ADOs formand, Ida Tingman Møller, indledte sin beretning med tilbageblik på det forløbne år, hvor der har været stort fokus på sekretariatets økonomi og drift. På trods af ambitiøse planer og visioner om udvikling har ADOs bestyrelse set sig nødsaget til at prioritere kerneopgaver og holder lidt igen med udviklingsopgaverne.
En af de centrale prioriter for ADO har været trivsel på arbejdspladsen, især inden for klinisk praksis. Dette afspejlede sig i forårets velbesøgte medlemsmøder, der fungerede som kilder til inspiration og værdifuld viden om hverdagen i klinisk praksis. Disse møder har også givet brændstof til de kommende forhandlinger om overenskomster.
Arbejdsvilkår og vagtafregning
ADOs fokus har ikke blot været på klinisk praksis, men også på arbejdsvilkårene for offentligt ansatte dyrlæger. Især vagtafregning og arbejdsopgaver har været i centrum.
- Det er desværre ikke en selvfølge, at man honoreres for vagtarbejde. Hos ADO mener vi, at alle, uanset om man er chef eller dyrlæge, bør honoreres for deres vagtarbejde. Allerhelst ønsker vi, at den enkelte selv bestemmer, om vagten skal godtgøres med løn eller frihed, men det lykkes ikke altid, sagde ADO-formanden.
Derudover har ADO set en udfordring i, at dyrlægers arbejdsopgaver i Fødevarestyrelsens kontrolenheder gradvist bliver overtaget af andre faggrupper. Dette har ført til en oplevelse af et indskrænket arbejdsområde og en udvanding af de veterinære kerneopgaver.
Det er desværre ikke en selvfølge, at man honoreres for vagtarbejde.
- Der kan være mange forklaringer på dette, men vores bekymring er, at det veterinærfaglige forsvinder. Når veterinære kontroller ikke udføres af dyrlæger, hvad er så dyrlægernes ansvar, spurgte Ida Tingman Møller og påpegede, at de uklare arbejdsforhold er direkte årsag til dårligt arbejdsmiljø og manglende arbejdsglæde.
- I samarbejde med Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed er vi derfor gået ind i disse problemstillinger og vil i samarbejde med tillidsrepræsentanter arbejde for, at der skabes mere klarhed om opgavernes indhold og ansvarsfordelingen og bidrage til, at de veterinære opgaver også i fremtiden er spændende og givende for den ansatte og til gavn for samfundet.
Forberedelser til OK24
I sin beretning kom Ida Tingman Møller også rundt om overenskomstforhandlingerne både for klinisk praksis og offentligt ansatte dyrlæger.
Krav, der vedrører alle offentligt ansatte, skal fremsættes gennem Akademikerne for at opnå enighed blandt alle AC-organisationer. Dette inkluderer generelle lønstigninger, oprettelsen af en fritvalgskonto (løn, pension eller frihed) samt videreførelsen af kompetencefonden.
- Krav, der kun berører dyrlæger, som fx forhøjelse af pensionsprocenten for rådighedstillægget, vagtbetaling for chefer eller tillæg for dyrlæger i ledende stillinger er vores egen beslutning, sagde ADO-formanden og pointerede, at det umiddelbart ser ud som om, at løn og arbejdstid for AC'ere bliver temaer i dette års forhandlinger.
Overenskomstforhandlingerne for klinisk praksis er også ved at blive forberedt. ADO har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne for at afdække deres prioriteringer til, hvilke emner ADO skal sætte fokus på i de kommende forhandlinger.
I løbet af november mødes ADO og DA for at lægge en slagplan for forhandlingerne, der skal være færdige ultimo februar eller senest primo marts.
Økonomiske udfordringer
ADOs bestyrelse er frustreret over at slutte 2022 med et underskud på 2,1 millioner kroner. Baggrunden for det negative resultat er primært relateret til omfordelingen af lønomkostninger fra Fællesadministrationen, der resulterede i øgede udgifter i administrationsbidrag til DDD samt ekstraordinære udgifter til konsulenttjenester i 2022, som DDD, DA og ADO deles om.
ADO-formanden fastslog, at det er nødvendigt at overveje alle muligheder for at genoprette ADOs økonomi. Der er nu igangsat en proces i samarbejde med DDD og DA for at prioritere udgifterne i sekretariatsdriften og se på fordelingen mellem foreningerne.
Selvom organisationen helst vil undgå at hæve kontingentet, er man nødt til at se på alle muligheder for at genoprette økonomien. Dette omfatter at optimere udgifter og fordelingen af omkostningerne mellem organisationerne.
Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne, gæstede ADOs generalforsamling. Her gav hun en status for de kommende overenskomstforhandlinger og delte indsigt i, hvordan Akademikerne aktivt arbejder på at påvirke de dagsordener, de beskæftiger sig med. Akademikerne fungerer som hovedorganisation for 28 fagforeninger, der repræsenterer akademisk uddannede i Danmark, herunder ADO.
Debat om ADOs fremtid
Ida Tingman Møller afsluttede sin beretning med en opfordring til en debat om ADOs fremtidige arbejde. Flere medlemmer udtrykte behov for at forbedre arbejdsvilkårene i overenskomsterne, især i forhold til spørgsmål om øvre arbejdstid. De bemærkede, at manglende faste arbejdstider påvirker trivslen og medarbejdernes indkomst negativt.
Der blev også rejst bekymring om, hvordan medlemmer oplever at søge hjælp hos ADO i forbindelse med arbejdsrelaterede spørgsmål og konflikter. Nogle medlemmer følte, at de ikke altid fik den nødvendige støtte og rådgivning.
I forlængelse af debatten fik generalforsamlingen også mulighed for at melde ind på, hvilke emner de synes, det er vigtigst, ADO arbejder med i den kommende tid. Top tre blev overenskomster, arbejdsvilkår og medlemsmøder.
Ny og genvalg
Neel Larsen blev genvalgt for en ny periode, mens der var nyvalg til Lise Tønner, Louise Spliid og Josefine Sinkjær Søndergaard. På suppleantposterne blev Mette Lindstrøm valgt som 1. suppleant, Anne Marie Lassen Nielsen som 2. suppleant og Nina Haahr som 3. suppleant.
