften, for at give hunden et trygt og roligt sted væk fra fyrværkeri, 8. Når hunden er med på arbejde (på kontoret eller lignende), 9. Når hunden selv er på arbejde (brugshunde, servicehunde eller lignende arbejde), 10.  Da hunden var hvalp, 11. Hunden sover i buret om natten samt 12. I forbindelse med rehabilitering efter sygdom eller skade. Den anvendelse, hvor flest respondenter angav, at de brugte bur meget ofte eller ofte, var til transport og/eller rejse med hunden (77 %), men som det fremgår af tabel 5, var der omkring en fjerdedel, der brugte bur, når hunden skulle være alene hjemme (27 %) og/eller som sovested til hunden (24 %).

Tabel 5. De hyppigste anvendelser af buret blandt respondenterne (det var muligt at afkrydse mere end ét felt, hvorfor summen overstiger 100 %).

Et vigtigt fund vedrører netop brugen af bure til hunde, der er alene hjemme. Dels har studiet afdækket, at det er en relativt hyppigt forekommende praksis, og dels er det et af de områder, hvor kritikerne hævder, at brugen af bure er i risiko for at udvikle sig til misbrug (4). Disse kritikere anfører bl.a., at bure bliver brugt som en hurtig løsning på adfærdsproblemer, som burde have været håndteret gennem træning eller terapi. Et repræsentativt studie fra 2023 blandt danske hundeejere viste, at ca. en tredjedel (34%) har oplevet et eller flere adfærdsproblemer hos deres hund inden for det seneste år (5). Alene-hjemmeproblemer og separationsangst er et af de adfærdsproblemer, der ofte rapporteres, og som i andre studier angives at ramme 4-20 % af hundepopulationen (5–8). Blandt de hunde, der blev anskaffet under COVID-19 pandemien, er forekomsten af separationsangst i et studie blevet vurderet til at være helt oppe på 31 % (9). 

Når hunde oplever separationsangst, kan det resultere i adfærd som gøen, ødelæggelse af møbler og andet inventar, urinering eller defækation, anoreksi, savlen, flugtforsøg og (adfærdsmæssig) depression (10). Ved blot at placere hunden i et bur, forhindres den i at udføre dele af den uønskede adfærd, men den bagvedliggende angst behandles ikke, og det kan føre til lidelse for hunden (11). Cirka en tredjedel af respondenterne i dette speciale var enige eller helt enige i udsagnet om, at buret forhindrer hunden i at laver skader på hjemmet (32 %).  

Hver anden hund er i bur dagligt

Næsten halvdelen af de adspurgte (49 %) angav, at deres hund var i bur hver dag. De vægtede gennemsnit af hundenes opholdstider i bur var 23 dage om måneden (SD ± 9,4), og 4,3 timer (SD ± 3,6) pr. dag (figur 1 og 2). Knap 10 % af respondenterne angav, at deres hunde sad i bur over otte timer om dagen, hvilket typisk skete i forbindelse med kombinationer af alene hjemme situationer, hvalpetræning, samt når buret blev anvendt som overnatningssted for hunden.

Figur 1. Den procentvise fordeling af de 2.363 respondenternes svar på, hvor ofte de bruger bur til deres hund. 

Figur 2. Den procentvise fordeling af de 2.363 respondenternes svar på det samlede antal timer, deres hund opholder sig i buret pr. dag. 

Til sammenligning viste et fransk-israelsk studie fra 2024 baseret på 1.305 besvarelser fra hundeejere i 23 lande, at buret i gennemsnit blev anvendt cirka fem timer pr. dag og fem dage pr. uge (svarende til omkring 20 dage pr. måned) (12). Studiet understregede også, at hundens oplevelse af buret i høj grad afhænger af, hvordan det blev introduceret og anvendt – hvor en frivillig og positiv tilgang var forbundet med færre tegn på stress.

Spørgeskemaet indeholdt et generelt spørgsmål til, om lågen primært var åben eller lukket, når hunden opholdt sig i buret, men respondenterne blev desværre ikke bedt om at angive, om lågen var åben eller lukket for hvert af de specifikke formål, og dette gør naturligvis en forskel i relation til hundens bevægelsesfrihed.

Forudgående træning

Flere ejere gav i kommentarfelterne udtryk for, at deres hund frivilligt og med glæde søgte buret. Dette stemmer godt overens med de mange deltagere, der aktivt havde arbejdet med at gøre buret til et positivt sted for hunden. Hele 70 % af respondenterne havde i forbindelse med tilvænning til bur ladet hunden bruge buret frivilligt uden at lukke lågen, og 66 % havde placeret buret i rolige omgivelser, hvor hunden følte sig tryg – fx i stuen eller ved siden af sengen. Næsten halvdelen (48 %) brugte godbidder eller legetøj som motivation, og 47 % havde gradvist øget tidsrummet, hvor hunden opholdt sig i buret. Næsten en tredjedel (29 %) angav dog, at de ikke have brugt nogen form for træning eller tilvænning, før de begyndte at bruge buret.

Hvad mener danske hundeejere om hundeburet?

Langt de fleste ejere, som brugte hundebur, beskrev buret som et trygt og velkendt tilholdssted for deres hund (80 %). Mange oplevede også, at buret hjalp hunden til at finde ro, særligt i situationer med mange andre hunde (59 %).

Selvom den andel af respondenter, der angav, at de ikke brugte bur, var langt i undertal, er deres begrundelser alligevel interessante at se nærmere på. Med hjælp fra ChatGPT var det muligt at kategorisere deres kommentarer i fritekstfelterne, og her fremgik det, at langt størstedelen landede i én af tre kategorier; 1. De, der ikke ser noget behov for at begrænse hundens bevægelsesfrihed og derfor finder brugen af at bure unødvendig. 2. De, der har behov for at begrænse hundens bevægelsesfrihed, men som har fundet andre løsninger. Det kan fx være en sikkerhedssele til hunden i bilen og/eller placering af »børnegitre« i døråbningerne i hjemmet. 3. Endelig er der dem, der giver udtryk for meget stærk modvilje mod brugen af bure og karakteriserer det som dyremishandling og dermed potentielt i strid med dyrevelfærdsloven (13).

Adfærd i bur – hvad observerer ejerne?

Respondenter, som holdt deres hund i bur, blev bedt om at angive, hvilke former for adfærd de havde observeret hos deres hund i forbindelse med burbrug. De hyppigst nævnte adfærdsformer var søvn (91 %), at ligge ned og slappe af (89 %), at afvente roligt, når lågen til buret åbnes (51 %), at logre med halen (49 %) og at tygge på legetøj, tyggeben eller lignende (29 %). Det skal understreges, at studiet udelukkende bygger på ejerens egne observationer. På nuværende tidspunkt er der således ikke nogen konkret viden om, hvordan hundenes adfærd er, når de er alene i buret uden ejerens tilstedeværelse.

Fysisk begrænsning og hundens velfærd

Et væsentligt velfærdsmæssigt aspekt ved brugen af hundebure er negativ påvirkning af hundens mulighed for bevægelse og udøvelse af naturlig adfærd. Hunde skal kunne rejse sig, vende sig, interagere socialt og udfolde artstypisk adfærd i hverdagen. Fysisk begrænsning udgør derfor et centralt tema i dyrevelfærdsdebatten og er et væsentligt diskussionsemne i forhold til brugen af hundebure. De hyppigst anvendte burtyper blandt deltagerne var tremmebure (46 %), aluminiumsbure (41 %) og stofbure (34 %). En mindre andel anvendte plastbure/flykasser (9 %), kravlegårde (13 %) eller møbelindbyggede bure (3 %). Flere ejere angav, at de benyttede mere end én type bur.

I dette studie skulle respondenterne ikke angive de præcise mål for deres bure, men de blev bedt om at angive, hvad deres hund kunne foretage sig i buret. Langt de fleste ejere svarede, at hunden kunne stå med oprejst hoved (88 %), ligge på siden med strakte ben (88 %) og dreje rundt om sig selv uden besvær (97 %). De fleste hunde havde altså – ifølge ejerens vurdering – fysisk mulighed for at bevæge sig og finde komfortable hvilepositioner i buret. Samtidig angav 21 %, at hundens hoved rørte toppen af buret, når den sad ned. Det er en indikator på, at der stadig eksisterer tilfælde, hvor buret kan være for lavt i forhold til hundens højde.

Tidligere studier fra kennel- og internatmiljøer har vist, at vedvarende fysisk begrænsning kan føre til udvikling af stereotyp adfærd og stressrelaterede reaktioner (14–16). Det er usikkert, i hvilket omfang disse fund kan overføres direkte til brugen af hundebure i private hjem, men det understreger behovet for opmærksomhed – særligt ved hyppig eller langvarig anvendelse.

Perspektiver

Lovgivning og retningslinjer: En gråzone i Danmark, indtil videre

I Danmark findes der i dag ingen specifik lovgivning, som regulerer brugen af hundebure i private hjem. Der er overordnede bestemmelser i dyrevelfærdsloven om, at dyr skal have adgang til et egnet opholdsareal og mulighed for at udvise naturlig adfærd – men disse bestemmelser har, så vidt vi ved, ikke fundet anvendelse på brug af hundebure. I Sverige er brug af hundebure reguleret med fokus på hundens trivsel. Fast ophold i bur i hjemmet er forbudt, og buret må kun anvendes midlertidigt til transport, dyrlægebesøg eller træning (17). Der stilles også specifikke krav til burstørrelse under transport. I Tyskland anses dyr under transport som gods og skal sikres forsvarligt i henhold til færdselsloven (18). Der er ikke nogen regler om størrelsen på buret eller hvor længe, hunden må opholde sig der, men »fast eller regelmæssigt« ophold er ifølge en nylig retslig afgørelse ikke acceptabelt. 

I den netop vedtagne bekendtgørelse for dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hund er reglerne for opbinding af hunde blevet præciseret (19). I forbindelse med det forberedende arbejde har en række organisationer – herunder Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnet – fremlagt et fælles budskabspapir, hvori de bl.a. foreslår et forbud mod permanent burbrug i hjemmet (20). Organisationerne understreger, at hunde har behov for fri bevægelse, social kontakt og mulighed for at udvise naturlig adfærd. Brug af bur anerkendes dog som nødvendigt i særlige situationer, såsom transport, medicinsk restitution eller hundesport. Der efterlyses samtidig udarbejdelse af vejledninger for ansvarlig midlertidig brug af hundebure og mere forskning i burenes betydning for hundens trivsel.

Fremtiden for hundebure i Danmark

Dette studie giver et første indblik i omfanget og variationen af burbrug i danske hjem. Resultaterne viser, at burbrug er en almindelig del af hverdagen for mange hunde, og at bure anvendes til flere forskellige formål. Samlet set viser dette studie, at der stadig er meget at lære om hundes oplevelse af burbrug, og bure vil være emnet for flere fremtidige projekter i Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Et nyt speciale, der netop nu er under udarbejdelse, baserer sig på analyser af videomateriale af hunde, der er alene hjemme i bur. Der vil desuden blive igangsat en repræsentativ undersøgelse af burbrug i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. Denne undersøgelse vil kunne fortælle, hvor stor en andel af hundeejerne, som bruger bure til forskellige formål.  Dette i modsætning til nærværende studie, der er baseret på deling af et spørgeskema via sociale medier målrettet de hundeejere, som bruger bure. Disse fremtidige studier vil bidrage med viden, der kan danne grundlag for udarbejdelse af regler eller anbefalinger for ansvarlig burbrug, herunder anbefalinger om burstørrelse, opholdsvarighed og tilvænning.