Globalisering med øget bevægelighed af mennesker, dyr og produkter mellem kontinenter og samtidig ændring i klimaforhold med højere temperaturer og voldsomme nedbørsmængder giver anledning til stigende bekymring i forhold til vektorbårne sygdomme. Tæt på Danmark cirkulerer »nye« insektbårne sygdomme som fx Epizootic hemorrhagic disease/EHD (Italien, Spanien, Frankrig), Bluetongue serotype 3/BTV3 (Holland, Belgien, Tyskland, England) og Usutu virus/USUV og West Nile fever/WNF (Tyskland, Italien, Frankrig).
WNF forårsages af West Nile virus (WNV) og findes hovedsageligt i fugle, men virus kan også overføres til pattedyr via stikmyg, herunder til heste og mennesker, som kan udvikle klinisk sygdom, i svære tilfælde i form af hjernebetændelse.
Virus overlever i en cyklus mellem fugle som primær vært og stikmyg som vektor; både fugle og myg opformerer virus. WNV har bredt sig i Europa fra syd mod nord og vest og blev med den varme sommer i 2018 introduceret til Tyskland.
Siden da har virus etableret sig endemisk i den østlige del af Tyskland, og der påvises hvert år nye tilfælde hos både fugle, heste og mennesker. I efteråret 2023 blev WNV påvist i en hest nær Hamborg – cirka 150 km fra den danske grænse. Risikoen for introduktion af WNV til Danmark er dermed stigende. WNF er anmeldepligtig i Danmark, og mistanke om sygdommen skal rapporteres til Fødevarestyrelsen.
Vektorbårne sygdomme – overvågning
DK-VET har stor fokus på vektorbårne sygdomme og igangsætter i år flere nye forskningsprojekter inden for dette område. Konsortiets deltagelse i et nyt EU-projekt »OH4Surveillance « (en.ssi.dk/surveillance-and-preparedness/international-coorporation/oh4surveillance) med fokus på overvågning i et One-Health perspektiv giver nye muligheder for at udbygge og opstarte overvågningsprojekter. Her samarbejder 11 lande om en systematiseret tilgang til overvågning for 10 forskellige sygdomme på tværs af landegrænser. En af disse sygdomme er WNF.
Den nationale WNV-overvågning er i dag baseret på både aktiv (prøver fra myg og raske fugle) og passiv (døde vilde fugle og flagermus) screening. Denne overvågning giver information om status i Danmark, men kan med fordel udbygges til et mere early warning baseret program, hvor der fokuseres på at indsamle prøver i de områder af landet og i den periode, hvor der er størst risiko for introduktion af WNV.
OH4Surveillance-projektet
Vi har taget et skridt i den rigtige retning i OH4Surveillance-projektet, hvor vi udbygger den eksisterende vektorovervågning med fokus på indsamling af myg i den sydlige del af Danmark (Sønderjylland/Lolland-Falster/Møn). Det er planlagt systematisk og intensivt at indsamle myg i den forventede højrisikoperiode for cirkulation af WNV – det vil sige i månederne juli, august og september, igennem 3 år. I disse perioder opsættes nye, nemt transporterbare fælder (BG Pro CO2-traps), der med CO2-tilførsel skal tiltrække stikmyg. Fælderne bliver opsat i områder, hvor stikmyg og fugle er i tæt kontakt, fx skov-, eng- og landbrugsområder. Der indsamles i projektperioden cirka 1.500 fældefangster, som hurtigt nedkøles og transporteres til laboratoriet for artsbestemmelse og efterfølgende undersøgelse for WNV.
Det er hensigten, at de indsamlede myg skal indgå i en »biobank«, som efterfølgende kan anvendes i andre projekter med fokus på overvågning for myggebårne sygdomme i Danmark.
Seniorforsker Ann Sofie Olesen, seniorforsker René Bødker, sektionsleder Louise Lohse, DK-VET
