Ante mortem-inspektion (AMI) er en af forudsætningerne for, at kød kan markedsføres til konsum. Ifølge EU- forordning 853/2004 skal en embedsdyrlæge foretage AMI af et kreatur, hvis det ønskes nødslagtet som følge af en ulykke i besætningen (6). Hvis kreaturet vurderes slagteegnet, skal embedsdyrlægen ydermere overvåge bedøvelse og afblødning (9).
Disse opgaver blev tidligere varetaget af privatpraktiserende dyrlæger, der var blevet godkendt af Fødevarestyrelsen til at agere som vagtembedsdyrlæger. Siden den 1. januar 2025 har dette ikke længere været muligt, og det er nu dyrlæger fra Fødevarestyrelsens veterinærafdelinger, der udfører AMI af kreaturer i forbindelse med nødslagtning (10).
Ny teknologi anvendes i stigende grad i alle brancher for at optimere ressourceanvendelse og sikre robuste og bæredygtige løsninger. Formålet med nærværende pilotprojekt var at undersøge, 1) om AMI kan udføres som en videokonsultation (herefter kaldet AMI-online ), 2) om denne kan sidestilles med en fysisk AMI i besætningen og 3) om bedøvelse og afblødning kan overvåges via en videoforbindelse.
Materialer og metoder
Dataindsamlingen blev udført i perioden fra den 1. juni 2022 til 31. december 2023 af tre kvægdyrlæger udpeget til vagtembedsdyrlæger og tilknyttet Ribe-egnens Dyrlæger. Der blev anvendt et softwaresystem, udviklet af softwarefirmaet Incendium (nu Bliksund), til at etablere den bedste internetforbindelse i et givent geografisk område. Systemet muliggør optagelse af AMI på video ved hjælp af en mobiltelefon, og videoen gemmes efterfølgende.
En tjekliste blev udviklet og anvendt for at sikre en ensartet klinisk undersøgelse. Tjeklisten omfattede relevante oplysninger om besætningsejeren og dyret. I pilotprojektet foretog dyrlægen (dyrlæge 1) først AMI-online , herefter kørte dyrlæge 1 ud i besætningen og foretog AMI fysisk, da dette er et EU-lovkrav. Dyrlæge 1 noterede, hvis der var forhold ved den fysiske AMI, som ikke kunne erkendes på videoen, og som havde betydning for vurderingen af dyret. Hvis det var muligt, blev bedøvelse og afblødning ligeledes optaget på video. Hvis kreaturet blev fundet egnet til nødslagtning, blev resultatet af den efterfølgende kødkontrolmæssige bedømmelse udført på slagteriet, indsamlet fra kvægslagtedatabasen.
Videoen af AMI blev efterfølgende forelagt en kollega (dyrlæge 2), som kun fik oplyst dyrets anamnese. Dyrlæge 2 skulle nu vurdere dyrets slagteegnethed på denne baggrund, samt hvorvidt vedkommende fandt systemet tilstrækkeligt til at foretage AMI (Figur 1).
Figur 1. Oversigt over online-AMI-pilotprojektet.
Der blev løbende afholdt møder med de forskellige projektdeltagere for at sikre optimal brug af teknikken, og uforudsete hændelser førte til justeringer af fremgangsmåden. På baggrund af disse møder og erfaringer blev der udarbejdet en uformel analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler (SWOT).
EpiR-pakken i statistikprogrammet R (17) blev anvendt til de statistiske beregninger, hvor de to dyrlægers vurderinger af AMI-onlinesystemets anvendelighed og af det enkelte kreaturs slagteegnethed blev sammenlignet. Den overordnede anvendelighed af AMI-onlinesystemet blev yderligere underbygget med en sammenligning af dyrlæge 1’s vurdering af fysisk AMI versus online-AMI. Andelen af dyr, hvor de to dyrlæger var enige, blev beregnet og brugt som et udtryk for graden af overensstemmelse. Derudover blev både kappa (3) og prævalens og bias justeret kappa (PABAK) beregnet (2).
Resultater
Der blev optaget 55 videokonsultationer, hvoraf 17 efterfølgende blev kasseret; 12 fordi videokvaliteten var for dårlig og fem som følge af mangler ved udfyldelse af spørgeskemaerne. De resterende 38 videoer udgør studiets egentlige datagrundlag.
Anamnesen for de 38 dyr fremgår af Tabel 1. Det drejede sig primært om skader på bevægeapparatet, herunder hofteskred, der repræsenterede den største andel (22 tilfælde). Af de 38 dyr blev 34 nødslagtet, et dyr blev hjemmeslagtet til besætningsejerens egen husholdning, og tre dyr blev sendt til destruktion. Ved den efterfølgende post mortem inspektion (PMI) på slagteriet blev alle 34 nødslagtede dyr godkendt til konsum.
Tabel 1. Anamnese oplyst af besætningsejerne for de 38 kreaturer som indgår i pilotprojektet.
Dyrlæge 1 fandt, at online-AMI var anvendeligt for 95 % af de 38 dyr, mens den tilsvarende andel var 90 % ifølge dyrlæge 2 (Tabel 2). Overensstemmelsen mellem dyrlæge 1 og dyrlæge 2’s vurderinger af AMI-online-systemets anvendelighed viste en høj grad af overensstemmelse (Tabel 2). Således var dyrlægerne enige om systemets anvendelighed i 90 % af tilfældene. PABAK var høj (0,79), mens kappa var lavere (0,28).
Tabel 2. Overensstemmelse mellem dyrlæge 1 og dyrlæge 2 vedrørende anvendeligheden af online-AMI ved nødslagtning af 38 danske kreaturer.
Overensstemmelsen mellem de to dyrlægers bedømmelser af dyrets slagteegnethed var også høj, idet de var enige i 90 % af tilfældene. Igen var PABAK høj (0,79) og kappa lidt lavere (0,54) (Tabel 3). Endelig var overensstemmelsen også høj (90 %) mellem dyrlæge 1’s vurdering af dyrets slagteegnethed ved online og fysisk AMI (Tabel 4).
Tabel 3. Overensstemmelse mellem dyrlæge 1 og dyrlæge 2 om dyrets slagteegnethed ved nødslagtning af 38 danske kreaturer.
I fire tilfælde ændrede dyrlæge 1 sin vurdering af dyrets slagteegnethed ved det fysiske AMI. I tre af disse fire tilfælde blev et kreatur, der ved AMI-online var fundet uegnet til slagtning, efterfølgende fundet slagteegnet, mens et kreatur, der var fundet slagteegnet ved AMI-online, blev fundet uegnet til slagtning ved det fysiske AMI.
Tabel 4. Overensstemmelse mellem vurderingen af kreaturets slagteegnethed foretaget af dyrlæge 1 ved online-AMI og ved fysisk AMI.
Det var hensigten at videooptage bedøvelse og afblødning af samtlige kreaturer, der indgik i pilotprojektet. Det viste sig dog, at mange besætningsejere fandt det ubehageligt at filme, og derfor blev der kun optaget seks videoer af bedøvelse og afblødning. Resultaterne af SWOT-analysen kan ses i Tabel 5.
Tabel 5. Resultater af SWOT-analysen, der viser, hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler anvendelse af online-AMI kan medføre.
Diskussion
I henhold til gældende EU-forordning 2019/624 er det et krav, at AMI udføres som en fysisk undersøgelse af dyret (EU, 2019). Vi ønskede at undersøge, om en videokonsultation kan sidestilles med en fysisk AMI og bruges som et alternativ fx i tilfælde af logistiske udfordringer med at aflægge et fysisk besøg som følge af vejr, sygdom og travlhed.
Anamnesen, oplyst for de 38 kreaturer, drejede sig primært om skader på bevægeapparatet. Erfaringen viser, at denne slags skader generelt er makroskopisk let genkendelige for både besætningsejere og dyrlæger (12).
Pilotprojektet viser, at AMI-online i høj grad vurderes anvendeligt, og at vurderingen af dyret foretaget ved AMI-online i langt de fleste tilfælde bekræftes ved den fysiske AMI. En lignende undersøgelse udført på lavkapacitetsslagterier i Sverige viste, at Facetime var brugbar til »remote AMI« af svin, får og kvæg, og det blev i den svenske undersøgelse konkluderet, at metoden fuldt ud var sammenlignelig med en fysisk AMI (14).
Flere videoer opfyldte ikke inklusionskriterierne på grund af tekniske fejl med dårlig billed- og lydkvalitet, hvilket oftest skyldtes en suboptimal internetforbindelse. Det er en forudsætning for brug af AMI-online , at der er god internetforbindelse og ordentligt lys. Dette bekræftes af en undersøgelse af Daniel et al. (4) omhandlede brug af digitalt udstyr til at udføre remote kødkontrol.
Vores pilotprojekt er baseret på en mindre stikprøve og omfattede kun kvæg fra klienter tilknyttet én dyrlægepraksis. Alligevel anser vi de indsamlede oplysninger for at være tilstrækkelige til at vurdere anvendeligheden af AMI-online generelt.
I fire tilfælde (11 %) blev der gjort fund ved den fysiske AMI, som ikke kunne erkendes ved online-AMI, og disse fund ændrede dyrlæge 1’s bedømmelse af dyrets slagteegnethed. Dette indikerer, at der kan være tilfælde, hvor online-AMI ikke er egnet. Hvis AMI-online alene var blevet anvendt til de pågældende 38 dyr, ville et enkelt dyr være blevet sendt til slagteriet, hvor det burde være sendt til destruktion. Til gengæld ville tre dyr, der viste sig slagteegnede, være blevet tabt. Brug af systemet kan derfor ikke udelukke al unødigt madspild og at enkelte ikke-slagteegnede dyr sendes til slagteriet.
Data fra kvægslagtedatabasen for hele året 2023 viser, at kun 36 (0,9 %) ud af 3.902 nødslagtede kreaturer blev kasseret efter PMI, mens resten (99,1 %) blev godkendt til konsum. Samtlige 34 nødslagtede kreaturer i vores pilotprojekt blev godkendt ved PMI. Derudover vil dyrlægen, hvis AMI-online bliver tilladt, altid have mulighed for at køre ud i besætningen og foretage en fysisk AMI af dyret, hvis vedkommende er i tvivl. Dette anføres også i en svensk undersøgelse af forudsætninger og undtagelser for at udføre kødkontrol på distancen (13).
Hvis online-AMI blev tilladt, ville det kunne anvendes i alle EUs medlemsstater og kunne omfatte andre husdyrarter end kvæg, og det er derfor nødvendigt at tage højde for, at husdyrsygdomssituationen kan variere. Vi anbefaler derfor, at AMI-online ikke anvendes i regioner, hvor der er udbrud af smitsomme husdyrsygdomme som fx mund- og klovesyge eller afrikansk svinepest for at undgå, at symptomer bliver overset.
AMI-online har den fordel, at muligheden for at gemme videoer og tjeklister kan være med til at dokumentere bedømmelserne samt forebygge eller afsløre svindel. Derudover kan optagelserne bruges til træning af dyrlæger og medvirke til mere præcise og ensartede vurderinger ved AMI (14).
Det er vigtigt, at temperaturtagning vises på videooptagelsen, og at information om, hvorvidt dyret er blevet behandlet med medicin med tilbageholdelsestid inkluderes. Desuden bør tjeklisten være standardiseret og fyldestgørende og rettet mod den pågældende dyreart. Dette er i tråd med Almquist et al. (1), der konkluderede, at en forudsætning for »remote PMI« af grise er brug af en standardiseret metode.
De dyrlæger, der deltog i vores studie, var skeptiske overfor teknologien, indtil de blev fortrolige med den, fordi de indledningsvist manglede den »fornemmelse« af dyret, som man normalt får ved fysisk tilstedeværelse. Derfor er det vigtigt at blive fortrolig med systemet og opnå erfaring, hvilket bekræftes af en undersøgelse af Grau-Noguer et al. (11), der viste, at uddannelse i brug af ny teknologi er af afgørende betydning.
Hvis AMI-online blev tilladt, kunne dette også bane vejen for brug af lignende teknologier i andre dele af den animalske produktion. Eksempelvis er kamerabaserede vision-teknologier, der har fokus på detektion af fækalforurening og kroniske brysthindear, ved at blive afprøvet som et støtteværktøj til kødkontrollen på Danish Crowns griseslagteri i Horsens (15, 16). Ligeledes er danske grisedyrlæger begyndt at bruge kameraet på mobiltelefoner i forbindelse med obduktioner, hvor det af logistiske årsager ikke kan lade sig gøre at aflægge et fysisk besøg fx som følge af besætningernes sundhedsstatus.
Et af formålene med pilotprojektet var desuden at undersøge, om bedøvelse og afblødning kunne overvåges via en videoforbindelse. På trods af det sparsomme datagrundlag er det vores vurdering, at bedøvelse og afblødning, der skal udføres af personer med tilstrækkelige færdigheder, kan overvåges på video, da dette er en mere enkel og ensartet proces sammenlignet med AMI. Brug af dyrebaserede velfærdsindikatorer er lette at lære og observere fx fravær af hornhinde-refleks og kollaps af kroppen (5). Derfor bør observation af bedøvelse og afblødning også udføres online, hvis online-AMI bliver en mulighed.
Tabel 5 sammenfatter styrker, svagheder, muligheder og trusler, forbundet med et eventuelt brug af AMI-online, identificeret i pilotprojektet. Som anført i tabellen er der behov for en ændring af EU-lovgivningen, før AMI-online kan tages i brug.
Konklusion
Resultatet af dette pilotprojekt indikerer, at online-AMI i de fleste tilfælde kan sammenlignes med fysisk AMI i besætningen. Før brugen af online-AMI tillades, bør forudsætningerne defineres i detaljer for at sikre en ensartet tilgang. Vigtige forudsætninger er egnet videokamera, en stabil og pålidelig internetforbindelse, tilstrækkeligt lys og instruktion af dyrlæger og besætningsejere i brug af systemet. Som følge af behov for dokumentation, uddannelsesmæssige hensyn og for at undgå svindel bør det være muligt at optage og gemme videoer og tjeklister blandt andet med henblik på efterfølgende stikprøvekontrol og dokumentation. Online-AMI vil medføre bedre dyrevelfærd, mindske madspild og øge fleksibiliteten i det daglige arbejde for både besætningsejer og dyrlæge.
Epilog
Resultaterne af nærværende pilotprojekt er dokumenteret i en engelsksproget rapport fra november 2024 samt netop udkommet i det peer-reviewede tidsskrift Frontiers in Veterinary Science den 2. april 2025, DOI 10.3389/fvets.2025.1570452. Pilotprojektet er desuden præsenteret for Fødevarestyrelsen den 25. november 2024 samt for EU Kommissionens ekspertgruppe om fødevarehygiejne og kontrol af animalske fødevarer den 3. februar 2025. Næste skridt for at få ændret EU-lovgivningen kunne være, at Danmark notificerer de øvrige medlemsstater om, at AMI-online tages i brug i en tidsbegrænset periode med henblik på at få flere erfaringer med systemet.
Taksigelser
Pilotprojektet er finansieret af kvægafgiftsfonden. De tre involverede kvægdyrlæger fra Ribe-egnens Dyrlæger og deres klienter takkes for deres deltagelse i projektet. Daniel Lindegaard Hjorth Lund fra Teknologisk Institut takkes for hjælp med statistik.
