Når Rigsrevisionen beder om et møde med Den Danske Dyrlægeforenings forperson og direktør, er det et tydeligt tegn på, at vores stemme bliver hørt i den offentlige debat. Det er et resultat af vores vedholdende indsats for at bringe dyrlægernes arbejdsvilkår og -rammer, dyrevelfærd og de andre udfordringer, vi møder i vores daglige arbejde, frem i lyset.
På mødet var det Rigsrevisionen selv, der ønskede at høre om vores bekymringer for velfærdsforholdene i griseproduktionen og tilsynet med dyrenes forhold. Vi lagde ikke fingrene imellem: Loven tillader en grisesti, som ingen gris vil være i. Pladsen er for trang, og ressourcerne til at håndtere den voksende produktion halter efter. Danmark producerer millioner af grise – men under forhold, der langt fra opfylder selv de mest basale velfærdsstandarder. Det er uholdbart og kræver handling – ikke om 5 eller 10 år, men nu.
Rigsrevisorerne ønskede også vores vurdering af Fødevarestyrelsens ressourceforhold og de udfordringer, vores medlemmer møder i kontrolarbejdet. Mange dyrlæger oplever, at de primært udfører regelefterlevelseskontrol frem for reel velfærdskontrol. Samtidig ser vi med bekymring på, at indberetninger, der burde føre til politianmeldelser, alt for ofte blot resulterer i en påtale. Fødevarestyrelsens jurister tøver med at tage sagerne videre til domstolene, og når de endelig når retten, er dommene ofte milde, mens sagsbehandlingen trækker i langdrag.
Det er tydeligt for enhver, at Fødevarestyrelsen er presset helt i knæ med for få ressourcer. Et konkret eksempel er den nye bekendtgørelse for veterinærsygeplejersker, som – trods bred enighed blandt interessenter – tog hele syv år at færdiggøre, og hvor vi lagde store ressourcer i arbejdet.
Det understreger, hvor vigtig Dyrlægeforeningens veterinærpolitiske indsats er.
Rigsrevisionen har nu iværksat en forundersøgelse på eget initiativ – en undersøgelse, der potentielt kan føre til en større granskning af området. Det understreger, hvor vigtig Dyrlægeforeningens veterinærpolitiske indsats er.
Men synlighed og indflydelse kommer ikke af sig selv. Det kræver vedholdende politisk arbejde, mod og faglig integritet. Vi skal værne om den agtelse, vores stand nyder, både blandt kolleger, samarbejdspartnere og i offentligheden.
Vi skal holde vores faglige diskussioner internt, på et højt niveau og med gensidig respekt for forskellige synspunkter. Men vi må ikke ende med at stå eller tie stille. Vi skal turde se kritisk på de udfordringer, vi møder i vores arbejde, og vi skal være villige til at udfordre status quo. Kun sådan bevarer vi vores troværdighed – og sikrer, at vi fortsat er en stærk stemme i det offentlige rum.
