Nyt fra Dansk veterinær Konsortium: Salmonella kan være årsag til alvorlig sygdom ved opdræt af fasaner.

Udbrud af sygdom med høj dødelighed i besætninger med opdræt af fasaner vil give anledning til mistanke om fugleinfluenza og Newcastle disease. Ved negative analyseresultater bør man være opmærksom på andre smitsomme sygdomme så som salmonellose.

Fasaner opdrættes og udsættes i naturen, for at jagtgrundlaget kan øges. Kyllingerne udruges primært i maj-juni og udsættes i naturen ved 6-ugers alderen. Beregninger fra Aarhus Universitet (Kanstrup og Christensen) angiver, at minimum 1,5 millioner fasankyllinger udsættes årligt i Danmark. Det vurderes, at hovedparten stammer fra dansk produktion af rugeæg, men cirka 500.000 af de udsatte fugle er importeret som fasankyllinger eller rugeæg fra udlandet, især Frankrig, Polen, Sverige og Ungarn. Smitte med Salmonella kan introduceres via denne import.

Hos fjerkræ forårsager den værtsspecifikke serotype Salmonella Gallinarum/Pullorum hønsetyfus, som er på liste 1 over anmeldepligtige husdyrsygdomme, hvor en dyrlæge skal tilkaldes, og hvor dyrlægen straks skal anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen.

Hønsetyfus ses sjældent i Danmark, men i 2019 havde to fasanbesætninger på Sjælland alvorlige udbrud med sygdommen, hvor dødeligheden var cirka 75 % blandt fasankyllinger fem dage efter klækning. Zoonotiske Salmonella serotyper kan ligeledes give salmonellose med alvorlige sygdomsudbrud ved opdræt af fasaner, hvilket kom til udtryk i flere besætninger i 2023. Salmonellose er på liste 2 over anmeldepligtige sygdomme, hvor en dyrlæge skal tilkaldes, og hvor der ved konstatering skal ske anmeldelse til Fødevarestyrelsen.

I sommeren 2023 opstod høj dødelighed i fire fasanbesætninger på Sjælland og Fyn. Op til 50 % af de nyklækkede kyllinger døde, men også blandt de ældre kyllinger var dødeligheden forøget. De kliniske symptomer var diarré og nedstemthed, samt fald i foder- og vandindtag blev iagttaget. Indledende mistanke om fugleinfluenza eller Newcastle disease blev afvist som sygdomsårsag efter laboratorieanalyser foretaget af DK-VET. Ved ekstra undersøgelser af kadavere, gennemført af DK-VET, blev Salmonella påvist i alle fire fasanbesætninger.

De patologiske fund hos kyllingerne var relativt ensartede, idet der sås afmagring samt tegn på diarre i form af fækal tilsmudsning af bagkrop og halefjer og vandtyndt tarmindhold, og leverne var ofte forstørrede med stase (blodophobning). Hos nogle kyllinger sås forstørret milt og stase i leveren, og hos enkelte dyr sås tegn på blødninger i leveren. I mindst tre ud af de fire besætninger var de patologiske fund og påvisning af Salmonella i organer (bl.a. lever og milt) foreneligt med salmonellose. Forskellige zoonotiske serotyper (S. Typhimurium, S. Newport, S. Indiana, S. Senftenberg og S. Meleagridis) blev fundet i hver af besætningerne, og i en besætning blev der påvist to forskellige serotyper. Flere af de ramte besætninger havde haft import fra bl.a. Frankrig, og i disse besætninger kunne smittekilden hidrøre Salmonella inficerede rugeæg fra udlandet.

I 2024 har en fasanopdrætter med rugerivirksomhed taget initiativ til et pilotprojekt i samarbejde med DK-VET. Projektet dækker et testprogram for Salmonella i opdrætssæsonen. Via denne overvågning kan besætningen i samarbejde med praktiserende dyrlæge være på forkant med eventuelle salmonellaproblemer og have mulighed for at forebygge eller agere, før potentielle sygdomsudbrud bliver alvorlige, som det var tilfældet i 2023. Pilotprojektet vil give nogle erfaringer og kan forhåbentligt betyde, at DK-VET i 2025 til interesserede fasanopdrættere vil tilbyde en afprøvet ydelse med salmonellaovervågning. Ved fund af Salmonella kan epidemiologisk typning desuden gennemføres, idet brug af helgenom-sekventering (WGS) kan hjælpe til afdækning af smittespredning og smittekilder.

Gitte Sørensen, Jeppe Boel, Maibritt Træholt Ovesen og Anne Sofie Vedsted Hammer, DK-VET