Der er fortsat stille og roligt i de labyrintiske gange, som forbinder ANIVETs murstensrøde bygninger. Kun sporadiske baggrundslyde af summen, brummen, hamren og banken afslører, at noget er undervejs. Om bare to måneder begynder undervisningen på den nye dyrlægeuddannelse, og der er meget, der skal falde i hak inden.
Jeg har sat Heidi Larsen Enemark og Karl Pedersen i stævne til en snak om den kommende dyrlægeuddannelse i Foulum ved Viborg.
- Vi arbejder hårdt for at skabe en uddannelse, der kombinerer teori og praksis på en måde, som ikke er set før, fortæller Heidi Larsen Enemark.
Ligesom Karl Pedersen er hun blandt de første veterinære professorer, der skal være med til at give den nye veterinæruddannelse luft under vingerne. Og de er i fuld gang med at forberede sig på at modtage de første studerende.
Det er en stor udfordring at opbygge en helt ny uddannelse fra bunden.
Heidi Larsen Enemark
Et nøgleelement for den nye uddannelse er samarbejdet med praktiserende dyrlæger. Heidi, der er ansat som professor i infektionsbiologi og parasitologi, ser frem til at etablere et tæt forhold til praksis.
- Jeg ser rigtig meget frem til samarbejdet med de praktiserende dyrlæger og ikke mindst til, at vi får en aftale på plads, så vi kan begynde at arbejde på den del. Det er jo i virkeligheden det store nye for os alle sammen. Det er utroligt spændende, hvordan det kommer til at forløbe, fordi aftalerne endnu ikke er på plads med praksis, siger hun.
Hun ser dog et stort potentiale i denne model, som vil give de studerende en stærkere og mere praktisk orienteret uddannelse.
- Jeg ser for mig, at det kan være en kæmpe styrke med det tætte samarbejde, men der er et enormt udviklingsarbejde, før vi kommer dertil. Vi skal sikre, at uanset hvor de studerende kommer hen, får de samme basisuddannelse og kan det samme. Uanset om de har været i Aalborg eller i Tønder.
Tværfaglig tilgang
Et andet væsentligt element i Foulum-uddannelsen er den tværfaglige tilgang. Heidi forklarer:
- Vi prøver at integrere fagene på en anden måde og tænke mere tværfagligt, så de studerende møder dyr helt fra starten og får et mere integreret forløb. Vi tager hul på dette et år før KU, som også går over til mere tværfaglig undervisning næste år.
tilgang kan give et mere motiverende studieforløb, siger hun.
- De studerende bliver introduceret for levende dyr allerede på første semester – også etik og kommunikation. Teoretisk set er det en kæmpe fordel for de studerende. De får tingene i takt med, at de skal bruge dem, hvilket kan forhindre, at nogle falder fra, fordi de ikke ser relevansen i grundfagene.
Karl Pedersen, der er ansat som professor i veterinær mikrobiologi og fødevaresikkerhed, beskriver, hvordan det brede faglige felt vil blive dækket:
- Vi har et stort fag, der løber i store blokke hen over to semestre; infektion og immunologi, hvor vi tænker virologi, bakteriologi og parasitologi sammen.
Han påpeger, at den tværfaglige model både har fordele og ulemper.
- Der er fordele ved, at man fx møder statistikken der, hvor man har brug for at regne noget statistik, men der er også fordele ved at have et afgrænset fag i statistik, så man har mulighed for at fordybe sig i det. Integrationen giver en naturlig kontekst, men kan også udfordre fordybelsen.
Opbygning af forskning og faciliteter
Begge professorer er enige om, at forskning skal spille en central rolle i undervisningen.
- Vi skal have noget forskning i gang, så når de studerende kommer dertil, hvor de skal lave bachelorprojekter og specialeprojekter, så har vi nogle forskningsaktiviteter, siger Karl.
Heidi supplerer:
- Vi søger bredt de puljer, hvor der er relevante opslag inden for vores fagområder. Vi har selvfølgelig nogle midler til at komme i gang med, så selv om vi ikke har eksterne midler, kan vi ansætte nogle postdocs. Vi er også i gang med at opbygge miljøerne. Jeg arbejder fx på at få etableret et organoid laboratorium, hvor jeg kan arbejde med protozoinfektioner i organoider.
Hun forklarer, at der er mange eksisterende faciliteter på ANIVET, men dyrlægernes fokus på patogener kræver særlige hensyn, fx i forbindelse med infektionsforsøg.
- Patologien er også en udfordring, da vi her på stedet har en stor malkekvægsbesætninger, som faktisk genererer en hel masse midler, fordi vi leverer mælk til mejeriet. Hvis vi i forbindelse med den diagnostiske udredning af indleverede syge dyr, der teoretisk set kan have mund- og klovsyge samt alt muligt andet, er vi naturligvis ikke særlig velkomne i staldene eller laboratorierne, hvor der arbejdes sterilt. Vi skal derfor finde ud af, hvor vi passer ind. Lige nu er vi i gang med at beskrive de ideelle rammer, vi gerne vil have, og så er der en anden gruppe, der sidder og kigger på, hvor det rent fysisk kan lade sig gøre. Der bliver rykket rundt på folk og bygget om.
På den måde er dyrlægeuddannelsen en brik i det samlede puslespil.
- Man havde jo haft en organisationsstruktur her, og det er den, vi er blevet kastet ind i, siger Karl og forklarer, at lige nu er de placeret i en afdeling, der hedder Gut and Host Health.
- Som navnet siger, er det jo tarmsundhed, det handler om. Det er meget om fodringsforsøg og den sunde tarm. Noget af det, vi kommer til at arbejde med, ligger også inden for de områder, men vi skal også gerne arbejde med lungeinfektioner, hudinfektioner og alle mulige andre infektioner og zoonotiske mikroorganismer, fødevaresikkerhed og den slags ting.
De to professorer erkender, at det er de betingelser, der er nu, men over tid også noget, der skal formes.
- Alternativet havde været at lave en helt ny kasse og sige: Her er de veterinære, og de skal være helt for sig selv. Det ville være en meget dyr løsning, så jeg tror, det bedste trods alt er, at vi er blevet sluset ind i nogle grupperinger, der var der i forvejen, siger Karl.
- Det er en stor udfordring at opbygge en helt ny uddannelse fra bunden. Men jeg tror virkelig på potentialet i denne model. At være en del af denne proces er både spændende og krævende, men det er også en unik mulighed for at forme fremtidens veterinæruddannelse, supplerer Heidi.
Karl tilføjer:
- Vi kommer først til at møde de studerende på andet semester, og inden for vores egne snævre områder føler jeg mig klar. Men det er en enorm opgave at koordinere alt, især når vi stadig er i gang med at ansætte undervisere og opbygge faciliteter.
Vi skal gøre hinanden stærke
Begge professorer nævner også vigtigheden af et godt samarbejde med KU.
- En forudsætning er, at vi har et godt samarbejde med KU. Dyrlægemiljøet er jo et forholdsvis lille miljø, og vi skal ikke bruge krudtet på at konkurrere. Vi skal gøre hinanden stærke, siger Heidi.
Hun påpeger, at der med tiden kan opstå en form for differentiering mellem de to uddannelsessteder. Selvom de studerende vil få en grundlæggende dyrlægeuddannelse, uanset hvor de studerer, forventer hun, at begge steder vil udvikle styrker inden for forskellige områder. Det vil også være godt for forsknings- og undervisningsmiljøet at have forskellige uddannelsesmiljøer, hvilket giver flere muligheder for dyrlæger, siger hun.
Hun fremhæver, at ANIVET kommer til at være stærk på produktionsdyr, og alene det faktum, at der er let adgang til nogle store produktionsbesætninger, har en masse fordele.
- Det ville være oplagt, at man i hvert fald på differentieringen kunne sende studerende fra København herover. Og omvendt, så er der rigtig gode hestefaciliteter i Taastrup.
Karl tilføjer eftertænksomt:
- Men vi er jo ikke herre over, hvilke interesser, de, der søger ind, har. Så hvis det mest er smådyr, så skal vi kunne klæde dem på til det også.
Heidi supplerer:
- Vi går efter en europæisk akkreditering på et eller andet tidspunkt, når vi kommer så langt, og de her day one-kompetencer er jo beskrevet, så vi ved præcist, hvad det er, de studerende skal kunne, når de kommer ud, og det arbejder vi benhårdt på at kunne opfylde. Men der et stykke vej, inden vi kan opnå akkreditering.
De to veterinære professorer forventer, at ANIVET kommer til at være stærk på produktionsdyr - alene det faktum, at der er let adgang til nogle store produktionsbesætninger, har en masse fordele, påpeger de.
Ny dyrlægeuddannelse i Danmark
Karl og Heidi er begge positive over for ideen om en anden dyrlægeuddannelse i Danmark. Karl forklarer, at det politiske ønske om at flytte Landbohøjskolen til Jylland har eksisteret længe. Han nævner, at diskussionen tidligere har handlet om at flytte hele uddannelsen, men at ideen om en ekstra uddannelse er spændende, og det glæder ham. Han understreger, at der ikke er planer om at reducere antallet af dyrlægestuderende i København, hvilket betyder, at der vil blive uddannet flere dyrlæger i Danmark.
Heidi bemærker, at de allerede har set stor interesse for den nye uddannelse med over 300 ansøgere fra kvote 2. Hun fortæller, at mange besøgende ved åbent hus-arrangementer har udtrykt glæde over at kunne studere i Jylland i stedet for at skulle flytte til København.
Hele dette miljø vil fuldstændig ændre karakter, når der lige pludselig står 1.000 studerende her.
Karl Pedersen
Med tiden forventer de, at AU Viborg vil blive en stærk spiller på dyrlægeområdet i Danmark.
- Om 5,5 år vil der være mange studerende. Hele dette miljø vil fuldstændig ændre karakter, når der lige pludselig står 1000 studerende her, siger Karl.
Heidi ser også frem til de muligheder, den nye uddannelse vil bringe:
- Jeg håber, at vi kan tiltrække studerende, der har lyst til at arbejde i landpraksis. Mange dyrlægestillinger i landpraksis bliver ikke besat, og jeg tænker, at vi forhåbentlig kommer til at uddanne nogle dyrlæger, der har lyst til at være på landet.
—
Oversigt over fagene på veterinæruddannelsen på AU-Campus Viborg. Der sker løbende justeringer, men i skrivende stund ser uddannelsen ud som vist her.
P: Projektbærende kursus
K: Kurset indeholder elementer med særlig fokus på
kommunikation fx med dyreejere, myndigheder og kollegaer
PD: Produktionsdyr
FD: Familiedyr
AKP: Almen klinisk praksis
