Kontrol og forebyggelse af infektioner med endo- og ektoparasitter er vigtig i moderne kvægbrug, og her er brugen af antiparasitære midler et effektivt og udbredt virkemiddel.
Ensidig og udbredt brug af antiparasitære midler kan imidlertid over tid fremme resistente parasitter, som overlever behandlingen. Og når de herefter reproducerer sig selv, vil det fremme en population, som kan overleve selv høje doser af antiparasitære midler.
Ifølge professor i veterinær parasitologi Stig Milan Thamsborg på Københavns Universitet har vi imidlertid ikke aktuelle problemer med resistens mod antiparasitære midler i den danske kvægsektor.
- Vores løbende fokus på parasitbehandling og resistens på kvægområdet handler derfor mere om overvågning og forebyggelse af en situation, som vi fx kender det i populationer med får og geder. Her er forekomsten af parasitter med solid resistens mod antiparasitære midler langt mere udbredt, siger Stig Milan Thamsborg.
Europæisk overvågning
Situationen vedrørende ormemiddelresistens bliver på europæisk plan overvåget gennem en åben database med indrapportering fra forskergrupper fra næsten alle lande med en større population af husdyr (Vineer, et al 2020).
Den tværeuropæiske overvågning rapporterer her om et stigende fund af resistens mod antiparasitære midler, men med meget stor variation mellem lande og sektorer.
Resistens findes primært i systemer med afgræsning, og her rapporteres også om fund af resistens i kvægbesætninger, hvor blandt andet løbeormen Ostertagia og tarmormen Cooperia overlever behandling. Det samme gælder for leverikten (Fasciola hepatica).
Det europæiske overblik viser generelt flest fund af resistensproblemer i fåre- og gedesektoren og kun få alarmer på kvægområdet.
Det europæiske initiativ mangler imidlertid fortsat informationer til et sikkert overblik, og forskerne opfordrer derfor til løbende at skaffe bedre data og til en øget bevågenhed hos aktører i agroindustrien og i det politiske system. Det gælder både med hensyn til systematisk overvågning og udvikling af metoder, som kan mindske udbredelse af resistens mod de antiparasitære midler i husdyrsektoren.
Den seneste danske undersøgelse vedrørende resistens mod antiparasitære midler på kvægområdet er fra 2016 (Pena-Espinoza et al., 2016). Her viste data baseret på gødningsanalyser en nedsat effektivitet af det aktive stof ivermectin mod tarmormen Cooperia i tre af seks medvirkende kvægbesætninger. Fundet var det første i Danmark, og ud fra resultaterne understregede forskerne behovet for fortsat bevågenhed på området.
Resistens mod midler rettet mod ektoparasitter er ifølge Stig Milan Thamsborg ikke registreret som et problem i kvægsektoren, men en spørgeskemaundersøgelse på området er netop iværksat af KU.
Udvikling af resistens
Udvikling af resistente parasitter sker som en løbende proces gennem de genetiske mutationer, der næsten altid sker i en population. Når der så sker en behandling med et antiparasitært middel, vil det dræbe parasitter uden resistens, mens de resistente overlever, og gennem opformering udgør de herefter en større og større del af populationen.
- Rent fysiologisk opstår resistens ofte ved, at parasittens evne til at udskille det aktive stof, fx ivermectin, fra cellerne øges, og dermed nedsættes effekten. For andre stoffer, fx fenbendazol og andre benzimidazoler, handler det om, at der sker ændringer i de vigtige beta-tubuliner i ormen, så de ikke længere hæmmes af ormemidlet og ormen bliver resistent, forklarer Stig Milan Thamsborg.
For at sikre mod, at de resistente stammer af parasitterne kommer til at dominere, er det vigtigt kun at behandle et udsnit af de angrebne dyr og udelade behandling af de mindst påvirkede dyr, eksempelvis de stærkere dyr. Det betyder, at der fortsat eksisterer et såkaldt »refugium« i besætningen med en population af parasitter, der ikke har været udsat for parasitmiddel.
- I malkekvægsektoren har malkekøer – hvor der kun sjældent sker behandling med antiparasitære midler – fx en vigtig rolle som »refugium« for de genotyper af parasitter, som ikke har udviklet resistens, tilføjer KU-professoren.
Strategier til forebyggelse
Faktaboksen giver en liste med vigtige punkter, som kan forebygge udvikling af resistens på besætningsniveau.
- Især punkterne, som handler om at undlade flokbehandling og om at sikre korrekt dosering, bør have stor opmærksomhed. Og så har vi i mange år vidst, at forebyggelse af problemer med løbetarmorm hos græssende dyr gennem foldskifte i juli måned og eventuelt senere også er helt central, siger Stig Milan Thamsborg.
Ved mistanke om resistens over for ormemidler bør det undersøges nærmere ved hjælp af passende test - fx »Faecal Egg Count Reduction Test« (æg-reduktionstest).
Hvis resultaterne af testen viser resistens over for et specifikt ormemiddel, bør der skiftes til et ormemiddel fra en anden farmakologisk klasse og med en anden virkning. Aktuelt er der dog ikke så mange midler at vælge imellem i Danmark.
Endelig er det vigtigt løbende at diskutere brugen af antiparasitære midler dyrlæge og kvægbruger imellem. Herunder at sikre, at bedriften har en klar formuleret strategi på området.
Alternativer til antiparasitære midler
En mulig metode til at undgå udvikling af resistens mod de antiparasitære midler er at basere parasitbehandling på forbindelser, som produceres naturligt af planter.
Her har forskerne gennem årene haft fokus på en lang række muligheder – herunder blandt andet planter med tanniner, æteriske olier, hvidløgsekstrakt og planten cikorie.
Og især cikorie har ifølge Stig Milan Thamsborg vist lovende resultater i danske forsøg.
- I vores forsøg undersøgte vi specifikt effekten af at fodre med cikorie som middel mod løbetarmparasitter hos kalve, som vi eksperimentelt inficerede med løbeorm og tarmorm. Effekten var størst på løbeormene (Ostertagia), hvor der skete en signifikant reduktion på 66 procent, mens der ikke blev målt samme sikre effekt på tarmormene, forklarer han.
De positive resultater med cikorie som antiparasitært middel kræver dog fortsat flere undersøgelser, og det samme gælder udvikling af egentlige fodringsstrategier med cikorie på besætningsniveau.
Udvikling af vacciner mod parasitter er sket i et vist omfang på kvæg – blandt andet mod lungeorm.
- Men generelt er der begrænset succes med vacciner, som sjældent er en oplagt mulighed for danske besætninger, siger Stig Milan Thamsborg.
Overvågning værdifuld
Stig Milan Thamsborg peger desuden på, at en løbende overvågning af besætningens belastning med parasitter er vigtig for at kende status og for at undgå unødig brug af parasitmidler.
Overvågning kan klassisk ske i besætningerne gennem ægtælling i gødningsprøver, men også i stigende grad gennem en løbende måling af antistoffer i tankmælksprøver ved brug af ELISA.
Et stærkt eksempel på værdien af overvågning og udpegning af behov for aktion omkring leverikter er demonstreret i et nyere dansk projekt med tankdata fra 218 økologiske besætninger (Takeuchi-Storm et al., 2021).
Her blev der konstateret en stærk negativ sammenhæng mellem høje tankværdier for antistoffer mod leverikter og mælkeydelsen i besætningen. Ydelsen var således nedsat med op til 580 kilo EKM på besætningsniveau hos belastede besætninger, og mælkeprøver fra enkeltkøer viste et fald i mælkeydelse på 920 kilo hos ældre køer med højt niveau af antistoffer mod leverikter.
Til løbende overvågning af parasitbelastning i malkekvægbesætninger eksisterer således velegnede metoder for antistoffer mod lungeorm og leverikter i tankmælk, og KU har netop ansøgt om et nyt projekt sammen med laboratoriet Eurofins og SEGES om implementering af disse i rådgivningen.
