Historien begynder hos organisationen Djurskyddet, der bakket op af blandt andre den svenske Länsstyrelse og det svenske veterinærforbund langt om længe fik lovgivere til at handle. Det var med kampagnen »Stoppa Kattastrofen« i 2021.
Selve katastrofen er dermed umiddelbart afværget i Sverige, mens de danske katte fortsat må finde sig i at være officielt ejerløse for en stor dels vedkommende. Altså på papiret. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at cirka en fjerdedel af de danske katte, som vi deler hjem og måske seng med, stadig hverken er mærkede og registrerede.
Inspiration fra Sverige
DDD og de danske dyreværnsorganisationer, som står bag kattens uge 39, kontaktede Djurskyddet i sommeren 2023 for at blive klogere på, hvordan de har formået at etablere regler, der sikrer, at katte og hunde har lige vilkår med hensyn til mærkning.
Djurskyddet, som har været en drivende kraft på projektet i Sverige siden 2007, har orkestreret flere kampagner og underskriftindsamlinger, der flere gange opnåede stor folkelig opbakning. Men først i 2021 fik man for alvor fat i både offentligheden og politikerne – og så gik det pludselig stærkt. Vedholdenhed og et stærkt etableret samarbejde mellem blandt andre politi, Länsstyrelse og andre organisationer er opskriften, ifølge Djurskyddet.
I marts 2022 besluttede Riksdagen så, at regler om obligatorisk mærkning skulle træde i kraft 1. januar 2023 for alle katte født efter 2008 - uden undtagelser.
Status på registreringer
Det anslås, at der findes omkring halvanden million katte i Sverige, hvoraf 100.000 af dem formentlig er ejerløse. Frem til januar 2023 blev frivillig registrering håndteret af to private registre i Sverige, men Jordbruksverket fik med den nye lov til opgave at skabe et statsligt register, og på rekordtid skulle it-projektet løftes. Og det lykkedes.
Alle katte, der er omfattet af kravet, skal registreres, uanset om de i forvejen står i et af de private registre, og i august 2023 er allerede omkring en tredjedel af de estimerede ejerkatte blevet registreret af deres ejere.
For dyrlægerne i Sverige betyder de nye regler, at de har lovgivning i ryggen, når de taler med dyreejere om vigtigheden af blandt andet registrering af katten, og hvordan hold af kat forpligter.
Vi skal lære af svenskerne
Erfaringsudvekslingen med Sverige giver DDD og dyreværnsorganisationerne fornyet håb og tro på, at det kan lykkes. Jordbruksverket fortalte også om de erfaringer, man har gjort sig i den administrative proces. Med kun ni måneder til at indstille sig på gennemførelsen er udmeldingen, at der behøves tid, hvis et komplet nyt register skal etableres. Knaphed på tid betød ifølge Jordbruksverket også, at den juridiske kvalitet af lovarbejdet haltede lidt og medførte udfordringer ved implementeringen. Erfaringer som Fødevarestyrelsen i Danmark kan få gavn af for at opnå en mere smidig proces.
Indtil videre fares der dog ikke frem med bødeblokken, men opfordres til at lade katten registrere, når Länsstyrelsen kommer forbi på kontrol. Der er endnu ikke fastlagt en egentlig strafferamme, men i teorien vil styrelsen vejlede og dernæst give et skriftligt påbud til ejeren – først derefter kan ansøges hos domstolen om at pålægge ejeren en egentlig afgift, fortalte Jordbruksverkets embedsmand.
Frivillighedens vej virker ikke
Trods ændringer i Lov om Mark- og Vejfred (fremlysning af katte) er vi stadig bagud i Danmark med at få katte mærket og registreret. Den såkaldte »incitamentsordning« har ikke haft nogen egentlig effekt i de to år, den pt. har fungeret. Og DDD spørger derfor endnu engang de danske politikere: Hvornår har I modet til at tage den beslutning, der er brug for? At gøre mærkning og registrering af katte obligatorisk.
