Tidligt om morgenen den 24. februar 2022 blev indbyggerne i Ukraines hovedstad Kiev vækket af en fjern lyd af eksplosioner. Rusland havde indledt sin krig mod Ukraine. Mange flygtede i panik fra byen. Andre søgte til beskyttelsesrum. 48-årige smådyrskirurg Roksolona Koziy skyndte sig til sin arbejdsplads - en privat smådyrsklinik.
- Der var en hund, der havde tilbragt natten på klinikken. Jeg ville tjekke, om den og klinikken var okay, siger Roksolona.
Det er gået næsten halvandet år, siden vi mødtes på samme klinik. Ligesom mange andre ukrainske dyrlægeklinikker har den holdt åbent under hele krigen, selv under kraftig raket- og granatbeskydning. Dagen før krigens udbrud arbejdede Roksolona sent om aftenen. Hun besluttede at overnatte hos en ven i nærheden.
- Da jeg kom til klinikken om morgenen, strømmede kunder ind for at hente mad og medicin til deres kæledyr. Ingen af mine kolleger kunne komme til klinikken i over en måned. Jeg måtte klare alt selv, siger hun.
Klinikken lå ved frontlinjen, hvor kampe rasede mellem russiske styrker, der forsøgte at invadere Kiev, og den ukrainske hær. Roksolonas hjem ligger 16 kilometer fra klinikken. Det ville bogstaveligt talt være som at spille russisk roulette at forsøge at komme hjem. Hun var fanget på klinikken.
- I de følgende uger arbejdede jeg stort set døgnet rundt. Dage og nætter flød sammen, siger hun.
Kunder bliver narkosesygeplejersker
Trods beskydninger og kampe kom kunder til klinikken med deres syge kæledyr. Dyreværnsaktivister dukkede op med herreløse hunde og katte. Der kom også dyr fra klinikker, der havde lukket. Samtidig fik interne flygtninge tag over hovedet på klinikken. Ukrainske soldater kom og gik.
- Da jeg var den eneste dyrlæge, måtte alt fra internt fordrevne til kunder blive mine narkosesygeplejersker, når jeg opererede dyr, siger Roksolona.
Selv en praktiserende læge kiggede af og til forbi og hjalp Roksolona med at behandle skudsår på hunde.
- Periodisk var pengeautomater og digitale betalingstjenester ude af drift. Mange bad mig om at behandle deres dyr gratis, hvilket jeg gjorde. De fleste vendte tilbage og betalte senere, siger Roksolona.
Nogle gange blev forsyningerne af dyrefoder og medicin knappe, men gennem et bredt netværk af venner, soldater, kunder og frivillige organisationer blev de altid genopfyldt til sidst. Ved et par lejligheder måtte Roksolona cykle eller køre bil til kunder, der ikke turde komme til klinikken.
- Jeg lærte at skelne, om det var den ukrainske hær, der beskød russerne i besatte områder, eller om det var den russiske hær, der beskød os, siger hun.
Øget konkurrence
Først i begyndelsen af april 2022 trak den russiske hær sig tilbage fra Kiev, og Roksolona kunne vende hjem. Hun fik ingen overarbejdskompensation for de intensive uger. Før krigen havde klinikken åbent døgnet rundt. Nu er der udgangsforbud om natten, så de ansatte arbejder kun om dagen. Personalestyrken er blevet halveret. I dag arbejder der tre dyrlæger, en dyrepasser og en receptionist. Roksolona arbejder fire dage om ugen fra kl. 09.00 til kl. 19.00. Hun ønsker ikke at afsløre sin løn, men dyrlægelønningerne spænder fra 2.400 DKK til 7.500 DKK om måneden.
- Lønnen er tilstrækkelig for mig. Jeg er single og lever et temmelig asketisk liv, siger Roksolona.
Klinikken har lidt færre kunder end tidligere.
- Nogle kunder har forladt Ukraine. Andre har færre penge at gøre godt med. Konkurrencen er også steget. Mange dyrlæger, der er flygtet fra andre dele af Ukraine, har åbnet klinikker i Kiev, siger Roksolona.
Cirka 8 millioner ukrainere er flygtet til udlandet. Cirka 6 millioner er internt fordrevne. Langt fra alle har kunnet tage deres kæledyr med sig.
- Mange frivillige fra dyreinternater kommer her for at få fundne hunde og katte undersøgt, steriliseret og vaccineret. Det er en ny type kunder, som vi ikke havde tidligere, siger Roksolona.
Søger ikke beskyttelse
I en anden del af Kiev arbejder dermatologen Roman Noskov på en anden smådyrsklinik. Hans mest psykisk udfordrende periode var, da klinikken var lukket i et par uger i begyndelsen af krigen.
- Det var svært at sidde derhjemme eller i et beskyttelsesrum og lytte til nyheder om krigen. Da jeg begyndte at arbejde igen, føltes krigen mindre skræmmende, siger han.
Roman går aldrig til beskyttelsesrum, når luftalarmerne hyler i arbejdstiden.
- Det er et personligt valg, men hvis der er dyr, der har brug for vores hjælp, forlader ingen klinikken, siger han.
Krigen har ikke ført til, at folk bekymrer sig mindre om deres kæledyr end tidligere.
- Tværtimod. Desuden ser det ud til, at flere kievboere har fået kæledyr. Sandsynligvis fordi de har en afstressende effekt. Sygdomsbilledet er stort set det samme som før krigen, men flertallet af kunderne kommer her for at få deres dyr chippet, kastreret eller vaccineret. Vi har også modtaget hunde, der er blevet såret, når huse er blevet ramt af raketter, men vi har ingen kirurger her, så disse dyr henvises til andre klinikker, siger Roman.
Ifølge Olexandra Verban, der er dyrlæge på en smådyrsklinik i Kiev, er katte de foretrukne kæledyr for Kievs beboere.
Rabies
Selvom rabies forekommer i Ukraine, mener Oksana Rud, der er formand for Foreningen af Veterinærmedicinske Specialister i Ukraine, at risikoen for, at rabies skal komme til Skandinavien med hunde, som ukrainske flygtninge har med sig, er lille.
- Ukrainske kæledyr er normalt vaccinerede mod rabies. Derudover er reglerne strenge ved vores nabolandes grænser. Ingen hunde forlader Ukraine, medmindre de er vaccinerede og testet for rabies, siger hun.
Hun har ingen nøjagtige tal at henvise til om, hvor udbredt rabies er i Ukraine.
- Men der opdages højst ti tilfælde af rabies om året hos hunde på ukrainske klinikker. Jeg taler om hunde med ejere. Ikke vilde dyr, siger hun.
Center for Moderne Veterinærmedicin i Kiev er en af cirka 2.500 autoriserede dyrlægeklinikker i Ukraine. Det er dog uklart, hvor mange af dem der har overlevet krigen.
Ødelagte klinikker
Der er over 2.500 autoriserede dyrlægeklinikker i Ukraine. Det er usikkert, hvor mange af dem der er aktive i dag. Mange er blevet ødelagt eller lukket under krigen. Oksana har kontakt med dyrlæger i de mest krigshærgede områder i øst og syd i Ukraine.
- Der er ofte mangel på medicin, dyrefoder og andet på klinikkerne, men frivillige og frivillige organisationer lykkes med at levere det til tider, siger Oksana.
Cirka 20 procent af Ukraine er nu under russisk besættelse. Ingen ved med sikkerhed, hvordan situationen er der. Oksana har dog fået rapporter om, at håndteringen af kadavere er brudt sammen. De dumpes på ulovlige steder.
- Det indebærer selvfølgelig risiko for, at sygdomme begynder at sprede sig, sukker hun.
I områder, der er blevet befriet fra russisk besættelse, er ødelæggelserne omfattende.
- Der har dyrlæger brug for hjælp til at genopbygge ødelagte klinikker. Elforsyningen er usikker, så der vil være behov for generatorer til vinter. Og sådan vil det være i alle områder, der befries fra russisk besættelse, afslutter Oksana.
Cirka 9.000 civile ukrainere og op til 100.000 ukrainske soldater er blevet dræbt, siden krigen brød ud. På Uafhængighedspladsen i Kiev er der blevet plantet et flag i jorden for hver ukrainer, der er blevet dræbt.
