Sammenholdet på tværs i hele DDD-organisationen har meget stor betydning for, hvor DDD er i dag, siger Hanne Knude Palshof, og retter blikket mod de brune gulv-til-loft-reoler, hvor gamle læderindbundne DVT’er gemmer på historien i DDDs sekretariat.
- Hvis man ser tilbage på, hvordan vores forening har udviklet sig, har vi altid forstået at finde fælles grund på trods af markante ændringer i vores arbejds- og organisationsforhold. Vi begyndte oprindeligt som en ren fagforening for nogle militærdyrlæger efter den Første Slesvigske Krig, bevægede os derefter ind i landbruget, senere hobbydyr, og nu er vi dybt forankret inden for life science med innovation, life tech og alle dele af den medicinske udvikling. Diagnosticering, forebyggelse og behandling hos både dyr og mennesker kræver næsten altid en veterinær indsigt.
- Det er en imponerende udvikling, siger DDD-formanden.
- Det er en enorm styrke, at vi som forening hele tiden har formået at tilpasse os medlemmernes opgaver, ambitioner og organisering på arbejdsmarkedet, og vi må nok sande, at produktionsdyrene ikke længere er vores primære beskæftigelsesområde. Det er ikke farligt for vores forening. Vi kan se, at alle vores medlemmer får job – vi skal blot forsat hele tiden tilpasse os som organisation, og det er vi allerede i gang med.
Vi må ikke komme i kamp med hinanden
DDD-formanden lægger vægt på, at DDD er en lille, men stærk forening, selvom der ikke altid er enighed om vejen til at opnå de fælles mål.
- Det viser blot, at vi er et levende, engageret fællesskab. Historien har lært os, hvor vigtigt det er at tale sammen, være konstruktive, lytte til hinanden og skabe forståelse for og rum til hinandens synspunkter. Vi ved, at hvis vi gør det, får vi meget mere indflydelse. Hvis ikke vi gør det, fremstår vi splittede, og dermed bliver vi ganske små og ligegyldige.
- Det er exceptionelt, at vi både har en arbejdsgiver-, arbejdstager- og nu også en lederforening under samme tag. Dette formår ikke mange små professionsorganisationer. De splittes ofte mellem en arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisation, og når de gør det, mister de også noget af den faglighed, der binder dem sammen og giver styrke politisk og i samfundet generelt.
Der mange eksempler på, hvor enhedsforeningen har vist sin helt store styrke, påpeger DDD-formanden og nævner som et eksempel, da dyrlægerne ikke længere måtte opnå profit ved at sælge og uddele medicin.
- Vi fandt sammen ud af, hvordan vi kunne udnytte vores faglighed på en anden måde og stadig bevare arbejdspladser og omsætning.
Vi må og skal holde sammen, selvom vi hver især er dybt specialiseret på hvert vores felt.
DDD-formanden tror på, at DDD som enhedsforening vil blive ved med at have sin relevans.
- Vi skal igen og igen og hele tiden holde os for øje, at vi ikke må komme i kamp med hinanden, men tage de faglige og fagpolitiske diskussioner internt. Vi må og skal holde sammen, selvom vi hver især er dybt specialiserede på hvert vores felt. Tit, når der kommer problemer, har vi brug for hinanden, og her er Dyrlægeforeningen det forum, der bringer folk sammen og taler alles sag.
Transitionen
Spørgsmålet er nu, hvilke skridt DDD skal fortsætte med at tage for at føre foreningens historie videre.
- Fremtiden vil afsløre sig i de beslutninger og prioriteringer, vi træffer nu. Derfor skal vi som organisation interessere os for de enorme potentialer, fremtiden bringer, siger DDD-formanden og forklarer, at dyrlægefaget i øjeblikket gennemgår en ændringsfase på flere områder.
- Fremtiden kræver, at vi tænker og handler fagligt, bæredygtigt og innovativt i samarbejde med andre. Landbruget er ikke længere vores primære erhverv – det har det ikke været i et stykke tid, men nu sker det hurtigt. Vi ved, at de dyrlæger, der skal arbejde med produktionsdyr, bliver færre. Der bliver stadig meget brug for dem – nok mere end mange udenfor standen forstår – men de skal udøve deres faglighed i et nyt lys og en ny virkelighed.
- For 10-15 år siden var der ikke så stor interesse for biomedicindifferentieringen på dyrlægestudiet. I dag er det helt omvendt, hvilket også viser, at der venter mange spændende jobs i den retning. Til gengæld kan der være en udfordring med at tiltrække dyrlæger til produktionsdyr. Det er derfor afgørende, at vi som forening følger med, og det kan vi, slår DDD-formanden fast.
Kan du sige noget mere konkret om, hvad DDD kan gøre?
- Vi skal i endnu højere grad styrke vores faglige tilbud inden for life science-området og udbygge med fx nogle flere tilbud og fællesskaber, medlemmerne har brug for og finder interessante.
- Og så skal vi sikre, at de unge i Foulum ved, at de er en væsentlig del af vores fælles faglige fællesskab og forening, og fra start af integreres i vores veterinærmedicinske samfund, som jeg lidt ophøjet gerne vil kalde det. At de føler, at det ikke er en sekundær uddannelse, for det er det ikke; det er en meget fint udviklet og kalibreret uddannelse, som Foulum-folkene på meget kort tid har etableret – meget stor ros til hele holdet. Og, det er enormt vigtigt, at vi er med fra starten og får Foulum til at føle sig som en del af vores fællesskab.
DDD-formanden forklarer, at DDD allerede er godt i gang med flere initiativer rettet mod de studerende – fx møderækken »Helt Praktisk«, som skal hjælpe de unge på vej til at stå stærkt på arbejdsmarkedet helt fra begyndelsen.
- Her har vi en kæmpe styrke i, at vi er den eneste organisation, der forstår den faglighed, man kommer med som dyrlæge. Både i karrierespørgsmål og på arbejdsmarkedet.
Vi har en kæmpe styrke i, at vi er den eneste organisation, der forstår den faglighed, man kommer med som dyrlæge.
- Vi ser også på vores forenings organisering for at forenkle og målrette både vores faglige og fagpolitiske tilbud, men også for at sikre den agilitet, som har medført, at foreningen stadig efter 175 år både er relevant, væsentlig og nærværende.
Et ønske om fortsat sammenhold
Hvilken lykønskning vil du give DDD i anledning af 175-års fødselsdagen?
- Jeg ønsker, at vi fortsat kan bevare vores høje faglighed, faglige fællesskab og solidaritet på tværs af vores opgaver, virksomheder og ansættelser. Ellers vil vi som profession sygne hen, og dyrlægerne vil så skulle finde andre organisationer uden veterinær stolthed, faglighed og forståelse, og så vil der ikke være noget, der hedder dyrlægestanden. Vores sammenhold er det, der gør os stærke som profession og kan lægge pres på den lovgivning, der i vid udstrækning styrer dyrlægers arbejde. Ikke alene i klinisk praksis, men inden for hele spektret af dyrlægernes arbejdsområder.
- Selv om et medlem lige nu synes, alt flasker sig, og man spadserer på den grønne gren, må man bare erkende, at livet og verden går op og ned. Pludselig kan man stå i en situation, hvor man – både som ansat og som virksomhedsejer – har brug for fællesskabets veterinærfaglige støtte, og det kan DDD levere, slutter Hanne Knude Palshof.
