Vektorbårne sygdomme er på fremmarch. Vores globaliserede verden og de klimamæssige forandringer ændrer betingelserne for disse sygdommes udbredelse. Flere af de vektorbårne sygdomme har et zoonotisk perspektiv, og de har dermed sygdomsmæssig betydning for både dyr og mennesker. Det er derfor afgørende, at vi med opdateret viden og robuste diagnostiske metoder kan sikre et forudseende beredskab.
Vektorer er ofte insekter såsom myg, mitter, lus, lopper og fluer, men kan også være flåter, og de kan være enten biologiske eller mekaniske vektorer.
I en biologisk vektor kan et patogen opformeres og overføres til en ny vært – oftest via bid. Eksempler på sygdomme, der overføres via en biologisk vektor, er West Nile fever og Japansk encephalitis, som kan opformeres i og overføres via myg.
I en mekanisk vektor opformeres patogenet ikke, men transporteres blot til en ny vært. Afrikansk svinepestvirus (ASFV) kan fx opformeres og overføres via sin biologiske vektor, Ornithodoros flåten, som spiller en rolle for spredning af sygdommen i endemiske områder i Afrika, men ASFV kan også transporteres mekanisk via fx stikfluer, som ikke opformerer virusset.
For at kunne kontrollere og bekæmpe udbrud af vektorbårne virussygdomme er det vigtigt at have et indgående kendskab til ikke blot virus, men også til vektorer. Herunder de involverede insekters værtspræferencer, uanset om virus overføres biologisk eller mekanisk. En sådan viden kan bidrage til at afdække potentielle smitteveje og indikere insekternes potentiale som såkaldte »bridge vectors« for smittespredning af patogener mellem flere værtsarter. Insekternes værtspræferencer kan blandt andet undersøges ved at påvise, hvilke blodmåltider insekterne indeholder.
For at kortlægge forskellige insekters potentielle rolle i smittespredning af ASFV er der under et nyligt afsluttet ph.d.-studie indsamlet insekter (myg, klæger og stikfluer) i europæiske udbrudsområder. I regi af projektet er der indkørt forskellige PCR-baserede metoder til påvisning af blodmåltider i de indsamlede insekter.
I første omgang blev insekterne screenet for pattedyrsblod ved hjælp af en PCR, der er designet til at påvise et lille stykke af det mitokondrielle DNA hos pattedyr. Små variationer i dette DNA-stykke kunne ved efterfølgende sekventering indikere, om blodet i et givet insekt stammede fra fx svin eller kvæg.
Ved undersøgelse af potentiel smittespredning af ASFV via insekter var det desuden relevant at differentiere imellem blod fra tamsvin og vildsvin. For at kunne skelne mellem blodmåltider fra tamsvin og vildsvin udviklede vi en PCR, som kan differentiere mellem en enkelt mutation i NR6A1-genet hos svin. Mutationen i dette gen er associeret med antallet af ryghvirvler. Vildsvin har 19 ryghvirvler, mens europæiske tamsvineracer har 21-23 ryghvirvler.
Ud over de nævnte PCR-metoder til påvisning og artsbestemmelse af blodmåltider i insekterne arbejder vi på at bruge Next Generation Sequencing (NGS) til at undersøge insektprøver for blodmåltider. Fordelen ved NGS er, at vi detaljeret kan analysere DNA’et, som er til stede i en given insektprøve. Dermed kan vi få et indblik i, hvilket blodmåltid insektet har indtaget samtidigt med, at det giver os muligheden for at påvise nye varianter og virus, som vi ikke på forhånd kender til.
Resultaterne fra ph.d.-studiet viser, at en lang række potentielle vektorer optager blodmåltider fra svin i besætninger. Projektet viste også, at insekter, der allerede har suget blod fra dyr uden for svinestalde, forsøger at flyve ind i disse stalde. Der er derfor potentiel risiko for, at smitte på denne måde kan flyves ind i ellers beskyttede besætninger.
Tekst: Ann Sofie Olesen (forsker, SSI), Jonno Jorn Stelder (Ph.d, KU-SUND), Lene Jung Kjær (adjunkt, KU-SUND), Anette Ella Boklund (seniorrådgiver, KU-SUND), Anette Bøtner (professor, KU-SUND), Graham J. Belsham (professor, KU-SUND), René Bødker (seniorforsker, KU-SUND), Thomas Bruun Rasmussen (seniorforsker, SSI), Louise Lohse (sektionsleder, SSI).