Hvordan spiller produktiviteten ind på det tilsyneladende antibiotikaforbrug pr. smågris i Fødevarestyrelsens beregningsmodel?

Fokus i det danske griseerhverv er på at producere sunde grise samtidig med, at produktiviteten og diverse lovgivningsmæssige krav overholdes. Over de seneste tre årtier er der introduceret flere tiltag til at reducere antibiotikaforbrug, som umiddelbart har skabt udfordringer, men som erhvervet hver gang har tilpasset sig over tid.

Mest centralt står indførsel af Gult Kort-ordningen i 2010, hvor griseproducenterne blev pålagt krav om, at forbruget på besætningsniveau skulle holdes under de af Fødevarestyrelsen fastsatte grænseværdien for hver af de tre aldersgrupper: Søer inkl. pattegrise, smågrise (7-30 kg) og slagtegrise (>30kg).

I Gult Kort-ordningen er der siden 2016 desuden lagt ekstra fokus på reduktion af brug af kritisk vigtige antibiotikaklasser med indførsel af vægtede doser (7). Ligeledes er Gult Kort-grænseværdierne reduceret flere gange, sidst i 2018. Dette påvirker både besætningsejere og dyrlæger i deres daglige arbejde – ingen ønsker et Gult Kort, da dette både er dyrt og medfører diverse besværligheder.

Senest har to nye regler fra EU udfordret erhvervet: Veterinærlægemiddelforordningen og udfasningen af medicinsk zink i 2022. Med den nye veterinærlægemiddelforordning følger et krav om, at alle antibiotikabehandlinger skal ske i henhold til den oprindelige markedsføringstilladelse, både med hensyn til dosis og behandlingslængde (5). Dette betyder, at det ikke længere er tilladt at forkorte længden af behandling for at holde antibiotikaforbruget lavt, på trods af mange års erfaringer med, at dette fungerer.

Det blev besluttet af EU at udfase al brug af medicinsk zink, fordi medicinsk zink mistænkes for at bidrage til miljøproblemer og udvikling af antibiotikaresistens (4). Medicinsk zink har været benyttet til at reducere forekomst af fravænningsdiarré. Udfordringen for griseproducenterne har derfor været at, en udfasning af zink kunne øge behovet for antibiotikabehandling, især omkring fravænning. Udfasningen af medicinsk zink har således skabt stor debat i erhvervet og særligt blandt de griseproducenter, der står med de daglige udfordringer med at fravænne grise uden brug af medicinsk zink. 

Ifølge DANMAP steg forbruget af antibiotika til smågrise fra 2021 til 2023, formentlig som følge af indførslen af den nye veterinærlægemiddelforordning og udfasningen af medicinsk zink (1).

Jævnfør den seneste Fødevare- og Veterinæraftale fra juni 2024 skal det samlede antibiotikaforbrug reduceres med 8 % inden udgangen af 2027. Det må derfor forventes, at flere tiltag til at reducere antibiotikaforbrug og -resistens vil blive implementeret i Danmark i nær fremtid.

På Københavns Universitet er der set på konsekvenser og afledte effekter af de nyeste tiltag i et projekt finansieret af Svineafgiftsfonden. Når konsekvenserne af diverse tiltag skal vurderes, er det yderst vigtigt at tage beregningsmetoder for antibiotikaforbrug pr. gris i betragtning. Derfor er der i samme projekt set på den metode, der blandt andet bruges ved tildeling af Gult Kort. Metoden er baseret på en række omregningstrin og tilnærmede gennemsnitsværdier, hvilket udgør en kilde til usikkerhed. Dette er dog nødvendigt for at kunne omregne totale mængder af antibiotika til antal daglige doser og herefter omregne til procentdel dyr behandlet pr. dag.

Fødevarestyrelsen bruger antal indberettede stipladser som et mål for populationsstørrelsen, når antibiotikaforbruget i en besætning opgøres og sammenlignes med antibiotikaforbruget i andre besætninger. Dupont et al. (3) har tidligere vist, at dette ikke altid er et pålideligt mål, og denne problematik har været aktuel, så længe Gult Kort-ordningen har eksisteret. Men med kravene i den nye veterinærlægemiddelforordning og udfasning af medicinsk zink er det særligt vigtigt med en retvisende beregning af antibiotikaforbruget, når der samtidig er fokus på at reducere antibiotikaforbruget yderligere. For et Gult Kort skal helst tildeles producenter, der reelt set har haft et uacceptabelt højt forbrug og ikke som en følge af regnetekniske begrænsninger.

Formålet med dette studie var derfor at vurdere betydningen af opgørelsesmetoden for antibiotikaforbrug pr. smågris i den enkelte grisebesætning. Fokus var på beregning af populationsstørrelsen.

To forskellige metoder blev brugt: 1) standarden, som baserer sig på antallet af stipladser, som nævnt ovenfor, og 2) alternativet, hvor antallet producerede smågrise pr. år i en besætning tages i betragtning. En sammenligning af de to metoder vil kunne vise, hvordan de indbyrdes påvirker opgørelsen af antibiotikaforbruget på besætningsniveau.  

Materialer og metoder

I studiet indgik data fra danske besætninger med smågrise, der i 2022 havde mere end 1.000 stipladser registreret i CHR. For hver besætning indgik der data for antibiotikaordinationer i VetStat, antal stipladser i CHR og antal smågrise produceret pr. år ifølge SEGES’ landsgennemsnit i 2022.

Sammenhængen mellem antal stipladser i CHR og antal producerede smågrise pr. år fra SEGES-landsgennemsnit blev analyseret, og antal producerede smågrise pr. stiplads pr. år blev beregnet for hver besætning.

Det samlede antibiotikaforbrug for hver besætning blev beregnet som Animal Daily Doses (ADD) ud fra Fødevarestyrelsens fremgangsmåde. Hver ordination i VetStat blev omregnet til ADD ud fra følgende formel, med de standarddoser og standardvægte, som er angivet af Fødevarestyrelsen i VetStat (ikke-vægtede ADD’er):

To forskellige modeller blev benyttet til at beregne det gennemsnitlige antibiotikaforbrug pr. år for hver besætning. Modellerne adskiller sig i måden, hvorpå besætningsstørrelsen estimeres:

1. ADD_stiplads: ADD pr. 100 smågrise pr. dag, hvilket er samme opgørelse som i Fødevarestyrelsens nuværende Gult Kort-ordning, hvor antal stipladser fra CHR indgår som mål for antal smågrise. Dette mål er beregnet ud fra følgende formel:

2. ADD_produktivet: ADD pr. produceret smågris med det faktiske antal producerede antal smågrise på et år fra SEGES-landsgennemsnit i 2022.

Forskellen mellem antibiotikaforbruget baseret på antal stipladser og antibiotikaforbruget baseret på antal producerede smågrise blev beregnet (ADD_forskel = ADD_stiplads minus ADD_produktivet), og variationen for disse mål vurderet. Sidst blev variationen i antal producerede grise pr. stiplads pr. år og konsekvenserne for den enkelte smågriseproducent i forhold til tildeling af Gult Kort vurderet. 

Resultater og diskussion

I alt indgik 83 besætninger med produktion af smågrise i 2022. Besætningernes størrelse varierede fra 1.140 til 17.769 stipladser med en median på 3.950 stipladser. Selv om der overordnet set var en stærk – og forventet – sammenhæng mellem antal stipladser og antal producerede smågrise pr. år (R²=0,66; p<0.001), var der også en betydelig variation. Mange små og store besætninger producerede færre smågrise årligt end forventet, mens det var omvendt for de fleste mellemstore besætninger (Figur 1).

Figur 1. Sammenhæng mellem antal stipladser og antal smågrise produceret pr. år for hver af 81 danske grisebesætninger med smågrise i 2022. Den tegnede linje repræsenterer den lineære sammenhæng mellem de to variable (y=7.001,8x+3,6, p<0,001, R²=0,66).

Denne variation påvirkede også fordelingen i det beregnede antal smågrise produceret pr. stiplads pr. år, der varierede fra 1,7 til 8,0 med en median på 5,2 smågrise produceret pr. stiplads pr. år (Figur 2).

Figur 2. Histogram over fordelingen af antal smågrise produceret pr. stiplads pr. år for hver af 81 danske grisebesætninger med smågrise i 2022.

Antal smågrise produceret pr. stiplads pr. år var ikke afhængig af besætningsstørrelse, målt som antal smågrise produceret (Figur 3). Der var en tendens til, at besætninger med det største antal smågrise produceret pr. år også producerede et antal smågrise pr. stiplads, der lå over gennemsnittet, men denne sammenhæng var dog ikke signifikant (R²=0,035; p=0,092).

Figur 3. Sammenhæng mellem antal smågrise produceret pr. stiplads pr. år og antal smågrise produceret pr. år for hver af 81 danske grisebesætninger med smågrise i 2022. Den tegnede linje repræsenterer den lineære sammenhæng mellem de to variabler (y=13.225x+2.067, p=0,092, R²=0,035).

Det gennemsnitlige antibiotikaforbrug målt som ADD_stiplads var 6,8, mens det gennemsnitlige forbrug målt som ADD_{produktivitet} var 4,8. Der var en lineær sammenhæng mellem de to mål for antibiotikaforbruget (y=0,50x+64, p<0,001, R²=0,62), men med stor variation mellem besætningerne. Spredningen var størst for besætninger, hvor ADD_stiplads lå over gennemsnittet (Figur 4).

Figur 4. Sammenhæng mellem antibiotikaforbrug målt som ADD pr. 100 smågrise pr. dag (ADD_stiplads) og forbrug målt som ADD pr. smågris produceret (ADD_{produktivitet}) for 81 danske grisebesætninger med smågrise i 2022. Den tegnede linje repræsenterer den lineære sammenhæng mellem de to variabler (y=0,50x+64, p<0,001, R²=0,62).

Den gennemsnitlige forskel mellem de to mål for antibiotikaforbruget (ADD_forskel) var 1,9 (Min=-2.6, Q1=0.8, Median=1.9, Q3=2.9, Maks=6.7). I 11 besætninger var forbruget opgjort som ADD_stiplads mindre end ADD_{produktivitet}. For de resterende 70 besætninger var det omvendt, med en forskel på de to mål, der varierede mellem 0,3-6,7.

Der var en statistisk sammenhæng mellem det gennemsnitligt antibiotikaforbrug opgjort som ADD_stiplads og ADD_forskel (y=0,50x+64, p<0.001, R²=0.62). Besætninger med et beregnet højt forbrug målt i ADD_stiplads havde en signifikant større ADD_forskel (Figur 5). Hvis en besætning havde en stor positiv forskel på de to mål, betød det, at beregningen af antibiotikaforbrug pr dyr, blev påvirket af, at der produceredes mange grise pr. stiplads pr. år.

Figur 5. Sammenhæng mellem gennemsnitligt antibiotikaforbrug opgjort som ADD pr. 100 smågrise pr. dag (ADD_stiplads) og forskellen på de to mål for antibiotikaforbrug (ADD_forskel) for 81 danske grisebesætninger med smågrise i 2022. Den tegnede linje repræsenterer den lineære sammenhæng mellem de to variabler (y=-0,50x+0,36, p<0,001, R²=0,34).

Dette studie viser på en evidensbaseret måde, at antal producerede smågrise pr. stiplads pr. år varierer betydeligt, og at dette påvirker det beregnede antibiotikaforbrug. I Fødevarestyrelsens nuværende metode til at opgøre antibiotikaforbruget i Gult Kort-ordningen tages der ikke højde for denne variation. To besætninger med samme antal stipladser kan producere meget forskellige antal smågrise på et år. Disse smågrise har, særligt i den første tid efter fravænning, ofte brug for antibiotika. Variationen i antal producerede smågrise pr. stiplads kan således være medvirkende til, at en griseproducent med høj produktivitet får et beregnet højere antibiotikaforbrug end en besætning med samme antal stipladser og en lavere produktivitet.

Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere analyser udført af Dupont et al. (3). Der blev i vores studie ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem antal producerede smågrise pr. stiplads og besætningstørrelse, hvilket betyder, at denne problematik kan være gældende for alle besætninger uanset størrelse.

Variationen i antal producerede smågrise pr. stiplads påvirker også opgørelsen af antibiotika målt som ADD_{produktivitet} og dermed også ADD_forskel. Forskellen på de to mål for antibiotikaforbrug er størst i besætninger med et beregnet antibiotikaforbrug over gennemsnittet målt i ADD_stiplads, hvor det netop er vigtigt, at forbruget er opgjort så retvisende som muligt, da disse besætninger er i større risiko for at komme over grænseværdierne i Gult Kort-ordningen.

Det er dog ikke alle besætninger med et højt antibiotikaforbrug, hvor et større antal producerede smågrise pr. stiplads kan forklare det højere forbrug, hvilket også kan ses ud fra variationen i data. Sygdomsudbrud i en besætning vil ofte medføre en stigning i antibiotikaforbruget. Også her vil besætninger med en højere produktivitet være mere følsomme overfor, om dette resulterer i, at det beregnede antibiotikaforbrug overstiger grænseværdierne i Gult Kort-ordningen.

På samme måde kan den nye veterinærlægemiddelforordning også øge det beregnede antibiotika i højere grad for besætninger med høj produktivitet, da behandlingslængden og dermed mængden og antal ADD skal øges for flere smågrise end i besætninger med lavere produktivitet.

Da Gul Kort-ordningen blev indført i 2010, var variationen i antibiotikaforbrug pr. gris betydelig, og grænseværdierne blev fastsat til det dobbelte af landsgennemsnittet. Herved blev det forventet, at mellem 5 % og 10 % af besætningerne ville få et Gult Kort (8). Siden da er grænseværdierne blevet sænket flere gange. Dette betyder, at variationen i antibiotikaforbrug er lav i dag, som også vist af Glavind et al. (6). Derved kommer regnetekniske udfordringer til at betyde mere, end det hidtidigt har gjort.

Med den øgede digitalisering i landbruget kan det forventes, at flere besætninger har produktivitetsdata tilgængeligt, og at disse data kan deles og bruges i FVSTs opgørelser af antibiotikaforbruget i fremtiden. Producenten skal desuden én gang årligt indrapportere antal producerede dyr til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til brug i Gødningsregnskab. Der er således gode muligheder for at opnå en mere retvisende opgørelse af antibiotikaforbruget til grise i fremtiden.

Konklusion

Baseret på data over antibiotikaforbrug og produktivitet i 81 danske besætninger med smågrise i 2022 viste dette studie, at antal producerede smågrise pr. stiplads varierer betydeligt, hvilket påvirker det beregnede antibiotikaforbrug pr. smågris. Det kan således være misvisende at benytte antal stipladser som mål for dyreantal, når antibiotikaforbruget opgøres. Der er derfor behov for at sikre en mere retvisende opgørelse, så smågrisebesætninger med høj produktivitet ikke uretmæssigt får et beregnet højere antibiotikaforbrug end besætninger med lav produktivitet.

Referencer

1. DANMAP (2024). DANMAP 2023 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN 1600-2032. Tilgængelig online: https://www.danmap.org/-/media/institutter/foedevareinstituttet/danmap-site/report-2023/opdaterede-materialer-for-2023/danmap_2023_low_version-2.pdf
2. Danmarks Statistik (2024). Fald i svinebestanden, men lidt flere søer. Nyt fra Danmarks Statistik. 8.februar 2024. Nr.29. ISSN 1601 1015. Tilgængelig online: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48089
3. Dupont, N. H., Stege, H., & Kristensen, C. S. (2016). Høj produktivitet straffes. Svin, (6), 43.
4. EU Kommissionen (2017). Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 26.6.2017 om markedsføringstilladelserne for veterinærlægemidler, der indeholder zinkoxid, som indgives oralt til arter bestemt til fødevareproduktion, jf. artikel 35 i Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/E Tilgængelig online: https://ec.europa.eu/health/documents/community-register/2017/20170626136754/dec_136754_da.pdf
5. Europaparlamentet og rådet (2019). Veterinærlægemiddelforordningen (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF. Tilgængelig online: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R0006
6. Glavind, A.-S., Kruse, A.B., Stege, H. & Alban, L. (2025). Association between antimicrobial use levels and meat inspection lesions in Danish finishers. Vet. Med. 240. 106524, https://doi.org/10.1016/j.prevetmed.2025.106524
7. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2018). Bekendtgørelse nr. 1313 om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger. Tilgængelig online: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1313
8. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2025). Besvarelse af nr.11 til B 29. Journalnr. 2025 -835. Tilgængelig online: B 29 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan grænseværdier fastlægges i gult kort-ordningen for antibiotikaforbruget i svineproduktion