Digital chikane dækker over episoder, hvor e-mail, telefon, sociale medier, hjemmesider eller andre digitale medier bruges til at overfuse, nedgøre, intimidere eller true nogen.
Digital chikane er arbejdsrelateret, når en person udsættes for chikane i forbindelse med udførelsen af sine arbejdsopgaver.
- Der er god grund til at tage digital chikane alvorligt, for vi kan se, det er noget, mange bliver udsat for med meget store negative konsekvenser. Tre til fire procent angiver, at det er en månedlig begivenhed, så det er jo nærmest blevet en fast del af deres arbejde. Og fænomenet ser ud til at vokse i de her år, siger Ask Hesby Holm, der er direktør i Digitalt Ansvar.
Hver anden, der har været udsat for digital chikane fortæller, at det har haft konsekvenser for dem. Det kan være alt fra hovedpine, ondt i maven, hjertebanken til at trække sig fra sociale sammenhænge, manglende lyst til at gå på arbejde eller ultimativt et jobskifte.
- Det er et højt tal, for vi ved fra anden forskning, at der altid er et mørketal ved selvrapportering. De fleste negligerer det. Man vil gerne virke robust og tænker, at det var ikke så slemt, siger Ask Hesby Holm.
Men det er slemt og kan også trænge ind i privatlivet.
- Man kan opleve at få hadefulde mails uden for arbejdstiden og trusler, der kører på ens familie. Det gør det rigtigt ubehageligt og er virkelig noget, medarbejderen bliver mærket af.
Ifølge Ask Hesby Holm trækker vi grænser i forhold til alt muligt, men det kan være vanskeligt i en kunderelation.
- På vores arbejde vil vi gerne være servicemindede, og det kan være svært at erkende, hvornår det begynder at være ubehageligt at være grænsesættende overfor en kunde.
Det er arbejdsgivers ansvar
Digitalt Ansvars undersøgelse viste, at 84 procent af chikaneofrene oplevede, at de har stået helt eller delvist alene med ansvaret for at håndtere chikanen. Det er meget uheldigt, for det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge og håndtere digital chikane på arbejdspladsen.
Det er ikke manglende vilje hos arbejdsgiveren, men mange ved desværre ikke nok om problemet. Eller de får slet ikke kendskab til, at medarbejderne bliver chikaneret.
- Vi er først nu ved at få øjnene op for omfanget. Vi har alle sammen været lidt forelskede i alle mulighederne og bekvemmeligheden i det digitale. Men bekvemmeligheden er tosidet. Den gælder også for dem, der har dårlige intentioner. Det er nemt at sidde hjemme i sofaen og sende hadefulde beskeder af sted eller finde ud af, hvor folk bor eller arbejder, siger Ask Hesby Holm.
Heldigvis tager Arbejdstilsynet problemet meget seriøst. De kategoriserer digital chikane som digital vold og sidestiller det fuldstændig med trusler i det fysiske rum.
- Vi er glade for, at Arbejdstilsynet er så klare i spyttet. Der er heller ikke dokumentation for, at der skulle være forskel. Traditionelt set har man haft en opfattelse af, at den chikane, der foregik online, var en slags light-version, men det kan faktisk være værre. En fysisk hændelse stopper, mens digital chikane kan gentage sig ofte i anonymiseret form. Man ved aldrig, hvornår den næste ubehagelige besked kommer, eller hvem afsenderen er. Man kommer til at leve i konstant alarmberedskab og kan udvikle PTSD. Det er svært at sige, om vi er blevet mere ondsindede end tidligere, men det er blevet nemt at komme af med sin vrede og frustration uden at blive konfronteret med konsekvensen af det.
Digital chikane kan forebygges
Heldigvis kan man gøre meget for at forebygge digital chikane. Arbejdsgiver skal skabe en fælles forståelse for, hvad digital chikane er. Ledelsen skal være tydelig omkring, hvad man skal acceptere. Derefter skal man udarbejde en handleplan for håndtering af problemet. Nogle gange kan en samtale eller en debriefing være tilstrækkeligt.
- Men først og fremmest skal man på arbejdspladsen skabe en kultur, hvor man bliver taget alvorligt, og hvor man trygt kan henvende sig til sin leder. Forskellige ting trigger os, og man kan være sårbar i perioder, afhængigt af hvad der ellers sker i ens liv, siger Ask Hesby Holm.
