Annonce Banner Banner Banner

Dyrlægevej: Tjek på arbejdsmiljøregler

Karriere Som tilsynsførende i Arbejdstilsynet kæmper Dorthe Engdal Nørgaard for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Fra uanmeldte inspektioner til rådgivning i call centeret.

Dorthe Engdal Nørgaard © Privat
Interview

Det er 26 år siden, at dyrlæge Dorthe Engdal Nørgaard blev ansat som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor hun er tilknyttet Tilsynscenter Nord.

Arbejdstilsynet har til opgave at overvåge og regulere arbejdsmiljøet i Danmark. Dette inkluderer udarbejdelse og håndhævelse af regler og bestemmelser, der skal beskytte ansatte mod farlige arbejdsforhold og sikre, at arbejdet udføres på en måde, der ikke skader arbejdstagernes sundhed og trivsel.

Hvad består dit arbejde i?

Jeg besøger arbejdspladser, primært inden for social- og sundhedssektoren, men også kontorer, butikker, frisører, kultur- og sportssteder. Ved disse tilsyn kontrollerer jeg groft sagt, om virksomheden overholder arbejdsmiljøloven. Da størstedelen af mine tilsyn foregår inden for social- og sundhedssektoren, herunder hospitaler (somatiske og psykiatriske), socialpædagogiske døgnsteder, plejecentre, hjemmehjælp osv., lægges der særlig vægt på det psykiske arbejdsmiljø. Der er også fokus på ergonomi og, i visse tilfælde, indeklima og andre faktorer i arbejdsmiljøet.

Hvordan er du havnet i lige netop dette job?

Det var lidt af en tilfældighed. Jeg havde tidligere arbejdet ved fødevarekontrollen i Holstebro, og på det tidspunkt boede vi 15 km uden for Skive. Efter min barsel i foråret 1997 skulle begge vores børn transporteres 15 km til Skive for at blive passet. Min mand var på det tidspunkt praktiserende dyrlæge og kørte i en bil på gule plader, så han kunne ikke transportere begge børn. Det betød, at jeg skulle aflevere dem kl. 7 om morgenen og kunne først hente dem omkring kl. 16.30 om eftermiddagen og det, synes jeg, var lange dage for to små børn.

Til historien hører også, at min mand og jeg var engageret i at etablere Landsforeningen for ufrivilligt barnløse i 1990-91. I foråret 1997 søgte Arbejdstilsynet omkring 80 nye tilsynsførende i hele landet, og de skulle have en sundhedsfaglig baggrund. Jeg så jobopslaget, som var udformet med små sædceller svømmende ned over siden, og det fangede min interesse. Jeg tænkte, at jeg ved at arbejde hos Arbejdstilsynet kunne bidrage til at forhindre eller mindske risikoen for dårlig sædkvalitet.

Jeg søgte og blev ansat på Arbejdstilsynets daværende kontor i Skive. Jeg tror ikke, det var uden betydning, at jeg kom fra et job ved fødevarekontrollen, hvor jeg også var tilsynsførende og i bund og grund lavede samme type af arbejde. Selvfølgelig en anden lovgivning, men mange lighedspunkter.

Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?

En typisk arbejdsdag varierer afhængigt af, om det er en tilsynsdag, en kontordag eller en dag i vores call center. Selv på tilsynsdage, som der er 2 til 3 af om ugen, er der stor variation. Når det er en tilsynsdag, kører jeg normalt hjemmefra, så jeg kan være i Karup kl. 8, hvor jeg har en tjenestebil parkeret. Derfra kører jeg ud til virksomheder, ofte i Vestjylland eller Mors/Thy-området.

Når jeg skal besøge en virksomhed med et grundtilsyn, sker det normalt uanmeldt. Jeg starter tilsynet med en samtale med arbejdsmiljøgruppen, hvis den er til stede. Jeg indhenter information om virksomheden, herunder antallet af ansatte, arbejdspladsvurdering (APV), sygefravær og personaleomsætning.

Jeg spørger især ind til det psykiske arbejdsmiljø, hvor vi identificerer risikofaktorer som stor arbejdsmængde/tidspres, uklare og/eller modstridende krav, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold og krænkende handlinger. Hvis der er en forholdsvis ny arbejdspladsvurdering, kan jeg spørge ind i forhold til, hvad denne APV har afdækket. Ofte tager jeg desuden en snak enkeltvis med 3-4 medarbejdere, igen med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet omfatter også en gennemgang af arbejdslokalerne og observation af de arbejdsopgaver, der udføres. Dette er forholdsvis nemt på et kontor, men lidt sværere på et plejecenter/hjemmepleje eller på hospitaler. Her kan det ikke altid lade sig gøre på det uanmeldte tilsyn.

En kontordag foregår typisk hjemmefra, hvor jeg skriver eventuelle afgørelser og forbereder mig til kommende tilsyn. Jeg kan også tilbringe en kontordag på vores kontor i Hadsten, især når der er møder, eller jeg sidder i vores call center. En dag i call centeret er lige så varieret som en tilsynsdag. Vi modtager opkald fra en bred vifte af personer, herunder ansatte, private borgere og virksomhedsejere, der har spørgsmål om arbejdsmiljølovgivningen. Rigtig mange ringer også for at klage over deres eget eller andres arbejdsmiljø.

I gennemsnit sidder jeg en dag om ugen i call centret, og selv efter 26 år i Arbejdstilsynet kan jeg overhovedet ikke svare på alle spørgsmål, men har heldigvis 8-9 andre kollegaer på vagt i call centret, som jeg kan sparre med eller henvise til, når der er spørgsmål indenfor deres område.

Hvad er det mest spændende ved dit job?

Umiddelbart vil jeg sige, at det mest spændende er variationen i arbejdet. Det er utroligt spændende at besøge forskellige arbejdspladser, møde mennesker og høre om deres arbejde. Samtidig kan det også være udfordrende og kræve, at vi selv har fokus på vores eget psykiske arbejdsmiljø. Jeg har også fungeret som arbejdsmiljørepræsentant i næsten 20 år, og det er en vigtig del af mit arbejde.

Tilsvarende er det spændende i call centret, når telefonen ringer, for du ved ikke, hvilken type af samtale der venter. Er det et »nemt« spørgsmål, som du selv kan svare på, er det en vred/irriteret virksomhedsejer eller ansat, der skælder ud, eller er det en person, der græder, og hvor man godt kan høre, at det aldrig bliver godt for vedkommende på den arbejdsplads.

Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?

Helt generelt kan det betale sig for alle, at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor man ikke kommer til skade eller bliver fysisk eller psykisk nedbrudt. Dette gavner både den enkelte ansatte, virksomheden og samfundet som helhed. Der, synes jeg, mit arbejde gør en forskel. Selvom det nogle gange kan være svært at se umiddelbare gevinster for virksomhedsejeren, når de fx får et påbud om at sikre kontoret mod udefrakommende fugt, kan et sundt arbejdsmiljø forhindre sundhedsskader på længere sigt.

Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område?

De tre største udfordringer er virksomhedernes kreativitet i at omgå arbejdsmiljølovgivningen, social dumping i form af udnyttelse af fremmed arbejdskraft, som måske ikke kender rettighederne, og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I de kommende år vil der være øget fokus på mellemlederes psykiske arbejdsmiljø. Allerede nu oplever vi udfordringer med dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund af mangel på visse faggrupper – fx læger. Dette fører til høj arbejdsbyrde og tidspres for de tilbageværende læger på afdelingen. Ledelsen kan ikke løse problemet ved at ansætte flere læger, for der er ingen at få. Derfor må ledelsen forsøge at begrænse opgaverne, i dette tilfælde patienterne, og det er bestemt ikke nemt, og ikke altid op til ledelse at bestemme.

Angående de første to udfordringer kunne en øget opmærksomhed og håndhævelse af reglerne være en del af løsningen. Virksomheder skal holdes ansvarlige for at overholde arbejdsmiljøloven og reglerne for ansættelse, uanset hvor kreativt de forsøger at omgå dem.

I forhold til dårligt psykisk arbejdsmiljø er det en kompleks udfordring, der kræver en bredere samfundsindsats. Dette kan omfatte forbedringer i arbejdstidsordninger, mere effektiv stresshåndtering og bedre tilgængelighed af sundhedsydelser.

I sidste ende er det vigtigt at fortsætte med at uddanne, oplyse og kontrollere arbejdsmiljøet for at beskytte de ansattes rettigheder og trivsel.

Denne artikel er del af

DVT årgang 2023 nr. 9