Forsøgsdyr
Dyrevelfærd og etiske overvejelser ved genredigering i dyreforsøg var hovedtemaerne på Forsøgsdyrenes dag. Det er et område, der balancerer mellem nødvendighed, etik og teknologisk formåen.
CRISPR/Cas-teknologien har gjort genredigering nem, billig og let tilgængelig for forskningen. Denne teknologi giver mange muligheder, men bør også følges af etiske overvejelser i forhold til, hvad den bruges til, og hvad det betyder for dyrevelfærden i forsøgsdyrsstaldene.
Med dette fokus på både muligheder og etiske overvejelser bød Lina Lind Christensen, formand for DOSO og medlem af Det Dyreetiske Råd, velkommen. Hun opfordrede til samtale om, hvordan genredigering kan og bør bruges med omtanke for, hvilken værdi forsøgene bringer holdt op mod den belastning, det kan være for dyrene, når deres genom ændres.
Denne opfordring dannede grundlaget for næste indlæg ved Dorte Bratbo Sørensen, lektor ved Sektion for Præklinisk Sygdomsbiologi og medlem af Rådet for Dyreforsøg, samt Anna Kornum, forfatter og konsulent i dyrevelfærd ved DOSO. De gav et spændende indlæg om genredigering og dyrevelfærd, hvor de tog udgangspunkt i tre centrale paradigmer for dyrevelfærd: »Funktionsbaseret/balance i biologiske funktioner«, »Følelsesbaseret/dyrets subjektive oplevelse« og »Naturligt liv/naturlig adfærd« samt de hybridparadigmer, der er kendt som 3R og Five Domains. Gennem en dybdegående diskussion gav de indblik i, hvordan man kan vurdere og kvantificere den belastning, forsøgsdyr udsættes for. De spurgte også, om GMO overhovedet kan accepteres inden for rammerne af disse paradigmer (Se figur 1).
Figur 1. Kan GMO accepteres i paradigmerne? (Kilde: Dorte Bratbo Sørensen og Anna Kornum).
Zebrafisk er en populær dyremodel
Næste indlæg var ved Louise von Gersdorff Jørgensen fra Københavns Universitet, der fortalte om brugen af CRISPR/Cas-teknologien i zebrafisk. CRISPR (Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats) er en naturlig funktion, der bruges af mikroorganismer som en forsvarsmekanisme mod fx virusangreb, hvorved virusgenomet ødelægges. Cas-enzymet er en nuklease, der binder sig til DNA og klipper på det sted, hvor dens RNA-sekvens finder et DNA-match.
Zebrafisk er blevet en populær dyremodel i molekylær og biomedicinsk forskning på grund af deres genetiske lighed med mennesker, deres gennemsigtige embryoner og den hurtige udvikling fra embryo til voksen fisk. Ved hjælp af CRISPR/Cas-teknologien kan forskere præcist ændre zebrafiskens genom for at studere genernes funktion og sygdomsmekanismer, hvilket kan føre til bedre forståelse af menneskelige sygdomme og udvikling af nye behandlingsmetoder. Louise von Gersdorff Jørgensen understregede også de etiske overvejelser ved brugen af genredigering i forskning og vigtigheden af at balancere videnskabelige fremskridt med dyrevelfærd.
Bagsiden af de teknologiske muligheder
Sune Borkfelt, underviser, forsker, kommunikatør og ph.d. i engelsk litteratur og kritiske dyrestudier, fortalte om »Narrativer og etik i genredigering«. Ifølge Sune Borkfelt er der allerede ved gammeldags selektiv avl talrige eksempler på, at vi har forringet dyrevelfærd, såsom hurtigt voksende dyr, for store kuld i forhold til moderdyrets mulighed for at passe afkom, BOAS-hunde osv. Nu kan vi bruge genredigering til at prøve at fikse de problemer, vi selv har skabt.
Farer ved at ændre dyrene, så de passer bedre ind i vores systemer i stedet for at se på, hvad det er i systemerne, der giver dårlig velfærd, er vigtig at have en etisk debat om. Genredigering giver mulighed for en øget produktion, men vil ofte være på bekostning af dyrevelfærden. Ligeledes er det yderst vigtigt at tænke hele kæden igennem, hvis vi ændrer dyr genetisk.
Sune Borkfelt gav et eksempel på han-myg, som man havde gjort sterile for at mindske myggeplagen i et område. Det gav færre myggegener for folk i området, men der var ikke taget højde for, at hele fødekæden blev negativt påvirket.
En balancegang
Dagens sidste oplæg var om arbejdet med transgene mus ved Javier Martin, ph.d., facility manager ved Core Facility for Transgenic Mice, KU. Her arbejder de med transgene modeller til kræftforskning. Selvom de også indenfor dette felt arbejder aktivt med 3R, er dyremodellerne stadig meget værdifulde i arbejdet med at kunne behandle den enkelte patient. I dag stilles kræftdiagnoser ofte relativt sent i forløbet, hvis ikke der er tydelige symptomer.
De nye, lettere tilgængelige metoder til genredigering giver forhåbninger om, at man vil kunne identificere flere præ-cancer gener og dermed igangsætte behandling på et meget tidligere tidspunkt, hvilket forbedrer muligheden for at helbrede patienten. Selv med disse muligheder er det dog vigtigt at finde balancen mellem nødvendighed, etik og teknologisk formåen.
Forsøgsdyrene har været den røde tråd gennem hele Jan Lund Ottesens professionelle liv. Alligevel er han parat til at afskaffe brugen af dem, så snart alternativer som »human-on-a-chip« bliver en realitet. Men så længe de lev…
Hvem har ikke oplevet den brændende fornemmelse af chilipeber eller den friske og kølende fornemmelse af mentol? De to ingredienser er vigtige elementer for årets nobelpris i fysiologi eller medicin.
Det genetiske redskab CRISPR har gjort det muligt for forskere at etablere nye dyremodeller for menneskets sygdomme. Perspektivet er blandt andet at kunne skabe cancermodeller, der bedre ligner sygdommene hos mennesker, end h…
