Ved årsskiftet fratrådte professor i veterinær reproduktion og obstetrik Jørgen Agerholm som chefredaktør for Acta Veterinaria Scandinavica (ACTA) efter et årti på posten. Han efterfølges af divisionsleder på Keldur, Institut for eksperimentel patologi, Charlotta Oddsdóttir, der har været Islands nationale redaktør siden 2020.
Jørgen Agerholm har besat redaktørposten for ACTA siden 2013.
For at gøre status over et årtis arbejde i den nordiske veterinærforsknings tjeneste samlede DVT derfor den afgående og den nye chefredaktør til en digital samtale om Jørgens tid i chefredaktørstolen, Charlottas planer for tidsskriftets fremtid og ACTAs udvikling gennem årene.
Men hvad er Acta helt præcist?
Acta Vet Scan er et open access-tidsskrift, der dækker alle aspekter af veterinær forskning og veterinærmedicin for både domesticerede dyr og dyr, der lever frit eller i zoologiske anlæg. Tidsskriftet blev grundlagt i 1959 og er det officielle tidsskrift for dyrlægeforeningerne i de nordiske lande samt Estland.
Tidsskriftet udkom i trykt format indtil 2006, hvor det rykkede online og skiftede til open-access-formatet – hvilket betød, at tidsskriftets artikler blev frit og permanent tilgængelige for alle.
Forskningsmiljøet er som et økosystem
Denne udvikling mod lettere og friere adgang til viden er også en grundsten i Jørgen Agerholms tilgang til redaktørhvervet – og forskningsmiljøet i det hele taget. Han understreger flere gange, at man i hans optik har et ansvar som forsker for at give tilbage til den videnskabelige verden – fx via reviewarbejde på videnskabelige manuskripter eller - som han og Charlotta - via redaktørarbejde på et tidsskrift. For ifølge ham står forskere på skuldrene af hinanden. Alle er afhængige af, at deres forskning publiceres, ligesom de også er afhængige af at kunne tilgå forskning og resultater fra andre projekter – et økosystem, der kun fungerer, hvis man også giver tilbage, når man får.
Derfor har hans hovedindsats som chefredaktør centreret sig omkring at sikre en hurtig og effektiv behandling af indsendte manuskripter samt fair og konstruktiv feedback af høj kvalitet – for som han selv siger: »Der er ikke noget værre end at sende et manuskript ind til et tidsskrift og blive efterladt med en følelse af, at der ikke sker noget«.
Og Jørgens strategi har virket. ACTA har igennem de sidste ti år oplevet en positiv udvikling i antallet af indsendte artikler - og ikke bare fra de nordiske lande - tidsskiftet tiltrækker manuskripter fra alle regioner. Tidsskriftets »impact faktor«, som er en måleenhed, der bruges til at vurdere, hvor indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter er inden for deres fagområde blandt andet udregnet via citationshyppighed, ligger i dag på niveau med andre sammenlignelige videnskabelige tidsskrifter. Det er meget flot for et tidsskrift, hvis redaktører alle har et andet meget tidskrævende primært job på universiteter eller forskningsinstitutioner.
Hvilken vej frem?
Charlotta overtager med andre ord en succesforretning – så hvor vil hun lægge fokus fremadrettet?
- Jeg vil gerne fortsætte den gode kurs, som Jørgen har sat. Heldigvis har Jørgen været meget god til at involvere mig i den redaktionelle proces, for den er ret kompleks – og jeg tror godt, han vil hjælpe mig lidt, når jeg tager over, griner hun.
Jeg vil gerne fortsætte den gode kurs, som Jørgen har sat.
Charlotta Oddsdóttir
Efter lidt betænkningstid fremhæver hun dog et område, som hun godt kunne tænke sig at fokusere lidt ekstra på: ACTAs kommunikation med omverdenen. Hun er godt klar over, at det overfyldte medielandskab ikke giver meget tid til at fange omverdenens opmærksomhed, og hun vil i højere grad fokusere på kontinuerlige opdateringer af ACTAs hjemmeside samt på at bruge flere kanaler til at gøre veterinærverdenen opmærksom på nye og spændende artikler.
Alt i alt har ACTAs vækst gennem de seneste ti år vist, at tidsskriftet ikke bare er levedygtigt – det er decideret konkurrencedygtigt og tiltrækker manuskripter og opmærksomhed fra hele verden. Det er et tidsskrift, som de nordiske veterinære forskere, dyrlæger og dyrlægeforeninger kan være stolte af, og det bliver spændende at følge dets udvikling nu, hvor stafetten er givet videre.
