Det er eftermiddag på klinikken, og du har netop afsluttet en konsultation, da en veterinærsygeplejerske tager fat i dig. En ejer har ringet angående en kat, der har haft et anfald, og nu er den på vej til klinikken.
Allerede her begynder dine hænder måske at svede, dit hjerte banker hurtigt og tusinde tanker løber gennem dit hoved: Hvor slemt er det, hvad er årsagen, hvad findes på klinikken at behandle med?
Måske genkender du usikkerheden og »frygten« for en potentiel neurologisk patient. Måske synes du, det er vanvittigt spændende og har helt tjek på emnet. Men uanset niveau var der noget for alle på torsdagens indlæg fra Hanne Gredal, hvor der blev stillet skarpt på neurologi med fokus på kat og hund.
Neurologi med fokus på kat
Typisk ses færre katte end andre dyr i klinikken, og måske vil dyrlægers umiddelbare handling være, at vi bare kan gøre det samme, som hvis patienten var en hund. I dagens første lektion på neurologisporet delte Hanne Gredal nogle små fif, som kan gøre undersøgelsen af en kat meget lettere.
Formålet med den initiale undersøgelse er at afdække, om katten overhovedet har et neurologisk problem, eller om der stikker noget andet under? Næste skridt er at afklare, hvor et eventuelt problem ligger – i det centrale eller perifere nervesystem?
Her er dine vigtigste kompetencer som undersøgende dyrlæge tålmodighed og observation. Og det er strengt nødvendigt at respektere, at en sådan undersøgelse kræver tid. Anamnese, observation og hands on i nævnte rækkefølge er dine bedste venner. Ud fra dette kan du danne dig et overblik over, om nervesystemet er intakt, eller om der er funktionstab – og i så fald hvor og hvor udbredte tabene er.
Anamnese og observation er vigtigt
I optagelsen af anamnese er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål og koble svarene til din viden om, hvordan sygdomsprocesser udvikles og ændrer sig over tid. Fx at toksiske årsager typisk er akut opståede, og at patienten præsenteres med diffuse, bilateralt symmetriske udbredte symptomer.
Observér katten helt fra starten af konsultationen og registrer, hvad du umiddelbart ser, inden du begynder at håndtere katten. Virker den klar i hovedet og interesseret? Kan du fx observere nystagmus, anisokori eller hældende hovedholdning? Vurder kattens gang og bevægelsesmønstre – er der tegn på fx ataxi eller parese, og er det symmetrisk? Udtrykkes tegn på smerter eller ses halthed?
Nu skal du i gang med hands on-undersøgelsen af hjernenerver, spinale reflekser, muskeltonus osv. Her er test af de spinale reflekser et vigtigt værktøj. Reflekserne hos katten er som for hunde, men det kan være udfordrende, da katten måske er knapt så venligt stillet overfor undersøgelse,
som hunden er. Hanne præsenterede til dette et oversigtsskema, der kan hjælpe med at lokalisere læsionen, og pegede på, at patellarefleksen anses for at være den mest pålidelige at udføre.
Hanne havde talrige eksempler og cases med, som gav tilhører mulighed for at byde ind på afkodning af symptomer og diagnoser. I løbet af dagen blev der stillet skarpt på blandt andet polyneuropatier hos kat, epilepsi hos hund og kat og ikke mindst lidelser, der ligner og som kan udfordre os som dyrlæger i forhold til kobling af symptombillede til valg af diagnostik og den endelige diagnose.
