Markante ændringer på bacheloruddannelsen

Med den nye studieordning, der starter fra og med i år, bliver der gjort en målrettet indsats for at styrke sammenhængen mellem teori og praksis på dyrlægestudiets bacheloruddannelse på Københavns Universitet.

Det er markante ændringer – men nogen revolution af studieforløbet er der dog ikke tale om, fortæller professor og specialist i komparativ og klinisk ernæring på Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet, Charlotte Bjørnvad.

- Kravene til dyrlægeuddannelsen ligger rimelig fast. De studerende skal stadig vide en masse om biokemi, zoologi, fysiologi, anatomi, patologi og mikrobiologi. Der er også nogle rimeligt faste krav til, hvor meget man skal eksponeres for praksisarbejde med hunde, katte, heste og produktionsdyr, hvor mange kaniner man skal nå at se i løbet af uddannelsen, og hvor mange obduktioner man skal være med til. Men der er stadig lidt spillerum til at justere på forløbet, så overgangen fra den teoretiske undervisning til virkeligheden ude i en klinisk praksis bliver mindre.

Det er især to ting, de unge dyrlæger har manglet erfaring med i uddannelsen, vurderer Charlotte Bjørnvad.

- Færre og færre har erfaring med de store landbrugsdyr, før de starter på studiet. Vi vil gerne sikre, at man ikke når langt ind i forløbet, før man har arbejdet med en ko og en gris.

- Derudover er det velkendt, at det er i kommunikationen med både dyreejere og kolleger, at unge og uerfarne dyrlæger føler sig mest på bar bund i deres første job. På uddannelsen har vi ikke haft nok opmærksomhed på kommunikation, så fremover vil vi udstyre de studerende med de nødvendige sociale og kommunikative værktøjer til at navigere i en profession, der er tæt forbundet med både dyrevelfærd og samfundets udvikling.

Mødet med de store landbrugsdyr

I vores kultur er vi kommet tættere på hunden og katten, som er blevet medlemmer af familien. Til gengæld har vi fjernet os fra de store produktionsdyr, fastslår Charlotte Bjørnvad.

- Landbruget i Danmark er baseret på større og større produktionsenheder med færre og færre medarbejdere. Det kan vi aflæse direkte på uddannelsen, hvor flere og flere dyrlægestuderende kommer helt uden praktiske erfaringer fra landbruget.

Det er noget ganske andet at håndtere de store og stærke produktionsdyr i et hektisk og udfordrende landbrugsmiljø, end det er at arbejde med hunde og katte i et relativt kontrolleret miljø på en klinik, understreger Charlotte Bjørnvad.

- Man er måske kommet ind på dyrlægestudiet lige fra gymnasiet, man er dygtig til at generere viden, og man vil rigtig gerne hjælpe dyrene. Men man har ikke i tilstrækkelig grad forstået, hvad studiet indebærer i praksis. Der har vi set eksempler på, at man kan føle sig meget udfordret, når man skal arbejde med produktions- eller forsøgsdyr, som man ikke har nogen erfaring med.

Hun understreger, at veterinæruddannelsen er en enhedsuddannelse.

- Når du kommer ud som dyrlæge forventes det, at du kan arbejde med køer og grise, og det forventes også, at du kan indgå i samfundsdebatten som advokat for dyrene. Så det vil vi klæde de studerende bedre på til at kunne på et tidligere tidspunkt.

Mere tid til fordybelse

Vi vil gerne undgå, at studiet bliver et hækkeløb mellem fagene, fortæller Charlotte Bjørnvad.

- Man læser op på biokemi, går til eksamen, og så glemmer man det, man lærte, for nu er man i gang med zoologi – som man glemmer igen, når man skal til eksamen i genetik. De studerende genererer en masse viden, men glemmer for meget af den igen. Derfor introducerer vi nu »semestercases«, hvor man i starten af hvert semester får en case, man skal arbejde med i grupper hen over semesteret.

Det er ikke nyt, at dyrlægestuderende arbejder med cases, men det er nyt, at det er tværfaglige cases, der ligesom arbejdsgangene i virkelighedens verden involverer flere fagområder, pointerer Charlotte Bjørnstad.

- Cases omhandler temaer som familiedyr, produktionsdyr, heste, biomedicin og One Health. De studerende skal bruge den viden, de har opsamlet på et semester i arbejdet med en konkret problemstilling. Hvis de fx har haft etik og genetik på 1. semester, kunne en case være »hunde med kort snude«. Hvad er de etiske dilemmaer, og hvad er de genetiske faktorer, der spiller ind hos hunde med kort snude?

- Vi tror på, at de studerende opnår en dybere læring, når de arbejder praktisk med deres viden på en måde, der minder mest muligt om, hvordan man anvender sin viden i et rigtigt job.

Der har man også brug for den tværfaglige viden – og så har man brug for at kommunikere hele tiden.

Flere og bedre kommunikative færdigheder

For at forstå præmissen for professionel kommunikation, og hvor det kan gå galt i både professionelle og mere generelle kommunikationssituationer, indføres et 4-dages modul i kommunikation for alle studerende, fortæller Charlotte Bjørnvad.

- Her får de studerende både teori og praktiske øvelser, så de kan arbejde med at udvikle deres kommunikative færdigheder. Vi lægger modulet allerede i den anden uge af studiet, fordi vi tror på, at flere og bedre kommunikative færdigheder fra starten styrker dem både individuelt og i det gruppesamarbejde, som de indgår i, når de arbejder med semestercases.

Øget fokus på kommunikation kan gøre det nemmere for de studerende at komme igennem studiet, vurderer Charlotte Bjørnvad.

- Det vil hjælpe dem til at få en bedre forståelse af, hvor vigtigt det er at kende sine styrker og udfordringer, når man kommunikerer. Det er én ting at have meget viden, men hvis man ikke kan formidle sin viden effektivt, har man et problem. For uanset hvad dyrlægen laver, er kommunikation jo kernen i arbejdet.

Københavns Universitet vil gerne forberede de studerende på det, som måske er den største udfordring for unge dyrlæger, der fra den ene dag til den anden bliver kastet ud i at skulle gøre sig forståelig i vidt forskellige sammenhænge.

- Det ene øjeblik skal man kommunikere sin professionelle viden til en ejer af et dyr, der er alvorligt sygt. Det næste øjeblik taler man med kolleger, der skal overtage en case, eller som man samarbejder med i et tværfagligt projekt. Så kommunikation bliver et løbende fokus – også i gruppearbejdet og i præsentationer.

- Generelt er de nye tiltag en bestræbelse på at give de studerende færdigheder i at bruge deres viden praktisk – uafhængigt af, om det bliver indenfor fødevaresikkerhed, dyrlæge praksis, besætningsrådgivning eller forskning, siger Charlotte Bjørnvad.