Veterinært Diagnostisk Laboratorium – eller bare VETLAB – på Frederiksberg har netop fejret sit 50-års jubilæum. Datablinkende kontrolpaneler og summende lyde fra diverse apparater vidner om, at tiden ikke har stået stille. Sandheden er da også, at laboratoriet over tid har udviklet sig til et topmoderne center for diagnostik, der servicerer dyrlæger og forskere over hele landet – og endda internationalt, forklarer dyrlæge, ph.d. Anne Krogh, der er studielektor og leder af VETLAB.
Anne, der har været en del af udviklingen gennem flere årtier, kender alle hjørner af både det praktiske arbejde og laboratoriets historie.
- Oprindeligt var vi et lille, lokalt servicelaboratorium for ambulatoriet her på Frederiksberg. Dengang var det primært produktionsdyr – heste, kvæg, svin – der fyldte. Analyserne var langt mere simple end i dag, hvor vi får prøver fra alt fra hunde og katte, heste, kvæg til mere eksotiske arter som fisk, fugle, elefanter og vombatter, fortæller hun.
Ved siden af Anne sidder dyrlæge, CertSAM, ph.d. Lise Nikolic Nielsen, der er professor i veterinær klinisk patologi og sektionsleder. Hun nikker samstemmende.
- Det er en helt anden verden i dag. Klinisk patologi er blevet sin egen specialdisciplin og en central del af dyrlægers arbejde, og feltet er både bredere og dybere. Nye teknologier og metoder gør det muligt at stille langt mere præcise diagnoser, hvilket betyder, at vi kan hjælpe endnu bedre.
De to dyrlæger forklarer, at udviklingen i høj grad følger den, man ser i klinisk praksis, hvor der også er kommet mere avanceret udstyr til.
- Mens de i praksis ofte arbejder med mindre maskiner, har vi gold standard-maskiner – det vil sige maskiner, som de mindre apparater typisk bliver evalueret op imod. Laboratoriet minder derfor mere og mere om de diagnostiske faciliteter, man ser på humane hospitaler. Det er teknologiens fremskridt, der driver denne udvikling, og det faktum, at vi i dag kan meget mere inden for diagnostik. Klinisk patologi spiller til stadig en stor rolle i at finde ud af, hvad dyrene fejler, forklarer Lise.
Milepæle for laboratoriets udvikling
En vigtig milepæl i laboratoriets historie var overgangen fra Post Danmark til kurérservice. Før kunne prøver tage dage om at nå frem, hvilket påvirkede resultaternes kvalitet. Det ændrede sig med kurérordningen, hvor prøver afhentes dagligt og er i laboratoriets hænder inden for 24 timer.
- Det lyder måske banalt, men det har gjort en enorm forskel for både dyrlæger og patienter, fortæller Anne.
- Nu kan vi levere prøvesvar hurtigere og med højere præcision. Det har især været vigtigt for vores samarbejde med praktiserende dyrlæger, der har brug for svar, når patienter skal tilses og diagnosticeres eller følges i forbindelse med længere behandlingsforløb.
Automatiseringen har også spillet en afgørende rolle.
- Før i tiden stod vi bogstaveligt talt med klistermærker og skrev data ind manuelt. I dag er det maskiner, der scanner stregkoder og håndterer analysesvarene. Det har øget både hastigheden og sikkerheden markant, forklarer Lise og understreger, at inspirationen - som så meget andet inden for det veterinære felt - er hentet fra humanmedicin.
- En milepæl er egentlig også, at klinisk praksis selv har fået langt flere analyseinstrumenter, fortsætter Anne:
- Dette er især sket over de sidste 10 år, hvor mængden af apparatur på klinikkerne er steget markant. Når der opstår noget uforudset med disse maskiner, kontakter klinikkerne naturligvis producenterne og har en dialog med dem. Men der kan også opstå situationer, hvor der er behov for en second opinion fra en ekstern kilde. Derfor tester vi også nogle af maskinerne og hjælper klinikkerne med at forstå resultaterne.
Forskningssamarbejder
Noget af det, der også vokser, er forskningen – og det sker på to forskellige planer, fortæller Anne.
- Det ene er vores egen forskning, hvor Lise leder og idégenererer. Her bruger vi vores avancerede maskineri, vores viden og andre ressourcer til at drive projekterne fremad. Her står vi også på skuldrene af tidligere ledere i laboratoriet, såsom professor Asger Lundorff Jensen og professor Annemarie T. Kristensen, der begge har haft stor betydning for den nuværende forskning, men der er også den samarbejdsbaserede forskning, som er vokset betydeligt de seneste 4-5 år. I denne type projekter er vi nogle gange en integreret del af forskningsprojektet, mens vi andre gange fungerer som et rent analyselaboratorium. Der er fx store forskningsprojekter på Panum, BRIC og hos private medicinalfirmaer, hvor de selv står for idéudvikling og prøvetagning. Vi modtager blot prøverne til analyse og leverer resultaterne tilbage.
Lise supplerer:
- Vi har oprettet en pipeline for disse samarbejdspartnere, hvor de kan sende prøver til os, og vi hjælper dem med at kvalificere specifikke analyser. Fx kan de spørge: »Kan I undersøge dette på grise? Er det muligt?« – og så forsøger vi at hjælpe dem. Det kan handle om at finde antistoffer eller udvikle biokemiske eller hæmatologiske metoder, som måske ikke allerede findes. Vi arbejder tværfagligt og på tværs af arter, så det er ikke kun hunde og katte, men også andre dyr.
Eksoter og sjældne prøver
Zoologiske haver som Københavns Zoo og Den Blå Planet benytter ofte laboratoriets ekspertise til at diagnosticere sygdomme hos sjældne arter. Anne fremhæver en særlig sag, hvor laboratoriet kom til at spille en afgørende rolle:
- I 2022 blev en elefantkalv i Zoologisk Have syg af den frygtede elefantherpes (Elephant Endotheliotropic Herpesvirus), som rammer mange unge elefanter og ofte har dødelig udgang. Samme sygdom havde nogle år tidligere ramt en anden elefantkalv, som desværre døde. Vi lærte utrolig meget af den sag og kunne bruge denne viden, da den nye elefantkalv blev syg. I tæt samarbejde med Københavns Zoo undersøgte vi blodprøver under hele forløbet, og denne gang lykkedes det at redde kalven takket være hurtig diagnostik og omfattende behandling, fortæller Anne.
Hun understreger, hvor vigtigt det var at lære af den første sag:
- Vi ved nu, hvad vi skal kigge efter, og hvordan vi kan handle, når situationen opstår igen. Det handler om nøje monitorering og om at skræddersy tests og behandlinger, så vi kan reagere hurtigt og effektivt.
AI og digitalisering – fremtidens gamechangers
Teknologisk innovation har ifølge de to dyrlæger altid været en del af VETLABs DNA, men de næste årtier kan byde på endnu større ændringer. Kunstig intelligens (AI) og digitalisering er allerede ved at revolutionere diagnostikfeltet. Lise fremhæver AIs potentiale til at analysere data hurtigere og potentielt mere præcist end nogensinde før:
- Vi ser allerede AI-algoritmer, der kan analysere billeder og data fra blodprøver og sende resultater direkte til dyrlæger i praksis. Det frigiver tid og ressourcer, så vi kan fokusere på de mest komplekse sager.
Veterinær Klinisk Patologisk undervisningslokale (mikroskopisal). Her står 40 mikroskoper med tilknyttede kameraer, så der kan ses digitale billeder »live« på skærmene.
Hæmatologiske prøver er analyseret maskinelt og lagt klar til mikroskopisk undersøgelse, inden de sendes elektronisk til praksis
Louise Bochsen – bioanalytiker på VETLAB – er i gang med forberede prøver til det store biokemiske instrument i baggrunden. Instrumentet kan analysere adskillige biokemiske profiler på forskellige dyrearter samtidig. VETLAB har også selv valideret flere analyser til instrumentet, blandt andet akut fase proteinet serum amyloid A (SAA) til hest og kat.
Men teknologi alene er ikke nok. Både Anne og Lise er enige om, at den menneskelige faktor forbliver afgørende, især når det gælder at tolke resultater og træffe beslutninger baseret på en helhedsvurdering.
- Vi underviser stadig de studerende i de manuelle processer, siger Anne og understreger, at selvom maskinerne overtager mere af arbejdet, skal dyrlægerne forstå, hvad de ser, og hvordan de kan bruge det til at hjælpe deres patienter.
Miljøvenligt laboratoriearbejde
Med et stigende fokus på miljø og bæredygtighed er VETLAB også begyndt at nytænke ressourceforbruget. Som Anne forklarer, er det ikke kun avancerede maskiner, der gør en forskel – det handler også om at bruge ressourcer klogt:
- Vi forsøger at reducere spild og optimere arbejdsgangene. Det handler om kun at tage de tests, der er nødvendige, så vi kan reducere miljøbelastningen uden at gå på kompromis med kvaliteten.
VETLAB deltager i Københavns Universitets bæredygtighedsinitiativ, LEAF, der sigter mod at gøre laboratoriearbejde mere ressourceeffektivt. Dette indebærer blandt andet bedre affaldssortering og standardisering af arbejdsgange for at undgå overflødigt forbrug.
Samarbejde og uddannelse
VETLAB er en integreret del af veterinæruddannelsen, hvor studerende undervises i laboratorieteknikker, diagnostiske metoder og tolkning af prøvesvar. Laboratoriet tilbyder også workshops og kurser for dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
- Klinisk patologi er eksempelvis integreret i masteruddannelsen for klinisk familiedyrsvidenskab på flere moduler, og aktuelt udbyder vi en ny efteruddannelse for veterinærsygeplejersker i laboratorieteknik, som skal lancere i 2025.
Lise påpeger, at undervisningen også styrker båndet til praksis.
- Vi underviser i specifikke cases, hvor deltagerne lærer at analysere prøver og tolke resultater. Det giver os samtidig indsigt i, hvilke udfordringer de står over for i klinikkerne, så vi kan justere vores arbejde efter deres behov.
Fremtidens laboratorium
Når man spørger Anne og Lise, hvor VETLAB er om yderligere 50 år, tøver de ikke med svaret:
- Jeg tror, vi vil se en endnu tættere integration af digital teknologi og diagnostik, siger Lise.
- AI vil kunne analysere store mængder data og finde mønstre, der kan hjælpe os med at stille bedre diagnoser.
Anne tilføjer:
- Samtidig vil vi fortsætte med at udforske nye områder som biomarkører og genetik. Men uanset hvad teknologien bringer, vil vores kerneopgave altid være den samme: At hjælpe dyrlæger med at finde de bedste løsninger for deres patienter.