TEKST postdoc Yuan Liang, videnskabelig assistent Karen Martiny og professor Lars E. Larsen, Københavns Universitet, og seniorforsker Charlotte K. Hjulsager, Statens Serum Institut
Siden 2020 har fugleinfluenza virus (højpatogen aviær influenza virus (HPAIV)) cirkuleret i Danmark og andre europæiske lande. Dette virus blev oprindeligt introduceret fra Asien både i efteråret 2020 og 2021, men udvikler sig nu primært ved lokalt at blande sig med europæiske fugleinfluenzavira, og er siden 2021 påvist i vilde fugle og tamfjerkræ året rundt, selvom der er flest udbrud i vinterhalvåret.
I Danmark er HPAIV påvist i flere end 850 vilde fugle tilhørende omkring 50 forskellige arter og i 52 besætninger med fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.
Bekæmpelse af fugleinfluenza
Forebyggelse mod udbrud af fugleinfluenza i fjerkræ har hidtil været baseret på øget smittebeskyttelse, indelukning af fjerkræ i højrisikoperioder og aflivning af smittede tamfuglebesætninger. Med den nye Dyresundhedslov er der åbnet for muligheden for, at EU-medlemslande kan vaccinere mod fugleinfluenza, og i takt med den vedvarende tilstedeværelse af disse vira, er interessen for vaccination steget. Frankrig har som første EU-land indført en forebyggende vaccinationsstrategi i deres andeproduktion, mens flere andre lande har igangsat vaccinationsstudier med fokus på at udvikle praktiske vaccinationsprogrammer, der kan integreres i eksisterende produktionssystemer.
Vaccinationsstudium udført i regi af DK-VET
På baggrund af den stigende interesse for vaccination mod højpatogen fugleinfluenzavirus (HPAIV) har DK-VET udført et eksperimentelt studie med fokus på samtidig vaccination mod HPAI og Newcastle disease (ND) delvist finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. ND forårsages af virulente varianter af aviær paramyxovirus-1 (APMV-1), og er, ligesom HPAI, en alvorlig og økonomisk betydningsfuld sygdom i fjerkræproduktionen. Siden 2004 har det imidlertid været lovpligtigt at vaccinere mod ND i Danmark. Efter indførelse af den obligatoriske vaccination har der ikke været rapporteret om udbrud af Newcastle disease i kommercielle fjerkræbesætninger i Danmark.
Da ND-vaccination allerede er integreret i fjerkræproduktionen, blev det undersøgt, om HPAIV-vaccination med fordel kunne indgå som en del af den eksisterende strategi. Formålet med studiet var at evaluere effekten af en kombinationsstrategi ved brug af to vektorbaserede vacciner, Vectormune® AI og Vectormune® ND (Ceva Animal Health), som kan blandes i samme vaccinesolvens og dermed administreres samtidigt til daggamle kyllinger.
Den eksperimentelle del af studiet blev udført på Københavns Universitet. Daggamle specific-pathogen free (SPF)-æglæggere blev vaccineret med enten enkelt- eller kombinationsvaccination og fulgt i 16 uger (Figur 1).
Figur 1. Oversigt over HPAIV vaccinationsstudie i høner udført i regi af DK-VET. (A) I studiet blev der inkluderet fire forskellige grupper. Gruppe 1, var en uvaccineret kontrolgruppe. Gruppe 2 blev vaccineret med Vectormune® AI mod fugleinfluenza. Gruppe 3 blev vaccineret med Vectormune® ND mod Newcastle disease. Gruppe 4 blev vaccineret med begge vacciner. Figuren er lavet i Biorender.
Herefter blev hønerne eksperimentelt inficeret (challenged) med lavpatogen fugleinfluenzavirus (LPAIV) og lentogen avirulent APMV-1. Immunresponset blev vurderet løbende ved måling af antistofniveauer, og virusudskillelse blev målt med PCR på svaberprøver fra hønerne. Resultaterne viste, at samtidig vaccination med Vectormune® AI og ND resulterede i en robust og langvarig immunitet, som kunne påvises gennem hele studieperioden. Begge vacciner bidrog til en markant reduktion i både virusudskillelse og systemisk spredning efter infektion.
Er vaccination mod HPAIV en mulighed?
Det er især de seneste år blevet vurderet, om den traditionelle strategi mod fugleinfluenza, der involverer kontrolforanstaltninger og aflivning af smittede besætninger, kan forbedres ved at tilføje vaccination af kommercielle fjerkræbedrifter.
Resultaterne fra vaccinationsstudiet peger på, at en kombinationsstrategi med samtidig vaccination mod HPAI og ND er effektiv og kan reducere både virusudskillelse og systemisk infektion. Strategien har dermed potentiale som et fremtidigt redskab i sygdomskontrollen, hvis vaccination mod HPAIV skulle blive aktuel i Danmark.
Da forsøget kun strakte sig over 16 uger, og æglæggere kan leve op til 100 uger, er der dog behov for yderligere undersøgelser af immunitetens varighed og eventuelt behov for boostervaccinationer for at sikre holdbarheden gennem hele produktionsperioden.
