Danmark blev ramt af bluetongue virus serotype 3 (BTV-3) i 2024, og på nuværende tidspunkt er mange fåre- og kvægbesætninger smittet, særligt i Syd-, Sønder- og Vestjylland. Hvordan håndteres BTV-3, og hvor store er effekterne egentlig? I regi af DK-Vet har Københavns Universitet iværksat en række forskningsaktiviteter. Disse omfatter blandt andet vurdering af effekterne i en række kvægbesætninger og vurdering af smittespredning på baggrund af en simuleringsmodel.
I foråret 2025 skal der indsamles data fra 15 malkekvægsbesætninger i Syd-, Sønder- og Vestjylland. De indsamlede data vil omfatte vaccinationsstatus, antistofmålinger på ydelseskontrolmælk samt mælkeydelses- og reproduktionsdata. Vi planlægger at rapportere om prævalensen af antistofpositive køer i hver af de smittede besætninger, både vaccinerede og ikke-vaccinerede. Desuden sammenligner vi reproduktionsparametre såsom abort, sandsynlighed for drægtighed efter 1. insemination, tomperiode og kalvedød for antistofpositive og antistofnegative køer (og deres afkom) samt for vaccinerede og ikke-vaccinerede køer. Vi vil endvidere sammenligne mælkeydelsen og dødelighed for vaccinerede og ikke-vaccinerede, samt for antistofpositive og antistofnegative køer. Projektaktiviteterne støttes af Eurofins, SEGES Innovation, RYK og VikingGenetics.
KU er også ved at udarbejde en simuleringsmodel til BTV baseret på tidligere modeller, som blandt andet blev brugt til at analysere udbruddet af BTV i Storbritannien i 2007. Formålet er hurtigt at få lavet en model, der kan give grove bud på forventninger i forhold til BTV-forekomst og spredningsmønstre i Danmark i 2025/2026. Derfor tager vi kernemodellen fra tidligere modeller, som beskriver smittespredning mellem myg og husdyr indenfor den samme besætning baseret på temperaturforhold, med modificeringer i forhold til det danske klima og de danske mittemålinger, som fås fra overvågningsaktiviteter i DK-Vet.
Kernemodellen bliver efterfølgende integreret i en større model, som beskriver spredning mellem besætninger på baggrund af dyreflytninger og mitteforekomst. Hele modellen skal opbygges indenfor vores nye standardiserede modelleringsrammer, som også dækker andre sygdomme såsom mund- og klovesyge og afrikansk svinepest; dette skal sikre, at spredningsmekanismer, som er mere eller mindre patogenuafhængige (fx dyreflytninger) kan genbruges til forskellige modelleringsformål.
Bluetonguemodellen skal blandt andet bruges til risikovurdering og rådgivning om vaccinationsstrategier. Modellen vil i første omgang blive parameteriseret til BTV-8 serotypen, der var i Danmark i 2008, og som opfører sig lidt anderledes end BTV-3. Vi håber, at fremtidige projekter, såsom førstnævnte, kan bruges til kalibrering af BTV-3 samt til finpudsning af modellen.
Søren Saxmose Nielsen & Matt Denwood, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND
