Det første hold veterinærstuderende på Aarhus Universitet er snart ved at afslutte deres første studieår. Uddannelsen er tilrettelagt med fokus på en tidlig kobling mellem teori og praksis, og et nyt campusmiljø samt en engageret underviserstab har været en vigtig del af opstarten. Men opbygningen af en helt ny uddannelse har også krævet tilpasning og fleksibilitet fra både medarbejdere og studerende, bemærker Charlotte Lauridsen, institutleder for Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) på Aarhus Universitet. Overordnet set mener hun dog, at det har været en rigtig god start.
- De studerende er utroligt engagerede, og underviserne har lagt en enorm indsats i at få det hele til at lykkes, siger Charlotte Lauridsen.
Mens forventningerne har været høje, har virkeligheden budt på både begejstring og bump. Institutleder Charlotte Lauridsen kalder det »et stærkt første år.
Første årgang på den nye dyrlægeuddannelse – årgang 0 – er kendetegnet ved et højt adgangssnit. I 2024 blev uddannelsen søgt af ikke færre end 716 unge, og adgangskvotienten landede på 10,6.
- Vi har fået en årgang af unge kvinder, som er målrettede og fagligt velfunderede. Det bidrager til et stærkt studiemiljø og en positiv energi, der smitter af på både undervisningen og hverdagen på campus. Vi får generelt meget positiv feedback på både undervisningsformen og rammerne i Viborg, siger Charlotte Lauridsen.
Praktik og faglig udvikling
Et af de centrale principper i uddannelsens opbygning er, at teori og praksis skal følges ad fra begyndelsen. Allerede i første studieår har de studerende arbejdet med praktiske færdigheder og cases, og det har ifølge Charlotte Lauridsen haft stor betydning for både motivation og læring.
- Vi har lagt os fast på den praksisnære undervisning. Det betyder, at de studerende tidligt ser, hvordan deres viden kan bruges i virkeligheden – og det reagerer de meget positivt på. Det skaber mening og faglig forankring, som vi tror, vil styrke dem på den lange bane, siger hun.
For at understøtte den praksisnære undervisning har ANIVET oprettet en række studieadjunktstillinger målrettet dyrlæger med lyst til at undervise, men uden krav om forskning.
- Det har været vigtigt for os at skabe en konkret vej ind i undervisningen for dyrlæger i praksis. Mange har meget at byde på – og det har vist sig at være både attraktivt og meningsfuldt for dem. Vi har allerede tiltrukket nogle virkelig dygtige og engagerede undervisere, som bidrager med deres erfaring og blik for de jobs, der venter, siger Charlotte Lauridsen.
Byggeri og bump på vejen
Sideløbende med den faglige opbygning er campus i Viborg stadig under fysisk forandring. Forsinkelser i enkelte byggeprojekter har skabt praktiske udfordringer undervejs.
– Der er godt gang i byggeriet og renoveringer. I vinter blev vi fx spurgt: Hvad sker der egentlig med hestestaldene? Og det er klart, at nogle af forsinkelserne har givet lidt benspænd. Det lægger pres på, hvor og hvordan vi kan afholde aktiviteter, siger Charlotte Lauridsen.
Hun understreger dog, at de dele af byggeriet, der er færdige, allerede har stor værdi:
– Den nye undervisningsbygning er virkelig flot med lækre faciliteter, som de studerende sætter stor pris på. Det løfter både undervisningen og det daglige miljø, siger hun.
Trivsel under pres
Trods et stort fokus på at skabe et godt og trygt studiemiljø har det vist sig, at flere studerende allerede i efteråret gav udtryk for bekymringer – især med hensyn til eksamenspræstationer.
- Vi havde håbet, at det første år ville give lidt ro, og at de studerende ville have tillid til de rammer, vi har lagt. Men vi må konstatere, at mange af dem kommer med meget høje krav til sig selv og er vant til at præstere. De bekymrer sig om karakterer og præstation allerede tidligt i forløbet, siger Charlotte Lauridsen.
- Det stiller krav til os som uddannelsesinstitution. Vi skal blive endnu bedre til at kommunikere til de studerende, at man ikke skal kunne alt fra starten. Det er i orden at være i gang med at lære, siger hun og tilføjer, at det både handler om forventningsafstemning og om at skabe et miljø, hvor man tør spørge, prøve og fejle. Når de studerende trives, er der bedst mulighed for at lære.
Justeringer og udsyn
Uddannelsens første år har været fulgt tæt, både internt og udefra, og det har ifølge Charlotte Lauridsen været helt berettiget.
- Vi har hele tiden vidst, at vi skulle være i stand til at evaluere og tilpasse undervejs. Derfor har vi fra start haft fokus på at indsamle erfaringer og være i tæt dialog med både undervisere og studerende, siger hun.
Nu handler det om at holde fast i kvaliteten, justere klogt undervejs og blive ved med at lytte til både undervisere og studerende.
Charlotte Lauridsen
Der er ikke lagt op til markante ændringer i andet studieår, hvor 50 nye studerende begynder på dyrlægestudiet på ANIVET. Men bag kulisserne arbejder gruppen af undervisere og ledelsen videre med at justere og udvikle undervisningen, så den næste fase bliver så sammenhængende og anvendelig som muligt.
- Vi ser nu frem mod en periode, hvor de studerende skal begynde at arbejde mere målrettet med det kliniske. Det betyder, at vi finpudser forløbene og sikrer, at de bygger meningsfuldt videre på det, de har lært i første år. Det handler helt lavpraktisk om at gøre overgangen til de næste semestre så smidig som muligt – både fagligt og i planlægning, forklarer Charlotte Lauridsen.
- Vi har bygget et solidt fundament. Nu skal vi bygge ovenpå med omtanke og kvalitet, så vi sikrer, at de studerende er godt rustet til den næste fase.
Plads til flere profiler
Et emne, der har været drøftet, er kønsfordelingen på det første hold.
- Det er klart, at vi skal være opmærksomme på mangfoldigheden blandt vores studerende. Det første hold består udelukkende af kvinder, og det er vigtigt at overveje, hvordan vi kan få flere forskellige profiler med fremover, siger Charlotte Lauridsen.
Hun peger på adgangskravene som en barriere.
- Hvis vi skal tiltrække bredere, skal kvote 2-optaget øges. Det vil give os bedre mulighed for at optage studerende med praktisk baggrund eller anden relevant erfaring. Men det kræver grundige overvejelser omkring optagelsessystemet.
Lige nu er det kun 10 procent af studiepladserne på Aarhus Universitet, der er reserveret til kvote 2-ansøgere. På Københavns Universitet er det 50 procent.
Fremadrettet fokus
Selvom blikket i første omgang overvejende har været rettet mod den første fase af uddannelsen, er ledelsen begyndt at se længere frem. Hvordan klarer de studerende sig, når pensum bliver mere komplekst? Og hvilket indtryk vil de gøre på deres kommende arbejdsgivere?
- Vi følger deres udvikling tæt. Det gælder både den faglige udvikling og deres trivsel. Vi vil gerne være sikre på, at de er godt rustet – ikke kun til eksamen, men til det arbejdsliv, der venter, siger Charlotte Lauridsen.
Målet er at skabe en stabil og tillidsfuld videre færd gennem uddannelsen, men uden at miste det momentum og engagement, som det første år har været præget af.
- Det har været et stærkt første år. Nu handler det om at holde fast i kvaliteten, justere klogt undervejs og blive ved med at lytte til både undervisere og studerende. Det er dem, der former uddannelsen sammen med os. Og det er en fornøjelse at følge deres rejse, siger hun.
