Mårdyrsundhed - et vildtprojekt i One Health-perspektiv på tværs af institutioner

Danmark har i alt syv hjemmehørende arter af familien Mustelidae (mårdyr); brud, lækat, ilder, skovmår, husmår, grævling og odder. Af disse overvåges kun odderen systematisk, og arten vurderes som »sårbar«, mens flere af de resterende arter er »næsten truet« (Elmeros m.fl., 2019). Viden om mårdyrenes økologi, herunder helbredsstatus, er kun sparsomt beskrevet. Dette gælder især bestandsudviklingen for brud, lækat, ilder og grævling.

Projektet

I 2021 indgik Statens Serum Institut et samarbejde med Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, om mårdyrsundhed i Danmark. Projektet opnåede i 2021 støtte fra Jagttegnsmidlerne uddelt af Miljøstyrelsen og foregår som forlængelse af et andet projekt, hvor Institut for Ecoscience indsamler dyrene i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, AQUA i Silkeborg og Danmarks Naturfredningsforening. De indsamlede dyr er typisk trafikdræbte og antages derfor at give et mere reelt billede af bestandenes sundhedstilstand end ved udelukkende undersøgelser af formodede syge dødfundne dyr.

Institut for Ecoscience står for at udtage prøverne fra mårdyrene. Prøvematerialet sendes til Statens Serum Institut (SSI), hvor det analyseres for udvalgte zoonotiske bakterier, parasitter og virus. Analyserne er udvalgt på baggrund af patogenernes betydning for dyrenes helbred og for det økosystem, de indgår i, samt for mennesker i form af zoonoser. Projektet er altså en glimrende mulighed for at kombinere biologi og veterinærmedicin i et One Health-perspektiv.

Undersøgelser og foreløbige resultater

Prøverne undersøges med en række metoder til direkte og indirekte påvisning af de udvalgte patogener. Molekylære metoder anvendes til undersøgelse for tularæmi (harepest, Francisella tularensis), SARS-CoV-2 samt påvisning af rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis). Alle tre patogener er zoonotiske og findes i andre værtsdyr i Danmark, men vi har ingen viden om udbredelsen blandt mårdyr. Selvom mårdyr ikke er en oplagt vært for fx E. multilocularis, er parasitten inkluderet i undersøgelsen på grund af det zoonotiske potentiale, og fordi der i øjeblikket er øget opmærksomhed på parasittens udbredelse i Danmark.

Ydermere foretages der dyrkning for Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA), og serum fra mårdyrene undersøges for antistoffer mod SARS-CoV-2 og Toxoplasma gondii. Tidligere undersøgelser har vist, at MRSA er almindeligt forekommende blandt danske pindsvin, og der ønskes derfor mere viden om forekomsten i andre vildtlevende arter. Toxoplasma gondii er en globalt udbredt parasit, der kan overføres direkte fra miljøet eller via fødevarer til blandt andet mennesker. Sygdommen toxoplasmose kan have et alvorlig forløb hos mennesker.

^{Skovmår og husmår. FOTO MORTEN ELMEROS.}

Der er indtil videre indsamlet 73 mårdyr, som dækker syv arter. Der er ikke påvist SARS-CoV-2, F. tularensis eller E. multilocularis i de undersøgte prøver. Der er fundet ét mårdyr med MRSA, og 41 af de undersøgte serumprøver er fundet positive for antistoffer mod T. gondii.

Målet med undersøgelserne er at øge vores viden om mårdyr og på sigt at bidrage til forståelsen af forekomsten af zoonotiske patogener i Danmark og mulige smitteveje fra vildt og miljø til husdyr og mennesker.

Tekst: Rosalina Rotovnik^1, Mie J. S. Hansen², Thomas Bruun Rasmussen², Pikka Jokelainen^3, Øystein Angen¹, Morten Elmeros⁴ og Rebecca P. K. D. Berg¹.

1. Statens Serum Institut, Bakterier, Parasitter & Svampe, Artillerivej 5, 2300 København
2. Statens Serum Institut, Virus og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Artillerivej 5, 2300 København
3. Statens Serum Institut, Infektionsberedskabet, Artillerivej 5, 2300 København
4. Århus Universitet, Institut for Ecoscience, C.F. Møllers Allé 8, bygn. 1110, 8000 Aarhus C