Gennem de seneste år er der i Danmark oprettet flere store naturarealer, som plejes ved brug af store græssende husdyr, fx heste, kvæg og bison. For at sikre god dyrevelfærd er regelmæssigt tilsyn og sundhedsregistrering vigtige elementer. Set i lyset af de mange dyr, der skal ud i de kommende naturnationalparker, bliver behovet ikke mindre fremover. Det er som regel ikke muligt at tilgå dyrene regelmæssigt på disse arealer, hvilket vanskeliggør monitorering og diagnostik af fx parasitinfektioner. Det kan være problematisk, da infektioner med løbetarmorm, lungeorm, leverikter og blodprotozoer kan udgøre en væsentlig udfordring for dyrenes sundhed og trivsel.
Et af formålene med dette projekt var derfor at undersøge forekomst og sæsondynamik af disse parasitter hos kødkvæg på naturarealer – en sådan systematisk undersøgelse er ikke tidligere foretaget i Danmark.
Vi fulgte en besætning af røde Angus-kvier gennem to år, hvor dyrene blev holdt på stald om vinteren og græssede i et fredet naturareal på 1.200 hektar i sommerhalvåret. Kvierne var født på græs i maj-juni året før projektstart, og de blev således fulgt gennem deres anden og tredje græsningssæson.
Parasitinfektioner
Friske gødningsprøver blev opsamlet fra jorden én gang om måneden fra halvdelen af flokken og undersøgt med traditionelle diagnostiske metoder. Generelt blev der observeret en prævalens på 25-100 % og 300-500 æg pr. g. gødning for løbetarmorm. Ægudskillelsen var højest i juni, og først i slutningen af kviernes tredje græsningssæson faldt ægudskillelsen til niveauer, som indikerer udvikling af immunitet – noget, der normalt ses allerede i slutningen af første græsningssæson hos malkekvæg. Lungeorm blev kun påvist enkelte gange, og de udgjorde ikke et væsentligt problem.
Besætningen havde en prævalens af leverikter på 25-50 % i begge sæsoner og har sammen med løbetarmorm formodentlig vedvarende påvirket dyrenes tilvækst i et eller andet omfang. Til vores overraskelse fandt vi vomikter i alle undersøgte prøver, og niveauerne var høje. En forekomst på 100 % over så lang tid er endnu ikke beskrevet andre steder i Danmark eller Europa. Patogeniteten af voksne vomikter er omdiskuteret, men juvenile ikters migration fra duodenum til vom kan forårsage duodenitis.
 |
 |
| Strongylideæg fra løbetarmorm. | Voksne vomikter taget fra vomslimhinden. |
Vores resultater tyder på, at epidemiologien for løbetarmorm hos kødkvæg på naturarealer adskiller sig fra forholdene hos malkekvæg, og at infektioner med både lever- og vomikter kan blive ganske udbredte. En løbende monitorering af parasitinfektioner og generel sundhed vil således være påkrævet, ikke mindst hvis dyrene ikke er på stald om vinteren.
Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at infektionsdynamikken kan variere imellem forskellige geografiske lokaliteter, samt at visse drøvtyggerarter kan være sårbare overfor andre parasitter end dem, som især påvirker kvæg.
Identifikation af kokassens ejer
Et andet formål med projektet var at udvikle en metode, som kan bruges til at identificere enkeltdyr ud fra opsamlet gødning, hvorved non-invasiv enkeltdyrsdiagnostik bliver muligt.
I projektet forsøger vi derfor at matche alle opsamlede gødningsprøver til de enkelte individer i besætningen. Vi arbejder i øjeblikket på at udvikle og validere en metode til genotypning baseret på nukleotid mutationer (SNP’er) med en SNP-chip, der er specifik for det bovine genom. Chippen indeholder mere end 50.000 SNP’er, hvilket gør det muligt at skelne individer fra hinanden – selv ved nært slægtskab. Initialt blev der fra kvierne taget blodprøver, som udgør en genetisk referencedatabase over mulige individer.
Pilotstudiet har givet meget lovende resultater og grundlag for at gå videre i valideringsprocessen. Målet er, at metoden kan videreudvikles til flere dyrearter og danne grundlag for bedre monitorering af blandt andet parasitter hos enkeltdyr i en flok. Metoden vil facilitere målrettet intervention på enkeltdyrsniveau efter behov.