Annonce Banner Banner Banner

Vigtige diskussioner og beslutninger om DAs fremtidige retning

DA På årets generalforsamling i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening blev vigtige spørgsmål om fremtidens økonomi, effektivisering og medlemsbetjening diskuteret. Generalforsamlingen måtte suspenderes undervejs, men fortsatte senere, hvor fundamentet blev lagt for en ny kurs mod en bæredygtig fremtid.

IMG 0526 © Caroline Friis-Frederiksen
Referat

På årets generalforsamling i DA blev der lagt op til en række vigtige diskussioner og beslutninger om foreningens fremtidige retning, organisering og økonomi. Der var meget, der skulle nås, så formaliteterne blev hurtigt bragt på plads af Kenneth Engelund Lassen, der blev valgt som dirigent, og som sendte bolden videre til foreningens forperson, Mikkel Markussen, der lagde ud med sin beretning.

Første år som erhvervsorganisation, den økonomiske udvikling og struktureftersyn

DA-forpersonen lovede som vanligt at fatte sig i korthed, hvilket han også som vanligt havde visse udfordringer med. Han indledte med den foreningsmæssige »identitetspolitik«, som kun var blevet vigtigere siden sidste års beslutning om at udfase de personlige medlemskaber og derved omdanne DA til en ren erhvervsorganisation.

Det har medført et skarpere skel mellem DA og fagforeningerne i DDD, men samtidig medført en langt mere specialiseret arbejdsgiverforening. Det har dog stadig været en omvæltning, og det er nødvendigt kontinuerligt at forfine rollefordelingen i DDD, samt at arbejde for at gøre denne mere tydelig for medlemmerne.

Herefter kastede forpersonen sig ud i det, der skulle vise sig at være generalforsamlingens væsentligste punkt: Økonomien. DA præsenterede nemlig et betydeligt underskud i 2024, og Mikkel Markussen prioriterede derfor en grundig konkretisering heraf.

Ovenpå de tumultariske år siden fraflytningen fra fællessekretariatet og skilsmissen fra Pharmadanmark, med alt hvad de indebar af kompetencetab, udgifter og etablering af et selvstændigt DDD, var der nu klarhed over foreningens egentlige økonomi og ressourceforbrug.

Efter overgangen til selvstændig forening skulle der opbygges en ny foreningsstruktur, der kunne rumme både arbejdsgiverforeningen (DA), fagforeningen (ADO) og interesseorganisationen (DDD). Derfor stiftedes Fællesadministrationen for Dyrlægeforeningen (FAD), hvori de ikke-foreningsspecifikke kompetencer kunne samles. På den måde havde de tre foreninger alle adgang til en økonomiafdeling, en kommunikationsafdeling, medlemsservice, IT osv., uden hver især at skulle afholde udgiften hertil alene.

Det muliggjorde en model, hvor hver forening betalte medarbejderne i FAD for den tid, de brugte på at løse opgaver for den respektive forening, så ingen betalte mere, end de brugte.

Da den model var fuldt implementeret, stod det dog klart, at DA brugte flere ressourcer i FAD, end foreningen hidtil havde antaget, hvilket havde medført en uforudset stigning i udgifterne til sekretariatsbistand.

Denne klarhed over ressourcetræk gav dog også muligheden for en optimering – ikke bare i DAs opgaver og sekretariatsbrug, men også i arbejdsgangene og strukturen, foreningerne imellem. Der blev lagt op til en strømlinet struktur, hvor sekretariatsarbejdet i højere grad kunne placeres centralt i FAD, hvilket kunne medføre lavere administrationsomkostninger og forhåbentlig lavere kontingenter på sigt. Målet er en mere bæredygtig og effektiv struktur, hvor rollefordelingen er klar og administrativt enkel.

23/24 kort fortalt

Herefter var det tid til gennemgang af de resterende projekter, der havde domineret foreningen i det seneste år: De kollektive forsikringer, samarbejdet med den nye dyrlægeuddannelse i Foulum, praktikanter og overenskomstforhandlinger på to fronter.

DA indførte for nylig en ny model for erhvervs-, produktansvars- og arbejdsskadeforsikringer, der har set væsentlige prisstigninger for nogle faggrupper samt prisfald for andre. Det skyldes blandt andet, at nogle faggrupper hidtil havde belastet forsikringen mere end andre – hvilket den nye indeksering adresserede, således at faggrupperne fremadrettet skulle betale en forsikringspræmie, der svarede til deres træk.

Derudover blev praktikordninger for veterinærstuderende også et tema. Der er indført regler, som kræver en tarifering for studerende i praktik, og DA ønsker en klar opgørelse over omkostningerne ved praktikanter. Især frivillige praktikophold blev diskuteret som en potentiel risiko, og alle praktikanter skal fremover være forsikrede på samme niveau for at sikre virksomhedernes beskyttelse.

Generalforsamlingen tog også fat på de seneste overenskomstforhandlinger. Efter en ekstra tur i manegen med Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) er overenskomsten for dyrlæger i klinisk praksis nu på plads. Den indeholder blandt andet ændringer vedrørende pensionsbidrag og fleksible arbejdskontrakter, der tilgodeser veterinærbranchens særlige forhold.

Mere langtrukkent stod det dog til med veterinærsygeplejerskerne, hvor overenskomsten stadig afventede endelig godkendelse fra Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

Generalforsamlingen afbrydes

Generalforsamlingen nåede til sidste punkt på dagsordenen, der rummede regnskabet og en foreslået kontingentstigning. Dette emne vakte stærke følelser blandt medlemmerne, og efter en lang debat blev forslaget om kontingentstigning stemt ned. Bestyrelsen valgte derefter at suspendere generalforsamlingen, dels fordi tiden løb ud, dels for at imødekomme en række medlemmers ønske om yderligere information og viden om forventninger til fremtiden for eventuelt at kunne stemme for forslaget om ny kontingentstruktur og kontingentstørrelse.

Det blev besluttet at fortsætte den ved en ekstraordinær generalforsamling på et senere tidspunkt, når bestyrelsen havde haft tid til at udarbejde den efterspurgte information. Den økonomiske usikkerhed og diskussioner om kontingentets størrelse satte spørgsmålstegn ved DAs langsigtede eksistensgrundlag.

Generalforsamlingen fortsættes

Tirsdag den 26. november blev den afbrudte generalforsamling genoptaget. Denne gang digitalt og med en forperson, der desværre lå syg. Bestyrelsen havde desuden fået selskab af DDDs formand, Hanne Knude Palshof, og direktør, Joakim Lilholt, der havde stillet sig til rådighed for at bistå i besvarelsen af nogle af spørgsmålene omkring Dyrlægeforeningens økonomi og struktur, der var rejst i generalforsamlingens første del.

Kenneth Engelund Lassen fortsatte som ordstyrer og lagde ud med en varm velkomst til de fremmødte. Derefter gav han ordet til Hanne Knude Palshof, der gentog Mikkel Markussens gennemgang af processen siden fraflytningen fra fællessekretariatet samt en uddybning af DDDs politiske arbejde, og hvordan dette også kommer DA til gode. Hun fremhævede blandt andet afværgelsen af et uigennemtænkt lovforslag, der ville pådrage dyrlæger journalpligt, den nye røntgenvejledning, som sikrer, at røntgenfotografering fortsat kan finde sted i klinisk praksis samt arbejdet med EUs veterinærlægemiddelforordning. Disse eksempler illustrerer den synergi og muskelkraft, DA og DDD kan opnå, når de som foreninger står sammen om at løse nogle af de udfordringer, som erhvervet står overfor.

Andre samarbejdsmuligheder 

Bestyrelsesmedlem Ninna Westphael gennemgik herefter de øvrige muligheder for samarbejde, som DAs bestyrelse havde undersøgt, samt deres fordele og ulemper. Særligt  Dansk Erhverv var blevet overvejet som mulig samarbejdspartner, hvilket også havde sine fordele. Særligt størrelsen og den sikkerhed, der lå heri, blev fremhævet.

Dog ville en eventuel udtræden af Dyrlægeforeningen medføre tab af mange af de branche- og fagspecifikke fordele, der ligger i et veterinærfagligt samarbejde, herunder blandt andet:

  • Eksklusivt branchekendskab
  • Specialiseret rådgivning omkring elever
  • Medbestemmelse om overenskomster
  • Eksklusiv veterinærpolitisk interessevaretagelse
  • Ingen interessekonflikter på tværs af medlemsgrupper.

Derudover fremhævede hun også en række andre goder ved det nuværende samarbejde:

  • Barselsrefusion
  • Lønstatistik
  • Indflydelse på politik
  • Kollektive forsikringer
  • Arbejdsskade- og produktionsforsikring
  • Formandskab i Det Faglige Udvalg (DFU).

Herefter fik direktør i Dyrlægeforeningen, Joakim Lilholt, ordet. Han gav en hurtig og præcis gennemgang af foreningsstrukturen med både de fordele og ulemper, den indebærer, samt et overblik over arbejdet med besparelser, strømlining og forenkling.

Samtidig berørte han også de fordele, der er ved at være flere sammen. Blandt andet en fuld sekretariatsbetjening til en fjerdedel af prisen, en billig husleje og fælles IT-udgifter.

Budget og fremsynethed

Så blev det bestyrelsens kasserer, Lars Blochs, tur til at få ordet. I samarbejde med regnskabsafdelingen havde han nemlig lavet regnskaber for første halvår samt et estimat på et end-timebudget for 2024. Dertil kom budgetter for 2025, -26 og -27.

Her kunne arbejdet med besparelser tydeligt ses. Blandt andet var udgifter til medlemmernes deltagelse i årsmødet skåret væk, og ligeledes var medfinansieringen af kurser. Bestyrelsens arbejde var også optimeret gennem et fokus på onlinemøder for at spare kørsel og befordring, samt gennem en høj grad af arbejdsdeling i bestyrelsen, så der sendes færrest mulige bestyrelsesmedlemmer til opgaver, der kræver deres deltagelse. Udgifterne til Dansk Veterinærtidsskrift var også reducerede – og i det hele taget var der skåret alle de steder, det var muligt, uden at det gik ud over DAs kerneydelse.

Der blev også redegjort for DAs egenkapital, der forventes udtømt ved udgangen af 2024, samt hvorledes den vil kunne genetableres frem mod 2027. Indtil da var der blevet åbnet for muligheden om et fordelagtigt lån ved DDD, således at DA kunne fortsætte sin drift.

Herefter genfremlagde bestyrelsen forslaget om kontingentforhøjelse i en let modificeret version. Bestyrelsen foreslog, at ansatte på under 8 timer om ugen ikke skulle tælle med i antallet af ansatte, der påvirkede virksomhedens kontingent. Det affødte lidt spørgsmål og snak frem og tilbage – herunder hvorfor valget var faldet på 8 timer som cut-off.

Bestyrelsesvalg

Det blev nu tid til at vælge DAs bestyrelse, da hele den siddende var på valg. Alle  medlemmer af den nuværende bestyrelse genopstillede med et ønske om at fortsætte arbejdet med at tage ansvar og sikre implementering af de tiltag, som er iværksat, og fortsat fokusere på effektivisering af sekretariatsbistand, generel omkostningsfokus og tilpasning af ydelser/services til medlemmerne. Da der ikke var nogen modopstillere, genvalgtes den siddende bestyrelse.

Valg af suppleanter til DAs bestyrelse sker ved urafstemning.

Da der er tre opstillede kandidater til to suppleantposter, sker valget af suppleanter til DAs bestyrelse ved urafstemning. De opstillede er Kenneth Engelund Lassen, Mogens Teken Christophersen og Tanja Sewohl Pedersen.

Forslaget om ændringer af kontingentstrukturen vil ligeledes blive afgjort ved urafstemning.

Sidste generalforsamling i PDAs fond

Afslutningsvist var det tid til den sidste generalforsamling i PDAs fond. Her indledte fondens formand, Aage Gram, med fondsbestyrelsens beslutning om at lukke fonden. Bestyrelsen fandt, at fondens begrænsende egenkapital ikke var tilstrækkeligt til både at dække udgifterne til drift samt til at udlodde meningsfulde beløb til ansøgere, og havde derfor fået tilladelse af Civilstyrelsen til at lukke den.

Siden november 2023 havde der været forsøg på at udlodde fondens hovedstol på cirka 2 millioner kroner, men også det havde lange udsigter. Derfor havde bestyrelsen drøftet muligheden for at donere hovedstolen til DA – såfremt det var indenfor fondens vedtægter, samt at forslaget om ændringer af kontingentstrukturen blev vedtaget og DAs fremtid sikret.

Det affødte en smule debat om den bedste brug af fondens hovedstol, og eftersom forslaget om ændringer i kontingentstrukturen endnu ikke var afklaret, blev hovedstolens eksakte formål ikke besluttet på nuværende tidspunkt.

Sluttede i god ro og orden

Generalforsamlingen bød på både diskussion og indsigt i de mange komplekse udfordringer, DA står overfor som en moderne arbejdsgiverforening for dyrlægevirksomheder. Med en klar strategi om effektivisering og en ny struktur håber DAs ledelse at kunne imødekomme medlemmernes behov i fremtiden, men udfordringerne – økonomiske såvel som strukturelle – er fortsat eksisterende. Nu er der igangsat initiativer, og flere vil komme til henad vejen, så vi igen kan få en sund økonomi - uden at gå på kompromis med medlemsbetjening.

Denne artikel er del af

DVT årgang 2024 nr. 9